Dødsulykke i lergraven
En svensk arbejdsmand er natten til lørdag kommet af dage på en skrækkelig måde. En del rå sten som stod op imod et skur i hr. Ditlevsens lergrav i Valby, blæstes af vinden om i en grøft hvori personen havde taget natteophold, og kvæstede ham således at døden rimeligvis straks efter er påfulgt. Ulykken opdagedes først lørdag middag da en af de andre arbejdere ved at passere stedet opdagede en finger af et menneske som stak frem. Stenene blev nu hurtigst muligt skaffet til side, men da den afdøde kom til syne, viste det sig straks at livet uigenkaldeligt var borte. (Flvp.)(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 4. juli 1865.)
Ildebranden 23. juli 1865.
I går aftes og i nat er der atter hændt en stor ulykke ved ildebrand. Der opstod nemlig i aftes omtrent kl. halv ti ild i en hønsekræmmers hus tæt ved Valby Kro. Herfra udbredte ilden sig hurtig i de små sammenhængende huses stråtage, hvoraf Valby for en stor del består, så at næsten halvdelen af byen eller 34 huse og 4 gårde er blevet luernes rov.Slukningsanstalterne siges at have været meget dårlige. Navnlig manglede der vand. Desværre skulle flere kornmarker være blevet nedtrampede af københavnske nysgerrige med deres sædvanlige hensynsløshed. Nøden blandt de mange husvilde fattige familier er vist nok stor, men godgørenheden vil sikker nok heller ikke påkaldes forgæves.
(Fædrelandet, 24. juli 1865.)
Valby afbrændt.
En forfærdelig ulykke har i aftes ramt landsbyen Valby. Kl. halv ti udbrød der ild i en bagbygning til kroen, og derfra udbredte ilden sig, uagtet vinden der rigtig nok bar udover byen var meget svag, med en rivende fart, næret af de aldeles tørre stråtage. Vand og slukningsredskaber var ikke til stede i blot tilnærmelsesvis tilstrækkelig mængde. Man så næsten intet til politi eller brandvæsen. På slukning var der ikke at tænke. Forvirringen steg til det højeste og enhver søgte at redde hvad han kunne, af det for en stor del uassurerede indbo der tilhørte fattige beboere og københavnere som havde sommerbopæl i Valby. Heldigvis skal intet menneskeliv være gået tabt, ligesom også de større kreaturer dels var på marken, dels blev reddede mens derimod en mængde fjerkræ brændte. Kl. halv tolv var tre fjerdedele af byen dels udbrændt, dels omspændt af luerne, og ilden blev ved at udbrede sig, uden at man kunne tænke på at slukke. Der vil vist nok blive stor nød.(Dags-Telegraphen (København), 24 juli 1865.)
Brand i Valby.
Det lille venlige Valby er søndag aften blevet ramt af en højst sørgelig skæbne, idet langt over halvdelen af byen er lagt i aske. Ilden udbrød omtrent kl. kvart i ti i et sted som tilhører handelsmand Mortensen. Den blev opdaget af en arbejdsmand som så røg stige op fra tagskægget på den del af bygningen der vendte ind mod en stakgave som støder til Valby Kro. Han gjorde straks anskrig til ejeren som sad inde i sin stue og øjeblikkelig løb ud med en spand som blev kastet op på taget, hvorefter han atter løb ind for at hente brandspandene. Men inden han fik disse taget i brug, havde ilden allerede omspændt hele huset, så at der for ham ikke var andet at gøre end at se at frelse sin kone og børn, hvilket også lykkedes ham, hvorimod 7 svin indebrændte. De øvrige beboere i huset frelste ligeledes med nød og næppe livet, mens alt indbo brændte. For en af lejerne som intet havde forsikret, brændte endog 75 rigsdaler i rede penge.Den vedholdende tørke har naturligvis gjort det i forvejen let fængelige materiale endnu mere modtageligt for ilden, og i et nu var kroens seks store længer omspændte, ligesom ilden kort efter angreb de på den anden side af gaden liggende ejendomme. Forvirringen i dette øjeblik var forfærdelig. Byens to sprøjter blev straks trukket ud af sprøjtehuset, ligesom også en stationssprøjte fra København meget hurtig ankom, men skrækken og frygten for at ulykken skulle sprede sig mere og mere, bevirkede at beboerne søgte at frelse deres ejendele, hvorved vandforsyningen led noget afbræk. Frygten viste sig desto værre heller ikke ugrundet, for inden kl. halv et var foruden kroen der tillige er at anse som avlsgård, brændt 4 gårde og 35 huse, tilhørende gårdejerne Jesper Bendtsens enke, lægdsmand Niels Chr. Olsen, Anders Nielsen og Christen Larsen, og husejerne handelsmand Mortensen, smed Jørgen Andersen, værtshusholder Jens Sørensen, slagter Buchardt, hestehandler Kønig, Niels Christoffersens enke, handelsmand Ole Jørgen Jensen, handelsmand Christen Jensen, kromand Jørgen Pedersen (3 huse), hønsekræmmerske Marie P. Jørgensen, høker Peder Larsen (2 huse), Lars Pedersens enke, jomfru Buchsmann, Bertel Andersens enkes bo, hjulmand Lars Carlsen, tømrer og brøndgraver Jørgen Eliasen (2 huse), høker Christen Pedersen, slagter Salling, slagter Johan Jensen, Herman Andersens enke, Ole Nielsen, Niels Andersens enke (med tilhørende smedje), Hans Pedersen, tømmersvend Bonnesen, Carsten Lohse, Hans Rasmussen, Mads Jensen og skomager Peder Jensen (2 huse).
Ved en i nat i Valby stedfunden ildebrand er 4 gårde, kroen og 35 huse aldeles nedbrændte og adskillige andre huse blevet mere eller mindre beskadigede, hvorved foruden det øvrige tab beboerne har lidt, og som endnu ikke kan beregnes, henved 150 familier for en stor del henhørende til arbejdsklassen er blevet husvilde og trængende til øjeblikkelig hjælp. - Vi tør stole på at vores medborgere også ved denne lejlighed vil være beredvillige til at bidrage til at afhjælp den nød hvori de ulykkelige for øjeblikket befinder sig, og vi tilbyder os hver især at modtage de gaver som måtte blive disse tildelte.
Den 24. juli 1865
P. Bech
Sognefoged i Valby
P. E. Hall
Provst
Pile Alle nr. 1
C. R.Petersen
Birkedommer
Lykkesholms Alle nr. 2
Bülow
Rådmand i København, Magistratens 2. afdeling, Bolig Gamle Bakkegård.
C. E. Juell
Frederiksborg Slot.
Rathsack
Handelsgartner, sognefoged på Frederiksberg,
Allegade nr. 24
(Flyveposten, 25. juli 1865.)
Stor brand.
Den tæt ved København beliggende landsby Valby er i søndag aften blevet hjemsøgt af en stor ulykke, idet en forfærdelig ildebrand har lagt en betydelig del af byen i aske. Ilden brød ud kl. henved 10 i et ved siden af Valby Kro beliggende sted som tilhørte svinehandler Mortensen, der ved ildens opkomst var ude og først kom hjem sent på natten. På grund af de ved den lange tids tørke gennemtørrede stråtage og mangel på ledelse af slukningsforanstaltningerne, udbredte ilden sig rivende hurtigt til kroen og de tæt ved liggende bygninger der snart udgjorde et flammehav, og inden det kl. henved 2 lykkedes at standse det fortærende element i dets fremtrængen, var af byens 15 gårde og 111 huse foruden kroen 4 gårde (Jesper Bentzens enkes, Christen Larsens, Niels Chr. Olsens og Anders Nielsens) samt 35 huse totalt nedbrændte eller nedrevne foruden at enkelte huse er mere eller mindre beskadigede. Af lyststederne er ingen brændt, idet det kun var i den tæt sammenbyggede hovedsagelig af huse bestående midterste del af byen at ilden rasede og først kunne standses hvor den mødtes af mur og tegltag.Det sted hvor ilden begyndte, var beliggende på venstre side af vejen, men den gik hurtig over på højre side og nedbrændte der 18 huse og 1 gård, sluttelig standset i den længst bortliggende del af byen ved Vigerslev Sprøjte og i den nærmere del ved Frederiksbergs sprøjter. På venstre side forplantede ilden sig først i lige retning fremad i den længst bortliggende del af byen, men gik derpå tilbage i en bue uden om skolen og nogle andre bygninger der skånedes, indtil den standsedes ved Kirsten Jeppesens enkes gård. På brandstedet mødte 28 større og mindre sprøjter, hvoraf to (en ballesprøjte og en ny større sprøjte) hørte til Valby, to til Frederiksberg, og to bagsprøjter (Vesterports og Nørreports) der allerede kom til ildstedet kl. kvart over ti, samt den såkaldte jagtsprøjte, der kom kl. halv to, var fra København, mens resten hørte hjemme i de nærmest liggende sogne.
Årsagerne til at ilden trods de talrig tilstedeværende sprøjter kunne få så stor udbredelse var flere. Den første grund var naturligvis den at de huse og gårde som blev luernes rov, for størstedelen var stråtækte. Erfaringen om stråtagenes farlighed har her fået en ny kostbar bekræftelse som forhåbentlig i al fald for Valbys vedkommende vil give stødet til deres afskaffelse. Dernæst forandrede vinden sig flere gange under branden, hvilket udbredte den i forskellige retninger. Endvidere var navnlig i begyndelsen vandforsyningen overordentlig dårlig, idet gadekæret næsten var udtørret og meget mudret, endvidere dets to poster var i uorden, og vandet i øvrigt måtte tilkøres, til dels fra længere afstande i større og mindre tønder. En væsentlig hjælp i denne henseende ydedes af ejeren af Carlsberg Bryggeri, kaptajn Jacobsen, der ikke blot straks sendte en sprøjte, folk og heste til assistance, men også ved sin dampmaskine lod oppumpe vand og vedblev med det hele natten og størstedelen af gårsdagen.
Men endnu mere end alle de anførte magter bidrog til at fremkalde de sørgelige resultater den forfærdelige uorden, den totale mangel på kommando der herskede under størstedelen af branden. Havde en energisk mand i tide overtaget ledelsen, havde man forstået at skaffe orden til veje, og havde man med nogenlunde indsigt i slukningsvæsnet taget fat der hvor redning var mulig, i stedet for at sprøjte på de brændende tomter, så ville ulykken kunne have været indskrænket til et forholdsvis ringe antal huse, mens nu en tredjedel af byen er en rygende askehob. Man gør sig næppe nogen forestilling om hvilken uorden og rådvildhed der herskede i den brændende by. På den ene side forsøgte valbyerne selv at redde af husene deres ejendele, men det skete på den mest uforstandige måde. Mens en mand løb med et svin i halen for at bringe denne kostbare ejendom ud af forvirringen, lod han sine gode møbler brænde. Sofaer, ure, porcelæn, borde og stole kastedes hulter til pulter ud af vinduer og døre for kort efter at brænde under de nedskridende tage eller kun reddes i en sønderknust og aldeles ubrugelig tilstand.
Og mens valbyerne på denne måde bjærgede uden nytte, strømmede skuelystne fra de tilstødende forlystelsessteder og fra København til i tusindtal for at se på branden som på et andet skuespil. Ja drosker og endog wienervogne førte sådanne lediggængere der gabende så til og spærrede passagen for dem der virkelig kunne og ville hjælpe. End ikke kvindelige tilskuere manglede i denne vrimmel, og i skæret af de uhyggelige luer sås mange brusende krinoliner indeklemt mellem de mandlige dragter. Og i al denne forvirring var der ikke nogen ledende mand, ingen kraftig vilje der formåede at skaffe sig lydighed. Birkets politimester var til stede, men man sporede intet forsøg af ham på at skaffe orden i de brogede masser eller på at lede slukningen på en forstandig måde. Ja det siges, at da det blev tilbudt at hente et par gode sprøjter fra bassinet i Søndermarken, når blot politimesteren ville tilvejebringe et par heste, svarede han at det kunne han ikke. Midt i en landsby hvor der må have været hundreder af heste, kunne stedets øvrighed ikke skaffe et par!
Der var en brandfoged, men han havde så lidt myndighed at han efter hvad der er os berettet, end ikke formåede at bringe en del vogne der holdt med vand, hen til brandstedet på en tid da der var den største vandmangel. Der var en overværkmester som var øverstkommanderende brandmand på stedet, men han syntes både at savne indsigt i hvad der bør gøres for at standse en fremtrængende brand og evne til at skaffe sig lydighed hos sine undergivne. Det var løjtnanterne Wulff og Fise af Københavns Brandkorps og navnlig to mænd af dette, oversprøjtemester Schirmer og overværksvend Lampe som væsentlig skaffede nogen plan ind i slukningens ledelse i den forreste del af byen, og ligeledes ydede enkelte private mænd fortrinlig hjælp. Således udfoldede løjtnant Müller af infanteriet en overordentlig virksomhed, idet han på eget an- og tilsvar lod en bygning nedrive, koncentrerede 5 sprøjter mod det rette punkt og med stor udholdenhed bragte orden i vandforsyningen ved at etablere rækker fra de omliggende gårde.
At der endelig kom nogen orden mellem den store masse tilskuere ved hjælp af det eneste virksomme middel, tilkaldelsen af militær, skyldtes også udelukkende en privat mand der med en iver og udholdenhed som det havde været heldigt at finde noget af hos de rette autoriteter, søgte at bringe orden i virvaret og til sidst henvendte sig til Københavns kommandant, generalmajor Wörishöffer, for at beskrive ham tilstanden og opfordre ham til at sende militær til assistance. En opfordring som straks blev imødekommet. Kommandanten indfandt sig selv på brandstedet hvor hans nærværelse bidrog meget til at skaffe orden til veje, og der udsendtes fra København en infanteribataljon (18.) og 20 husarer som ankom meget hurtigt efter at udrykning var påbudt. og ydede god tjeneste. At under forhold som de ovennævnte så stor en del af Valby blev luernes rov, er ikke til at undre sig over. Havde vinden været stærk i stedet for at det søndag aften næsten slet ikke blæste, ville sandsynligvis hele byen være blevet ødelagt. Til de øvrige uordner under branden kom desuden at der under redningen blev begået ikke så få tyverier, og en enkelt med “redning” alt for stærkt beskæftiget person blev anholdt af en politiofficer.
Intet menneskeliv er gået tabt ved branden. Men henimod 150 familier, hvoraf den overvejende del hører til arbejderklassen, er blevet husvilde. Så vidt man ved, er der af kreaturer kun brændt nogle svin og en del fjerkræ, hvorimod en betydelig del bohave dels er brændt, dels ramponeret. Der er foreløbig truffet foranstaltning til at den husvilde befolkning og det reddede bohave kommer under tag på Frederiksberg Slot. Men megen nød er til stede, og en komite hvis opfordring meddeles nedenfor, er sammentrådt for at træffe foranstaltning til dens afhælpning. Natten mellem søndag og mandag tilbragte størstedelen af de brandlidte familier under åben himmel i den til Valby grænsende eng. Og i går havde man det sørgelige skue at se mange af dem vandre om mellem de rygende tomter og betragte deres tidligere hjem eller søge i grøfter og bag gærder efter de rester af deres indbo som branden eller en planløs redning havde skånet. Der trænges hårdt til hjælp, og opfordringen til at yde denne vil sikkert kunne gøre regning på at finde den samme redebone imødekommenhed som aldrig savnes når man henvender sig til den danske velgørenhed om at understøtte trængende og ulykkelige. Hans majestæt kongen som med levende deltagelse har modtaget efterretningen om det skete, ventedes allerede i går at ville gæste den så hårdt hjemsøgte by.
(Dagbladet (København), 25. juli 1865)
Johann Andreas Philipp Ferdinand (von) Wörishöffer (1804 – 1892) var veteran fra treårskrigen og krigen 1864. I 1865 blev han udnævnt til fungerende kommandant i København.
Kongen og branden
Hs. Maj. kongen har allernådigst tilladt at en del lokaler på Frederiksberg Slot foreløbig må indrømmes de brandlidte i Valby, samt efter forlydende tilsendt stiftamtmand Simony 600 rigsdaler som et foreløbigt bidrag til de brandlidte i Valby. (B. T.)(Fædrelandet, 25. juli 1865.)
Tilbud for en brandlidt slagter i Valby.
En mand i bygningsfaget som har en for en slagter godt beliggende ejendom ad Nørrekanten, er villig til at mageskifte den med en brandtomt. Nærmere erfares på Østergade 36, 2. sal til højre.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 25. juli 1865.)
Thors Hal.
I aften, tirsdag den 25. juli.
Stor koncert til fordel for de brandlidte i Valby.
Af programmet fremhæves:
Arie af “Rigoletto” synges af fru Noriny, serenade af “Schubert”, synges af hr. Noriny. Jag må sjunga, svensk sang, synges af fru Noriny.Arie af “Troubadour” synges af hr. Henri.
Scene og duet af “Troubadour” synges af hr. Noriny, fru Noriny og hr. Henri.
Arie af “Wilhelm Tell” synges af Mlle Verdi.
La bacabale, synges i kostume af Mlle Louise, Je a-irai plus a l’ecole, synges af Mlle Marguerite.
Det nærmere af programmet.
Entre 1 mk.
(Kjøbenhavns Adressecoptoirs Efterretninger, 25. juli 1865.)
Gave
København den 25. juli 1865
Bloch Suhr
Præst.
Alleenberg.
Til fordel for de brandlidte i Valbyvil i morgen torsdag den 27. juli blive afholdt
en fest
med velvillig assistance af Valby Sangforening og flere. Det nærmere erfares i morgenaviserne og plakaterne.Ærbødigst
R. Petersen.
Den til fredag den 28. d.s. berammede løsøreauktion i Valby Kro aflyses herved.
Københavns Amts søndre birks kontor, den 25. juli 1865.
E. R. Petersen.
(Kjøbenhavns Adresse-Comptoirs Efterretninger, 26. juli 1865.)
Vi henleder opmærksomheden på en koncert som musikdirektør H. C. Lumbye med sit orkester vil give i morgen formiddag fra kl. 9.30 til 12 på Tivoli, til fordel for de brandlidte i Valby.
Til de brandlidte i Valby er indgået på “Fædrelandets” kontor: J. F. G. 5 rdl., Louis Klein 5, T. 20, N.K. 5, N. R. 5 - ialt 40 rd.
(Fædrelandet, 26. juli 1865)
Ildløsen i Valby.
Ifølge den endelige opgørelse af branden i Valby er der nedbrændt 35 huse, 4 gårde og 1 kro, og 6 huse er blevet meget beskadigede. Samtlige bygninger er forsikrede i landets Almindelige Brandforsikring for ca. 95.000 rd. Løsøret er dels forsikret i “Danmark”, dels i Sjællands Stifts Assurance og dels i andre selskaber. Kun få familier havde slet ikke forsikret, men dette var også tilfældet med flere københavnske familier der lå på landet i kroen og mistede deres medbragte effekter. Det blev allerede i mandags tilladt at de brandlidte foreløbig måtte bebo Frederiksberg Slot, hvor den københavnske godgørenhed straks begyndte at vise sig. Brygger Tvede sendte således øl over til de brandlidte, ligesom flere damer indfandt sig og uddelte hvedebrød og andre spisevarer. De brandlidte kunne ikke nok så meget påskønne palæforvalter Juells omhu for dem. Han har søgt at anbringe alle så bekvemt som muligt og indrettet et marketenderi hvor de efter en meget billig takst kan få drikke og spisevarer, ligesom han også ved sin venlighed har sat mod i de forknytte. efter et forlydende i “B. T.” har kongen tilsendt Stiftamtmand Simony 600 rd. som et foreløbigt bidrag til de brandlidte i Valby.De medlemmer af det københavnske brandkorps der fortrinlig udmærkede sig ved slukningen, var løjtnanterne Wulff (der førte kommandoen) og Fise, oversprøjtemester Schirmer og overværksvend Lampe (selvfølgelig en anden end den i går omtalte overbrandmester). Foruden disse nævnes løjtnant Müller af infanteriet som den der bragte orden i vandforsyningen.
(Folkets Avis - København, 26. juli 1865.)
Lumbye koncert
Krigsråd Lumbye gav i formiddags med sit orkester en koncert til indtægt for de brandlidte i Valby som imidlertid var særdeles tarveligt besøgt, vistnok kun af 400 mennesker. Grunden hertil må dels søges i den stærke varme, dels i den omstændighed at flertallet af befolkningen vanskelig kan forlade sine forretninger om formiddagen. Den største del af tilhørerne var også damer.Til de brandlidte i Valby er der i dag indkommet hos komiteen 2.319 rd. 3 mk. 4 sk. Deraf har det Classenske Fideicommis skænket 500 rd.
(Fyens Stiftstidende, 28. juli 1865.)
Forsikring
København den 28. juli. Den ulykke som søndag nat ramte landsbyen Valby, er ikke nær så stor som man i første øjeblik var tilbøjelig til at tro. Alle de brandlidte familier - på nær en 7-8 stykker - har nemlig forsikret. Derimod har den øjeblikkelige nød været stor, idet over 50 af dem var aldeles blottede for alt og måtte forsynes med linned etc. samt levnedsmidler. Der er imidlertid allerede i går og i dag indkommet 1.400 rd. til den komite som har dannet sig, og dette har været tilstrækkeligt til at afhjælpe den første nød. Der har som følge af ildløsen været stor mangel her i byen på fjerkræ, da næsten alle fjerkræhandlerne - de såkaldte valbykoner - hører til de brandlidte, og deres sædvanlige stade omkring springvandet på Gammeltorv har derfor i disse dage været næsten aldeles tomt. Der brændte en stor mængde levende fjerkræ, da kræmmerne altid plejer at benytte søndagen til deres indkøb for hele ugen, og dette også var tilfældet i søndags.(Kongeligt allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 28. juli 1865.)
Brand i mødding
I onsdags bemærkedes at der steg stærk røg op af en mødding som støder op til en fjerhandler A. J. Meyer i Valby tilhørende ejendom, der ligger på et fra brandstedet temmelig afsondret sted. Ilden blev imidlertid hurtig lukket ved hjælp af nogle spande vand. Ved det i den anledning optagne forhør har det vist sig at ilden er opstået ved at en dersteds tjenende pige har kastet aske hvori der formodentlig har været aske, ud på møddingen.(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis, den 29. juli 1865)
Brandvagter
En overordentlig mængde nysgerrige københavnere strømmer ud til Valby, så det har været anset for nødvendigt at rekvirere husarer til at holde vagt ved brandstederne. I en vis henseende kan den skete ulykke have sin nytte, idet Valbys sanitære forhold var meget dårlige, ligesom det var her at koleraen i 1853 først udbrød her i landet, og hvor den anrettede store ødelæggelser. Da en del af Valbys bønder er meget velhavende, er det at håbe at byen når den atter rejser sig af sin aske, vil blive et mønster på hvorledes en velindrettet landsby bør være. (F. St.-T.)(Holstebro Avis og Avertissementstidende, 29. juli 1865.)
Alleenberg.
Festen torsdag aften til fordel for de brandlidte i Valby var meget godt besøgt, så at der ved den må være fremkommet et ikke ringe bidrag til de brandlidte, og dette bliver så meget større som hele indtægten af de forskellige forlystelser tilfaldt de brandlidte, og fyrværkeri, musik og belysning dels af de pågældende var leveret gratis, dels betaltes af etablissementets entreprenør, hr. R. Petersen af hans indtægt af beværtningen.(Dags-Telegraphen (København), 29. juli 1865.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar