Dødsfald
En af vores mest bekendt traktører, forpagter af Valby Kro Niels Hansen, hvis lokale i Frederiksberg Allegade var samlingsstedet for en meget stor mængde foreninger, er i går afgået ved døden efter et længere sygeleje.(Dags-Telegraphen (København), 10. januar 1873).
Ildebrand
En knap time efter at ovennævnte ild var udbrudt, kom nogle personer fra Valby Kro gående gennem Valby Gade ad København til, og da de kom ud for et hus, tilhørende husejer Andersen, så de en stærk røg stige op gennem taget. De løb derfor tilbage til kroen for at tilkalde hjælp, men imidlertid stod flammerne ud af tagrygningen, og de måtte slå ruderne ind for at vække de sovende beboere. Ilden forplantede sig derefter til begge naboejendommene, tilhørende melhandler Kramers Bo og husejer Clausen, og da vinden bar stærkt ind over hovedstaden, så at de store tætbefolkede ejendomme i byens østlige ende truedes med undergang, nedrev man den endnu ikke antændte del af Kramers ejendom, hvorved det lykkedes at indskrænke ødelæggelsen til de tre nævnte ejendomme der var beboede af 14 familier. Om årsagen til ildens opkomst var i går endnu intet oplyst. Sprøjterne havde kort forinden været trukket frem til udrykning i anledning af ilden i Glostrup, men da brandfogederne der til hest havde nærmet sig Glostrup, så at den brændende bygning lå isoleret, og at alt hvad der kunne være tale om at slukke var brændt, blev sprøjterne holdt tilbage i Valby og var altså til stede da ilden udbrød. Havde dette ikke været tilfældet, ville ilden utvivlsomt have taget et større omfang.(Dags-Telegraphen (København), 22. februar 1873).
(Ilden der hentydes til i starten af artiklen, er en ildebrand i gårdejer Jens Pedersens gård i Glostrup torsdag den 20. februar aften kl 10:30. Her blev en tidligere straffet, Mads Olsen anholdt. Han tilstod at have påsat ilden uden egentlig motiv)
Ildebrand
I aftes kl. 11 udbrød der ildløs foran i Valby. Fire steder nedbrændte, hvorimellem købmand Cramers grundmurede sted. I et af disse steder boede en enke som havde 5 plejebørn. Denne kone blev ikke vækket, før taget var brændt. Hun kom ud af huset med børnene uden at redde noget. Et af børnene var endog sygt. Den fattige kone havde dagen i forvejen fået en preussisk daler som hun havde lagt på bordet. Ikke engang denne fik hun tid til at få med sig. (S. Bl.)(Aarhus Stifts-Tidende, 22. februar 1873).
Fastelavnsløjer i Valby
afholdes fastelavnsmandag med at
slå katten af tønden.
Samtlige deltagere anmodes om at møde til hest ved Valby Kro kl. 11 formiddag
Kl. 1: Stort brillant optog til hest.
På 1. sal optræden af
Et gentilt dameselskab
Violin- og flygelkoncert.
Fra kl. 8-5 afholdes
Stort Bal.
Entre 3 mk. for herrer, 2 mark for damer.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 22. februar 1873)Fra Valby
Dagens store begivenhed i går i Valby var - at der blev stukket til stråmanden. Hele fastelavnsugen var byen haft et festligt præg der har fået sin rette karakter ved resterne af tønden hvortil der sloges i mandags, og som hele ugen havde hængt udenfor kroen. I forgårs var deltagerne i festligheden klædt i forskellige dragter - man så officerer, riddere og tyrker, gamle kællinger og bondemænd, røverhøvedsmænd og andre hvis originalitet trodser enhver beskrivelse. En ungersvend med agtværdige hvide lokker var som den der oftest tog stråmanden på sit spyd, dagens helt og hjemførte i triumf stråmanden.Lystigheden fik sin afslutning ved et meget animeret bal i kroen. Et sangerselskab underholdt publikum hele eftermiddagen, og selskabets damer var genstand for valbydamernes uskrømtede beundring og forbavselse. Af københavnere havde en del indfundet sig. i dag afsluttes ifølge Aftbl. festlighederne ved at halsen trækkes af en gase.
(Kjøbenhavns Amts Avis. Avertissementstidende for Lyngby, Gjentofte, Søllerød, 2. marts 1873).
Fastelavnsmandag
er nu forbi med sine overgivne forlystelser - skrives der til os fra København. Maskeradedragterne er hængt til side og den brogede vrimmel af historiske og fantastiske skikkelser atter forvandlet til københavnere. Når undtages forlystelserne i Valby hvor endnu stadigvæk halsen trækkes af gasen og katten slås af tønden, forsvinder mere og mere de gamle fastelavnsskikke. Således kastes der nu ikke længere skillinger og boller i grams fra Børstrappen til de nedenunder forsamlede drenge, og fastelavnsnarrene bliver sjældnere og sjældnere på gaden…(Jyllandsposten, 2. marts 1873. Uddrag).
Søndermarken
Hr. redaktør! Det synes desværre som om der ikke altid oplukkes fordi der bankes. Vi har tilladt os allerede i fjor at banke på ved det nordvestlige hjørne af Søndermarken lige for Fasanvejen for der at få åbnet en låge til nytte og behagelighed for det store publikum. Desværre har vores banken været uden resultat. Der er ikke såvidt man kan se, truffet nogen forberedelse til dens anbringelse, og publikum har altså udsigt til i sommer ligesom tidligere at måtte vandre ad den støvede, solbrændte Roskilde Landevej for at nå Frederiksberg nye Kirkegård og at presses og trykkes i passagen langs slottet når det vil gå fra Frederiksberg Have over til Søndermarken og derfra ad samme vej vende tilbage til hjemmet. Vi tør sige at mange familier hvis kår ikke tillader dem at foretage længere udflugter, og for hvem Frederiksberg Have og Søndermarken er deres beskedne længslers mål, afholdes på søn- og helligdage hvor de mest trænger til bevægelse i fri luft, fra at benytte disse lystskove i deres fulde udstrækning fordi dette ikke kan ske uden at gennemgå skærsilden på overgangen langs slottet. Anbringes lågen vil som før påvist, Fasanvejen drages med ind i cirkulationen og danne en ny forbindelse mellem de to lystskove. Når man atter nødes til at komme tilbage til denne sag efter et helt års forløb, kan man ikke værge sig for den betragtning hvor uheldig publikum er stillet når det befinder sig lige overfor myndigheder hvis stivsind og umedgørlighed er så meget mere uhelbredelig som disse egenskaber synes at være visse familier medfødte og altså ligge i blodet. N.(Dagbladet (København), 17. marts 1873).
Bazar til fordel for Valby Asyl
Med det formål at tilvejebringe de nødvendige pengemidler til opførelsen af en asylbygning for små børn i Valby, hvortil der er den største trang, er undertegnede damer og herrer trådt sammen for at foranstalte afholdt en bazar i de sidste dage af april d. å. Stedet hvor bazaren afholdes, vil nærmere blive bekendtgjort. Vi tillader os hermed på det varmeste at anbefale sagen til vores medborgere og medborgerinder. Bidrag af penge og genstande af enhver slags modtages med taknemmelighed i løbet af de næste 4 uger af enhver af os undertegnede.Gehrådinde A. M. Hall, Ny Bakkegård.
Kommandørinde Bruun, St. Annaplads 20.
Fru Kogsbølle, Bryggeriet “Karlsberg”.
Birthe Nielsen, Valby.
Fru Elise Ploug, Højbroplads 21.
Fru Marie Rovsing, Norgesgade 32
Fru Stockfleth, Landbohøjskole.
Hall, Provst, Pile Alle 1.
Bournonville, hofballetmester, Norgesgade 25.
O. Hall, sekretær, Ny Bakkegård.
Holten, justitsråd, Valby.
Kogsbølle, brygger, Bryggeriet “Karlsberg”.
Stæger, etatsråd, Gammel Kongevej 105
Fru Louise Bille, Løngangsstr. 27.
Fru Ville Heise, Kongens Nytorv 5.
Kirsten Olsen, Valby.
Generalinde Rye, hj. af Gammeltorv og Nygade.
Fru R. Stenstrup, Rahbeks Alle 17.
Etatsrådinde Tietgen, Kronprinsessegade 30.
Fru Vogelius, Rahbeks Alle 3.
Bülow, fhv. rådmand, Gl. Bakkegård.
Casse, etatsråd, Frederiksberg Alle 37.
Holten, kammerjunker, Gammel Kongevej 41.
Jetsmark, etatsråd, Vesterbrogade 26.
Ole Nielsen, gårdejer, Valby.
F. Trier, grosserer, Gammel Kongevej 15.
(Folkets Avis - København, 22. marts 1873).
Valby.
I ejendommen 108B i Valby ved den gamle Valby-jernbanestation er straks eller til april flyttedag en stuelejlighed, med tilhørende 5 værelser, og en 1. sal med 3 værelser, begge med køkken og et havestykke, til leje. Nærmere aftale træffes i Pilestræde 14, 2. sal. Lejlighederne forevises af opsynsmanden på stedet.(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 24. marts 1873).
Spændende læsning om fastelavn i Valby.
SvarSlet