Ildebrand
I aftes mellem kl. 5 og 6 udbrød der ild i en lille lerrørsfabrik på Bakkegårdsvej. Først kom sprøjterne fra Valby. Men da der mangler vand, var slukningen meget ufuldstændig, og ilden fortærede da også bygningen. Fra København kom sluttelig en del sprøjter. (N. Aftbl.)(Aarhus Stifts-Tidende, 13. november 1872).
Efterlysning
Bortløbne får.
8 får og 1 bede, alle uklippede, er den 12. november bortløbet fra Anders Nielsen, Bekkersgård i Valby.(Dags-Telegraphen (København), 15. november 1872)
Stormfloden.
Om den på flere steder af snefog ledsagede stormflods virkninger uden for vort eget hårdt hjemsøgte stift meddeler vi følgende efterretninger:---
Strækningen fra Valby marker til forbi Ishøj marker bærer i en fjerdingsvejs afstand fra Strandbredden langs Kalvebod Strand på en sørgelig måde vidnesbyrd om orkanens raseri. Hele vognlæs af runkelroer og kålrabi der af højvandet er ført bort fra Amager, en stor mængde både, vragstumper af sådanne, mærkebrætter af skibe, tømmer og brædder, flagstænger, dele af arbejdsvogne m.m. ligger i broget forvirring langs hele strækningen, og vandet der gik langt op over Gammel Køge Landevej, har bortskyllet mursten fra Flaskekroens underbygning, så at der er fare for at bygningen vil styrte sammen.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 18. november 1872. Bornholms Avis 19. november 1872).
Godfred Christensen (1845-1928): Ved Kallebodstrand (1862, tegning). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
(Folkets Avis - København, 20. november 1872)
Valby, 21. oktober 1872
Slagter Peter Hansen.
(Dagens Nyheder, 21. november 1872).
(Dags-Telegraphen (København), 8. december 1872).
Svamp fordrives af huse.
Ovennævnte onde fordrives fuldstændig og hurtig når man henvender sig til handelsmand Lars hansen, boende i mosen i Valby(Folkets Avis - København, 20. november 1872)
Taksigelse.
For noget over to år siden blev min kones højre øje noget rødt og tillige fik hun en hvid plet på samme, men så for resten godt med øjet. Hun henvendte sig da til en duelig øjenlæge, og efter at have benyttet hans kur en 5 uger, uden at mærke nogen bedring, henvendte hun sig til en anden duelig øjenlæge, og efter at have benyttet hans kur i en 4 måneder, var hun fuldkommen blind på samme, og øjet var i en slags opløsningstilstand og tillige meget ophovnet, smerter i samme og tillige i hovedet. Der blev da sagt til hende af øjenlægen at hun havde den ægyptiske øjensygdom, og med samme pensel som det syge øje blev penslet, ville øjenlægens medhjælper begynde at pensle det friske øje, men da de derved ville udsætte det for smitten, sagde min kone nej dertil og ophørte med at benytte øjenlægens kur. Hun købte da et elektrisk apparat hos hr. H. C. Arentzen, Holmens Kanal nr. 6, og ved at benytte dette apparat, forsvandt smerterne af hovedet og øjet, og uagtet øjet t gange boksede ud i en spids, lykkedes det dog hr. Arentzen efter megen ulejlighed at bevare øjets form og tillige holde det venstre øje sundt, for hvilken velgerning jeg og min kone ikke nok så meget kan takke hr. Arentzen, kun må vi meget beklage at min kone ikke straks havde henvendt sig til hr. Arentzen i stedet for øjenlægerne.Valby, 21. oktober 1872
Slagter Peter Hansen.
(Dagens Nyheder, 21. november 1872).
Selvmord
En i Valby boende 26-årig gift arbejdsmand har i går taget sig af dage ved hængning i Søndermarken. Han havde i nogen tid lidt af et maveonde, så at han intet kunne fortjene, og frygten for at falde det offentlige til byrde har rimeligvis bragt ham til at udføre den fortvivlede handling.(Dags-Telegraphen (København), 8. december 1872).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar