lørdag den 14. marts 2020

Valby Tidende nr. 46, januar-juni 1863

Rahbeks Alle

Fra Justitsministeriet var til erklæring modtaget et andragende hvori portrætmaler Olrik der agter at opføre en bygning ved Rahbeks Alle, anholdt om at fritages for at efterkomme et af ham af Bygningskommissionen givet pålæg om at flytte hegnet mod Rahbeks Alle tilbage til en afstand af 6 meter fra vejens midte, idet han støttede sig til at alleen ikke kunne betragtes som en vej der for tiden er eller med rimelighed kan antages at ville blive kommunikationsvej. Over dette sidste punkt ønskede Justitsministeriet at modtage kommunalbestyrelsens erklæring, idet ministeriet derhos henledte opmærksomheden på den mulighed der for var at jernbanestrækningen fra Valby til København kunne blive omdannet til chausse og således åbne en adgang til København for beboerne af Valby der for så vidt kunne ophæve en eventuel betydning af alleen for dem. Kommunalbestyrelsen vedtog at erklære at den anså Bygningskommissionen for at være den autoritet hvem det efter bygningsloven af 12. januar 1858 retslig tilkom at afgøre spørgsmålet, men at kommunalbestyrelsen for så vidt den skulle have nogen stemme i sagen, måtte fastholde at Rahbeks Alle anses for en kommunikationsvej, samt derhos mener at denne endog vil få en forøget betydning som sådan såfremt jernbanestrækningen mellem København og Valby således som justitsministeriet antydede, omdannes til chausse.
(Dagbladet (København), 12. februar 1863 (uddrag af Frederiksberg Kommunalbestyrelse).)


Tyveri

Et ungt velklædt menneske har forleden haft den frækhed ved højlys dag at gå ind i konseilpræsidentens hans excellence Halls bolig på Bakkehuset og der borttage gehejmerådens overfrakke der hang i entreen. Tyven bortfjernede sig ganske roligt med byttet, og da tjeneren som så en gå med excellencens tøj, og måske lidt for sent fik den ide at dette ikke var ganske i sin orden, gjorde anskrig, undløb gavtyven og forsvandt til trods for tjenerens efterstræbelser, ind i Søndermarken der i denne anledning passende kunne omdøbes til "Syndermarken".
Med tabet af overfrakken - bemærker "Danmark" - skal excellencen tillige beklage tabet af udkastet til en meget energisk note som var i reserve i frakkens brystlomme
(Jyllands-Posten, 16. februar 1863)


Riises Landsted på Allegade blev bygget i 1860. Det senklassicistiske hus ligner andre huse opført her i perioden. Og som valbyerne må have set. (Foto: Erik Nicolaisen Høy).


Fastelavn

Til Valby hvor man stak til stråmanden, var der i går en sand folkevandring både til fods og til vogns.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 18. februar 1863.)

Det smukke vejr havde i går, fastelavnsmandag, lokket en usædvanlig stor mængde mennesker ud til Valby, hvor bønderkarle til hest og fantastisk udsmykkede efter gammel skik slog katten af tønden, hvilket varer hele dagen, da der gøres pusterum, mens man henter friske kræfter omkring hos gårdmændene.
(Svendborg Amtstidende, 19. februar 1863)


Jernbanearealet. 

Valbys beliggenhed som den nærmeste egentlige landsby ved hovedstaden ad den kant hvor stadens udvidelse hovedsagelig synes at skulle foregå, burde medføre at denne landkommune ikke lades ude af betragtning når der er spørgsmål om større foretagender der berører landets hovedstad. En sådan sag er nu nylig blevet afgjort ved vedtagelsen af den nye jernbanegård. At den nuværende burde opgives og den nye lægges på et sted nord for Vesterbro, er uomtvisteligt, og at alle partikulære interesser måtte træde i baggrunden for opnåelsen af så store goder som et fælles udgangspunkt for den korsørske og helsingørske jernbane og undgåelsen af Vesterbros overskæring er klart. Men på den anden side vil det heller ikke kunne nægtes at nedlæggelsen af stationen ved Valby vil medføre store savn, ulemper og tab for kommunen, efter at den nu i omtrent 15 år har nydt alle de fordele som en regelmæssige, hyppig og hurtig befordring af personer, gods, breve og aviser byder. 
At denne trafik ikke er ringe, fremgår af at stationen i de senere år skal have givet et rent indtægtsoverskud af 10.000 rigsdaler årlig, en indtægt der efter vores tarvelige jernbaneforhold er så betydelig at kun så store og afgjorte fordele som de ovenfor anførte kunne berettige til at kaste den overbord. Desto større krav har da Valby på erstatning for det uforudsete, og man kan vel sige uforudsigelige tab (for hvem skulle have kunnet ane, at man efter 15 års forløb med største rolighed skulle forlade den million rigsdaler som ligger begravet i Valby Bakke?), som landsbyen lider ved stationens nedlæggelse. Den mest fuldstændige erstatning herfor ville naturligvis være en ny station. 
Dersom ikke aldeles uovervindelige tekniske vanskeligheder stiller sig i vejen, bør den nye kurve som fra Frederiksberg skal føres ind i det gamle spor vest for den nuværende Valby station, føres så nær til landsbyen, at det blev muligt at få en ny station i en nogenlunde passende afstand, vel ikke gerne over 600 meter vest for byen. Hele strækningen fra Roskilde Landevej tværs over til Valby synes lige godt egnet til holdeplads, da der fra alle punkter vil kunne indrettes bekvem adgang til byen. Hvorvidt dette spørgsmål har været underkastet den velvillige og alvorlige undersøgelse fra Jernbanedirektionens side som det uimodståelig har krav på, er ubekendt, men at bestyrelsen ikke har nedladt sig til at gøre nogen undskyldning for at berøve en kommune et gode, som ikke kan berøves den uden at tilføje den betydelige direkte og indirekte tab, er vist. 
Denne direktionens ugenerthed lige overfor den 15 års gamle Valby Station står i al fald - som også af Jacobsen fremhævet - i en påfaldende kontrast med de vistnok alt for ømme udtalelser der hørtes i Rigsdagen til bedste for Middelfarts endnu ikke eksisterende station. Så forskellige kan en sag tages når det på den ene side gælder at give den et så glat udseende, på den anden et så vanskeligt som muligt. Har direktionen ikke haft noget hjerte for Valbys tab, så synes Regeringen dog at behandle sagen med mere velvilje. Indenrigsministeren har således berørt muligheden af chausseringen af det nedlagte banestykke mellem Valby og København som en bekvemmere vej mellem begge steder og for de ad Roskilde Landevej kommende end over Frederiksberg Bakke. Justitsministeren har ligeliges for nylig i sin brevveksling med Frederiksberg Kommune angående en påtænkt bredere udlægning af Rahbeks Alle antydet den samme mulighed. 


Jernbaneområdet mellem omtrent der hvor Valby Station lå og mod København. Det er dette stykke som i artiklen omtales som den "dybe indskæring gennem Valby Bakke". Den er ganske tydelig - også i dag. Vigerslev Alle til højre i billedet. Husene i baggrunden ved Enghavevej og Ingerslevgade. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Uagtet man til fulde vurderer den beredvillighed som disse ministerielle udtalelser indeholder, til at lade Valby Kommune få nogen erstatning for tabet af jernbanestationen, kan det dog ikke nok så meget anbefales Indenrigsministeren under hvem denne sag vel nærmest hører, ikke at lade jernbanedirektionen ignorere kommunes retfærdige og rimelige krav på en ny station, dersom ikke de tekniske forhold umuliggør det. Planen at chaussere det aflagte stykke af banen vil vistnok frembyde flere vanskeligheder og medfører langt større omkostninger end man tror. Det halve af denne strækning består af den dybe indskæring gennem Valby Bakke, resten af den langs stranden opkastede vold af indtil en 6 meters højde. Den første del belemres let af sne, og den anden frembyder ikke ringe farer ved sine stejle sider. For at forebygge ulykker, måtte den forsynes i næsten hele sin længde med forsvarligt bolværk, således som man ser på chausseerne ved sandgrave eller å- og mosehuller, eller i det mindste forsynes med en meget tæt beplantning af randtræer. Men der er kun lidt sandsynlighed for at disse ville kunne modstå på det det høje terræn de åbne storme fra vandsiden. De ville være lige udsatte for at blæse om og gå ud. Dernæst vil det ikke være nok at chaussere jernbanestykket, men der må anlægges enten en forbindelseschausse fra Roskildevejen vest om Valby (altså i det hele omtrent 7½ km chausse), eller man må chaussere den såkaldte Remissevej, der fører fra samme hovedlandevej til Valby, og altså lade den vejfarende passere byen og køre ind på det chausserede banestykke ad overkørslen ved den nuværende station. 
Ved at vælge den sidste vej vil ekspropriation til den nye forbindelsesvej blive sparet. Fører man trafikken fra Roskilde Landevej (for at undgå Frederiksborg Slotsbakke) ad Remissevejen til Valby, lader man den passere byen, og fører man den derpå videre ad den almindelige Valbyvej, vil der med forholdsvis ringe bekostning kunne opnås store goder såvel for den almindelige færdsel som specielt for Valby. Bliver Valby Vejbakke afgravet og Rahbeks Alle udvidet og sat i forbindelse med vejen, hvorved omvejen ad Pile Alle og om Slotskroen undgås, vil landsbyen få den korteste vej til byen der som bekendt begynder ved Sorte Hest og ikke ved den gamle Vesterport, og en stor del af den sjællandske trafik vil derved føres igennem Valby og betydelig ophjælpe dens næringsdrivende. 
At Rahbeks Alle snarest muligt bør udvides og åbnes for færdslen, er klart hvis i øvrigt sætningen vox populi, vox dei er sand. For der findes vist ikke det menneske som ikke, når han kører ad Vesterbro ad Valby til, sukker over at Rahbeks Alle ikke er åben i den anden ende. De fleste københavnere ved at der for enden af alleen mellem idiotanstaltens plankeværk snoede sig en smudsig grøft, benævnt “Smøgen” der benyttedes af fodgængere til Badested for at slippe igennem til Valby, og denne grøft var måske den mest befærdede fodsti i hovedstadens omegn. Er dette ikke et håndgribeligt bevis for at der trænges til gennemgang? Da endelig denne grøft blev for utålelig, trådte for et års tid siden en del borgere i Valby sammen og lod på privat regning efter overenskomst med de tilgrænsende ejere grøften befri for de omgivende skure og plankeværker og fik udlagt en 3 meter bred passage som de forsynede med stakit til begge sider. Frederiksberg Kommune, på hvis grund Rahbeks Alle befinder sig, kom disse privatmænds bestræbelser i møde med den største beredvillighed og overtog grundlægningen og belysningen af den nye gennemgang, ligesom af hele fodstien i alleen. Gennemgangen er kun beregnet på fodgængere og afspærret med pæle. Men da disse på grund af frosten i november ikke kunne hensættes før henimod nytår, kørte i mellemtiden alt hvad der blot kunne klemme sig igennem, ad denne kun 3 meter brede sti. Drosker, slagtervogne, grøntvogne, ja selv den kongelige pakkepostvogn tog farten derigennem. Kun de tospændte vogne turde ikke vove forsøget af frygt for at blive hængende i stakittet. Er dette ikke et håndgribeligt bevis for trang til en lettere kommunikation mellem København og Valby?
En god om sommeren og vinteren farbar vej der så meget som muligt stikker i lige linje til Vesterbro - hvor en mængde vejfarende især valbyere, har daglige ærinder og ikke ville være tjent med at føres ad den nye jernbanevej ned til Frihedsstøtten, for så atter at køre i modsat retning ud ad Sorte Hest og Gammel Kongevej til - vil blive en stor hjælp for kommunen, og yde den bedste erstatning for den mistede station, og en sådan ville på den billigste måde tilvejebringes på den foreslåede måde. Spørgsmålet om anvendelse af den aflagte stump jernbane bør ikke træde hindrende i vejen for denne plan. Den har allerede voldt bekostninger nok og skulle ikke have lov til anden gang at sluge store summer blot for at redde sinnet, og andet vil det ikke være når man med en tiendedel af bekostningen kan opnå netop det samme ved at chaussere Remissevejen og Valbyvejen, afgrave Vejbakken ved Søndermarkens sydøstlige hjørne og forbinde den med Rahbeks Alle. Den aflagte jernbanestump har efter det ovenstående ingen betydning mere for det offentlige. Den tilhører nu engang jernbaneselskabet - lad det beholde den.
Vlb.
(Dagbladet (København), 6. marts 1863)

I Valby ved København er der ved frivillig bidrag indsamlet en sum der skal anvendes til bespisning af landsbyens fattige den 10. marts.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad, 6. marts 1863.)


Heldig sluppet. 

Da godstoget fra Korsør torsdag eftermiddag kl. halv seks var passeret Valby og næsten var ankommet til Københavns Station, ville fyrbøderen se hvorledes “dampen stod”, hvorved “Tranen” slog ham om så han faldt ned fra vognen og ind under den. Heldigvis besvimede han i det samme og da man straks gjorde anstalter til at holde, slap han med et hul i hovedet og hoften. Han blev synet af en på toget værende læge og ankommet til stationen blev han kørt hjem i en droske.
(Lemvig Avis, 12. marts 1863)


Uberettiget næringsbrug. 

Under en af Kriminal- og Politiretten påkendt privat politisag påstod formændene for Høkerkorporationen en arbejdsmands enke af Valby for den 7. februar at have falbudt og solgt på torvet her i staden et par slagtede ænder, som hun forinden have købt samme sted, anset med mulkt for uberettiget næringsbrug, samt tilpligtet at betale sagens omkostninger. Da indklagede vedgik at have gjort sig skyldig i det påklagede forhold, og hun il sådan handel ikke havde haft nogen berettigelse efter lov af 29. december 1857 om håndværks- og fabriksdrift mm. § 37, der kun angår de på landet opkøbte landvæsensprodukter, mens salg af slagtede ænder ifølge plakat af 12. juni 1858 henhører under høkernes næringsret, blev hun dømt efter påstanden således at hun blev anset efter den anførte lovs § 45 for uberettiget næringsbrug, første gang begået, med en Københavns politikasse tilfaldende mulkt der efter omstændighederne bestemtes til 5 rigsdaler, og sagens omkostninger fastsattes til 2 rigsdaler, 1 mark, 12 skilling.
(Dagbladet (København), 18. april 1863)


Illustration fra Sjællands-Posten (Ringsted), 30. maj 1863.  


Fund af gamle mønter

(B. T.). På en til Valby jorder hørende mark fandt nogle smådrenge i fredags på et sted hvor jorden var blevet bortskyllet af den stærke regn, flere øjensynlig meget gamle småmønter. Fundet rygtedes imidlertid snart blandt deres kammerater, og ungdommen fortsatte nu på egen hånd i løbet af flere dage sine antikvariske udgravninger der førte til det resultat at en ikke ubetydelig mængde af samme slags mønter blev fundet tilligemed levninger af en glaseret lerkrukke, hvori de alle synes at have været opbevaret. Birkedommeren i søndre birk var imidlertid kommet til kundskab om fundet, og det lykkedes ham ved øjeblikkelig at tage sig af sagen at få mønterne, eller vistnok i hvert fald størstedelen deraf, indsamlet fra de forskellige findere. Det således samlede kvantum udgør omtrent en vægt af 6 kg og vil med det første blive afleveret til det Kgl. Møntkabinet. Efter de prøveeksemplarer at dømme der har været forelagt kyndige, hidrører de fundne mønter fra Danmarks ulykkeligste tid, nemlig fra borgerkrigene under Christoffer II, og panthavere, domkapitler og stæder kappedes om at forringe mønten for derved at gøre sig egen fordel. Dette gik så vidt, at mønten til sidst blev næsten rent kobber, og at kontrakter og handel i almindelighed sluttedes i fremmede møntsorter. Et mærkværdigt bevis på hvor dybt man dengang i så henseende var sunken, kan findes i et af biskoppen på Fyn til præsterne på Lolland udstedt cirkulære, hvori han pålægger dem ikke at udføre præstelige forretninger ved dåb, vielser, begravelser osv. for landets slette penge, men kun at modtage fremmed mønt, eller når bønderne ikke kunne skaffe sådan, da at lade sig betale i voks. I nærheden af Haderslev ved Grarup gjordes for nogen tid siden et fund af lignende beskaffenhed, og de fundne mønter viste ved en undersøgelse på Mønten kun at have en værdi i sølv og kobber af lidt over ½ skilling. Af ovenstående vil man se at det på Valby jorder gjorte fund næppe vil være af stor pengeværdi, hvorimod det muligvis i kyndiges hænder vil kunne videnskaben udbytte.
(Fyens Stiftstidende, 17. juni 1863)

Forleden aften fandt ifølge “Dgb” nogle drenge der flyttede køer på en gårdmands lod ved Kalvebod Strand under Valby jorder, ved at sparke i noget løst sand, der danner en dæmning langs vandet, nogle stærkt forvitrede småskillinger som de lod ligge i den tro at deres borttagelse kunne volde finderen en eller anden skade. Da de ved deres hjemkomst omtalte det forefaldne, begav en del drenge sig den næste morgen til stedet i håb om at det fundne kunne være sølv, og at der måske kunne findes mere, når sandet blev gennemgravet. Ved gravningen fandtes 15 til 20 centimeter under overfladen, bunden af en glaseret potte der endnu fandtes fuld af skillinger som borttoges af drengene tilligemed dem der lå spredte på overfladen over levningen af potten. Da det befandtes at de fundne mønter alle var af sølv, anmeldtes fundet for birkedommeren ved søndre birk hvem det lykkedes ved øjeblikkelig indskriden at få indsamlet mønterne hos de forskellige findere. … Mønterne er alle små, fra en fire- til en otteskillings størrelse, runde eller sekskantede og med forskellige præg, men uden årstal. En del fremviser et P på den ene og et kors på den anden side. Efter pottens og de løse mønters beliggenhed i sandet er det sandsynligt at en plov for nogle år tilbage har sønderbrudt potten uden at det dengang er blevet bemærket….
(Jyllands-Posten, 24. juni 1863 (uddrag))


1. oktober 1864 til slutningen af 1901 kørte der ikke tog til Valby. I stedet førtes jernbanen over Frederiksberg. Valby havde i 1863 altså udsigt til at miste en vigtig forbindelse til København. Da Rahbeks Alle samtidig blev gjort mindre tilgængelig, gjorde det naturligvis ikke sagen bedre. Søndre Fasanvej var ikke anlagt på stykket til Valby - her lå mosen. Artiklen giver i øvrigt et lille indtryk af vejforbindelserne mellem Valby og København i 1863.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar