lørdag den 25. januar 2020

Valby Tidende nr. 39, 1958

Fastelavn

I øvrigt er vejret herligt, og det har vel også været det som i dag har lokket en sådan mængde mennesker til at løbe fastelavn til Valby hvor der var foranstalte fastelavnsløjer,  især bestående i det bekendte “stikken til stråmanden”.  Færdslen derud, foruden pr. jernbane, var pr. omnibus,  pr. de såkaldte kaffemøller, drosker  etc. og i særdeleshed til fods, lige fra middagsstunden indtil aften så stor, at Roskilde Landevej fuldkommen lignede Strandvejen på en rigtig smuk dyrehavsdag. Under trompeters fanfarer begyndte turneringen Opgaven var i fuld karriere at spidde stråmanden, en prægtig udstyret tyrk, på den fældede lanse og som det vanskeligste, ikke at lade sit bytte slippe fra sig før man havde nået et bestemt mål. Men det varede ikke længe før den stadselige tyrk befandt sig højt knejsende på spidsen af en lanse og af sejrherren i triumf blev forevist for den jublende tilskuermasse. Forlystelsen sluttedes med et bal i kroen der varede til henimod morgenstunden.
(Kongelig privilegeret Aaarhus Stifts-Tidende, 22. februar 1858. Uddrag)


Nyt huslejlighedskontor.

Vesterbro, Valby, Frederiksberg, Gammel. Kongevej og omliggende steder.
Da jeg siden nytår 1858 ofte er blevet anmodet om at skaffe såvel familier som ugifte personer lejligheder i de nævnte distrikter, dels faste hele året, dels for sommermånederne, tillader jeg mig at anmode de herrer husejere eller viceværter som disponerer over samme, at henvende sig til mig snarest muligt. Kontoret (den lille butik ved indgangen fra Vesterbro til Frederiksberg Alle) er åbent hver søgnedag fra kl. 9 til 12 og fra 2 til 5. En protokol vil blive fremlagt, hvori husværternes navne og husenes numre anføres i behørig orden.
Olsen.
(Flyveposten, 27. februar 1858)


Ildebrand

Kl. 3½ i går eftermiddag opstod ild i et i nærheden af Valby beliggende betydeligt teglværk som skal være ganske nedbrændt.
(Flyveposten, 18. marts 1858.)


Jernbanen. 

Da det fra Korsør kommende varetog på den Sjællandske Jernbane i går befandt sig mellem Glostrup og Valby, sprang en af de kæder hvormed vognene er sammenlænkede, så at de bagerste personvogne sammen med godsvogne adskiltes fra den øvrige del af toget. Skønt dette vedblev at gå noget frem for at give de fraskilte vogne tid til at standse, var det dog på grund af banens temmelig stærke fald på det pågældende sted, ikke lykkedes at bringe dem til fuldkommen stilstand, forinden den forreste del af toget holdt stille, og de fraskilte vogne stødte derved så stærkt imod dette at nogle af passagererne  kupeerne skulle have fået nogle kontusioner, der dog så vidt bekendt ikke er af nogen alvorlig natur. ( B. T.)
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad., 24. marts 1858.)


Sundhedspolitiet i Valby. 

Mens der her i hovedstaden såvel som i flere den nærliggende landsbyer i denne ualmindelig varme tid anvendes al mulig omhu for at tilvejebringe og fremme forbedringer i den offentlige renlighed og sundhedspleje, og for at luften ikke ganske forpestes af rådne ådsler, stinkende pøle o. a. lignende, foretages ikke det allerringeste for at forbedre de sanitære forhold i den så stærkt befolkede og hovedstaden så nærliggende landsby Valby der med føje tidligere er benævnt “Københavns Spisekammer”. Her henligger alt i den gamle søle. Og at beskrive i hvilken rædsom grad urenlighederne trives ude i Valby, ville kun være tidsspilde, for der er skrevet såre ofte om det, dels offentlig og dels til rette vedkommende, men altid uden nytte, forbedringerne bliver borte. Alt er strandet i forstanderskabet. De medlemmer af dette der kunne indse ondet og førte ordet i forsamlingen, var grundejere på Frederiksberg og brød sig kun lidt om Valby, og forstanderne i Valby er de såkaldte bønder (gårdejere), og de folk ser aldrig noget, de kunne kalde urenlighed eller svineri. Tværtimod siger de: “jo mere snavs, desto bedre”. Det er heller ikke troligt at de ikke anser koleraen i 1853 for et så stort onde som folk skrålede til. For de 47 ofre den hentede i Valby, var lutter fattige folk, og en sådan udfejning i stodderetaten møder næppe nogen uvilje hos den rige skatteyder i almindelighed, når blot hans familie og husstand kan gå fri. 
- Imidlertid, ganske frakende Frederiksborg og Hvidovre Forstanderskab al fortjeneste i at vise omhu for den offentlige renlighed, kan man ikke. I fjor udnævnte nemlig forstanderskabet 3 bønder til i forening med en rigtignok hele sommeren fraværende slagter at danne en overordentlig sundhedskommission med uindskrænket politimyndighed for Valby. Men hvem var disse 3 gårdmænd? De stod alle i samme forhold til slagteren og de andre beboere i Valby som de herrer Mygind og Jerichau  står i til beboerne i hovedstaden.Og det ville dog i sandhed være absurd om man pludselig hørte at de herrer Mygind og Jerichau var udnævnte til overordentlige sundhedskommissærer for København. Den ovennævnte Sundhedskommission gik heller ikke et eneste skridt i den offentlige renligheds interesse.
Indsenderen heraf spørger nu: ved stadsfysikus i København at der bor 50 slagtere og mangfoldige hønsekræmmere i den stinkende by der alle forhandler deres i en rædsom atmosfære slagtede kreaturer på Axeltorvet i København? Ved han, at der daglig forhandles flere tusinder potter mælk der har været opbevaret i samme atmosfære? Det ville være usandhed når man ville påsige slagterne og hønsekræmmerne at de ikke holdt deres slagtehuse renlige. Netop slagterne og hønsekræmmerne skyller og vasker bestandig, og vandet i Valby er ualmindelig godt. Det er netop gårdejerne og alene dem der fremmaner pølene og stanken, dels ved ikke at besørge grøfter og rendestene ordentlig renset og dæmmet, dels derved at deres møddinger flyder hele byen over på langs og tværs, dels ved at de vogne hvori de fra hovedstaden hjembringer og atter udkører gødningen, ofte er betydelig utætte, og endelig mest derved at de aldeles ingen sans har for renlighed.
is.
(Dagbladet (København), 21. juni 1858.)


En arv. 

En fattig familie i Valby har i disse dage efter en bortrejst slægtning i Amerika arvet 6.000 rd. på den betingelse at de skal rejse til New Orleans for at overtage hans faste ejendomme og pleje en meget gammel moder.
(Sjællands-Posten (Ringsted), 22. juli 1858.)


Carl Bøgh: Trommesalen (1858). Kan måske give noget af stemningen uden for København på daværende tidspunkt.


En hestetyv. 

En svensk karl som tjener hos en mand i Valby, tog for nogle dage siden til Sorø og stjal der en brun 5-6 år gammel hest, som han bragte her til byen og falbød for 80 rdl. Da denne pris knap var det halve af dyrets sande værdi, fattedes der mistanke hvorfor karlen i torsdags blev anholdt af politiet. Han skal i går være gået til bekendelse.
(Dagbladet (København), 31 juli 1858.)


Bekendtgørelse.

I fortsættelse af amtets bekendtgørelse af 23. august d. å. hvorved de hidtil gældende bestemmelser om mundkurve til løsgående hunde blev ophævet fra 1. ds. for det samlede Københavns Amt, med undtagelse af Frederiksberg Sogn, Valby By og marker, i Hvidovre Sogn, Gentofte og Lyngby Sogne, samt Utterslev By og marker, bliver disse bestemmelser nu ligeledes ophævede for de nævnte sogne, byer og distrikter, hvilket herved endvidere bekendtgøres.
Sjællands stifsembedsmandskab, den 21. oktober 1858.
Tetens.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 27. oktober 1858)


Valby Kros Beværtning.

Søndag den 31. ds beværtes med sorte pølser, gåsesteg, sprængt and med flere retter.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 30. oktober 1858)



Koleraen sætter stadig sit præg på København. Lægeforeningens boliger på Østerbro og Kommunehospitalet er opført som en konsekvens af at man opdagede hvor farligt det kunne være med uhygiejniske, overbefolkede boliger i København. Ligesom Københavns første vandværk er det. Derimod gik det meget langsomt med kloakeringen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar