Valby Tidende nr. 80, januar-maj 1872

Auktion

Tirsdag d. 9. januar, førstk., middag kl. 12, bliver på grund af dom og derefter passeret eksekution 4. og sidste gang opråbt til absolut bortsalg ved auktion:
Den handelsmand Mortensen tilhørende ejendom i Valby, matr. nr. 101 A, med grund og bygninger.
Til ejendommen der er vurderet til 6.000 rd., hører en rummelig gårdsplads og baghus. Den egner sig fortrinlig til slagteri, lysestøberi eller lignende næringsvej og bygningerne er nye og gode. Ved 3. auktion blev kun budt 3.200 rd.
Auktionskonditioner, panteattest m.v. er til eftersyn på prokurator C. Torps kontor, Rådhusstræde nr. 3.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. januar 1872).

Arbejdermøde i Valby.

Mandag den 8. jan. kl. 7:30 aften vil der på foranstaltning af den “Internationale Arbejderforening” blive holdt møde i Valby Kro. Adgangskort a 4 sk. hos værten fra i dag af og ved indgangen, samt på kontoret, Store Helliggejststræde 13, ind i gården.
(Folkets Avis, 6. januar 1872).

Arbejdermøder. 

I går blev der afholdt to arbejdermøder, nemlig i Constantia ved Strandvejen (Gentofte Sogn) og i Lottenborg ved Sorgenfri (Lyngby Sogn) der begge endte med socialisternes nederlag. Ved Constantia havde der indfundet sig henved 300 personer. Forinden mødets begyndelse var der blevet udbredt som særskilt aftryk af “Kjøbenhavns Amts Avis” en velskreven henvendelse til arbejderne i Københavns Amt der på samme tid som den vidnede om et nøje kendskab til den moderne socialisme og de forskellige socialistiske fraktioners historie, indeholdt en alvorlig advarsel til arbejderne mod at slutte sig til den Internationale Arbejderassociation eller de dermed i forbindelse stående socialistiske fraktioner og påviste en række af de forskellige partiføreres til de mest vanvittige yderligheder gående fodringer. Hr. Geleff begyndte efter at gartner Hatting var blevet valgt til dirigent, sit foredrag med et mislykket forsøg på at imødegå fremstillingen i denne henvendelse til arbejderne. Han blev hele tiden afbrudt af forsamlingens mishagsytringer og syntes at befinde sig i en noget trykket stemning. Derpå blev ordet givet til udgiveren af “Kjøbenhavns Amts Avis” C. Herdahl som i et, altid med stærkt bifald afbrudt længere foredrag nærmere gik ind på den nævnte henvendelse og dens enkelte punkter. Hr. Geleffs ledsager, Berg, forsøgte at komme til orde, men måtte under stærke mishagsytringer af forsamlingen atter forlade talerstolen. Gårdejer Rasmussen fra Ordrup sluttede sig i sine udtalelser og i sin advarsel mod “Internationale” til Herdahl. Sognefoged L. Sørensen fra Vangede, en på egnen særdeles agtet mand, talte i lignende retning og udbragte et med jubel modtaget leve for kongen og Danmark der efterfulgtes af et leve for grundloven, udbragt af dirigenten. Stemningen mod socialisterne var af en sådan beskaffenhed at de uden tvivl ville tage i betænkning at forny deres besøg der i sognet. 
I Lottenborg ved Lyngby var der mødt henved 500 personer, blandt hvilke talrige arbejdere fra fabrikkerne i omegnen af hvilke mange i begyndelsen syntes at sympatisere med de herrer Geleff og Brix, der her havde indfundet sig. Hr. Geleff optrådte først og holdt et langt, hyppigt af bifalds- og mishagsytringer afbrudt foredrag om arbejdernes fortrykte stilling, mortalitetsforholdene, kapitalens herredømme og om associationen, hvis principper han, rimeligvis af ukendskab til den langt ældre associationsbevægelse i Frankrig og England, antog at være undfangne af Schultze-Delitsch, og som han frakendte al væsentlig betydning. Han gik derpå over til at fremsætte de brudstykker af “Internationales” program der er bekendt fra de tidligere afholdte socialistiske møder og anbefalede forsamlingen at støtte de danske socialisters fordringer, blandt hvilke oprettelsen af en lånebank for arbejdere og en statshjælp af 2 millioner rd. denne gang kom til at figurere. Nogen opfordring til at indtræde i “Internationale” blev ikke fremsat. Hr. Geleff foreslog derpå at vælge en dirigent. Valgt blev efter megen larm og uenighed proprietær P. Lund fra Lyngby, formand for Lyngby sogneråd, som opfordrede forsamlingen til ikke at afbryde talerne, da han hvis dette fremdeles skete, ville forlade tribunen. Ordet gaves derpå til hr. Herdahl, der betegnede hr. Geleffs ytring om at arbejderne i Københavns amts 2. valgkreds ved de sidste folketingsvalg mod deres overbevisning havde stemt for hr. Rimestad, som en forhånelse mod arbejderne, samt atter advarede disse mod at slutte sig til de herrer Geleff og Brix, bag hvilke den internationale arbejderassociation med dens virksomhed for kuldkastelse af de bestående samfundsforhold stod. Lyngby Landbohøjskoles forstander, løjtnant la Cour der herefter betrådte talerstolen, kritiserede under forsamlingens udelte opmærksomhed de af socialisternes forslag der drejede sig om de indirekte skatters ophævelse, om afskaffelsen af hær og flåde, talte mod hr. Geleffs påstand at bevægelsen for at tilvejebringe en forbedring i de arbejdende klassers stilling og vilkår daterede sig fra den danske socialistiske arbejderforenings optræden, gjorde opmærksom på de store fremskridt den danske landbostand havde gjort i det sidste århundrede og advarede mod at gå ubesindig til værks og derved bidrage til at muliggøre lignende tilstande som den “Internationale” havde tilvejebragt i Paris. Da løjtnant la Cour forlod talerstolen, hilstes han af levende bifaldsråb, og det var umuligt for hr. Brix at få ordet. Forsamlingen adskiltes under afsyngelsen af fædrelandssange. Mødet havde varet i over to timer. 
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 8. januar 1872).

Poul Geleff (1843-1928). Fotograf Wilhelm Adolph Schulenburg. Oprindelig lærer, senere journalist. Sammen med Louis Pio og Brix blandt pionererne i det der senere kom til at hedde Socialdemokratiet. Sammen med dem blev han arresteret 5. maj 1872 for at have arrangeret et folkemøde på Fælleden. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Arbejdermøder

… så kom søndagen, og med den de to absolutte nederlag på møderne i “Constantia” og “Lottenborghuset” om hvilke vi allerede i gå har berettet, og meget heldigere var det i går aftes i Valby Kro afholdte mode der var besøgt af et par hundrede mennesker, ikke. Berg indledte mødet Berg mødet med en udvikling af det bekendte program, hvortil han naturligvis knyttede de sædvanlige angreb og beskyldninger mod de nationale arbejderforeninger og pressen, og endte med forslag om at vælge en ordstyrer. Efter megen støj og flere afstemninger erklæredes maler Schiønning for valgt. Han formanede forsamlingen til ro og orden, og gav derpå ordet til Zimmermann, der, idet han selvfølgelig “i et og alt sluttede sig til den første ærede taler”, nærmere fremhævede et par af denne allerede udtværede punkter. En skrædder Henrichsen, som derefter forlangte ordet, blev slet modtaget af forsamlingen, men fik dog efter at ordet først ved foretagen afstemning var nægtet ham, på et mindretals vedholdende råben lov til at udtale sig; han ivrede især mod alderdomsforsørgelseskasser idet han mente at arbejderne har møje nok med at skaffe sig det daglige brød og ikke kunne lægge noget hen for den gamle mand. Oberst Vedege der hilstes med bifald, rådede efter at have foreslået et af forsamlingen kraftig istemt “Leve for den danske arbejderstand!” arbejderne til ro og alvorlig at overveje sagen, inden de sluttede sig til Internationale. Han ville ikke her virke for tilslutning til “Dansk Arbejdersamfund”, af hvis bestyrelse han er medlem, men kun, næst dog at nævne de fordele som denne arbejderforening ikke alene byder, men også yder, advare arbejderne mod hovedkulds at slutte sig til Internationale hvis egentlige mål og øjemed dens herværende ledere næppe selv kender eller forstår. Efter at være imødegået af Berg og Zimmermann, tog han senere endnu en gang ordet og endte med et gentaget “Leve den danske arbejder!” der fandt almindelig tilslutning. Proprietær Hasselbach optrådte især for at mægle forlig “ikke mellem partierne på tribunen hvor alt var foregået efter alle parlamentariske regler”, men mellem de modstående parter i forsamlingen som han tilrådede ikke for ensidig at anse deres egen mening for den ene rigtige og berettigede, men i al fald først at overveje sagen eller, som man plejer at sige, “sove på den”. Han lønnedes med et stærkt bifald af det ene parti og titlen “storbonde” af det andet. Da Berg atter fik ordet og syntes at ville fordybe sig i et længere foredrag, foreslog ordstyreren under forsamlingens enstemmige bifald at afbryde forhandlingen for denne gang og slutte mødet, der havde varet næsten 2 timer, med et af forsamlingen nifoldig hurraråb ledsaget af “Leve den danske arbejderstand!”. Et af Berg udbragt “Leve Internationale!” besvaredes vel af et mindretal i salen, men overdøvedes straks af en voldsom piben og stærke mishagsytringer mod forslagsstilleren.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 9. januar 1872, uddrag).

Arbejdermøder. 

Bestyrelsen for den danske afdeling af “Internationale” har i de sidste dage holdt forskellige møder på hvilke det i det hele er gået den socialistiske sag meget dårligt. Søndag holdtes således to møder, først i Constantia ved Strandvejen og senere i Lottenborg ved Lyngby. I Constantia hvor der var mødt omtrent 300 mennesker, blev de herrer Geleff og Berg kraftig imødegået af udgiveren af “Kjøbenhavns Amts Avis”, C. Herdahl, gårdejer Rasmussen og sognefoged L. Sørensen, og stemningen var afgjort imod socialisterne. I Lottenborg hvor der var samlet en 500 mennesker, blandt hvilke mange fabriksarbejdere, var stemningen ingenlunde bedre. Foruden hr. Herdahl, der havde fulgt de herrer Geleff og Brix fra Constantia, optrådte forstanderen for Lyngby Landboskole, løjtnant J. C. la Cour, og imødegik under forsamlingens udelte opmærksomhed de forskellige socialistiske forslag; da han havde endt sit foredrag, hilstes han med levende bifaldsråb. Endelig holdtes i forgårs et møde i Valby Kro, hvor der var mødt et par hundrede mennesker, og hver snedker Berg og en hr. Zimmermann udviklede de socialistiske sætninger, mens oberst Vedege og proprietær Hasselbach under temmelig stor tilslutning frarådede arbejderne at tilslutte sig “Internationale”. Et leve for “Internationale” som Berg udbragte, blev af forsamlingens flertal modtaget med stærke mishagsytringer.
(Fædrelandet, 10. januar 1872).

Arbejderbevægelsen

Socialisterne har ifølge D.T. i disse dage søgt at hverve tilhængere i Københavns omegn, men samtlige forsøg er faldet så uheldigt ud at de næppe vil prøve på en gentagelse. Værst gik det dem dog mandag aften i Valby Kro hvor de tillige i form af en firskillingssubskription (der betaltes nemlig ved indgangen 4 sk. pr person) søgte at skaffe sig et lille erhverv. Der var mødt lidt over 300 mennesker som i begyndelsen lod talerne, navnlig snedkersvend Berg, optræde i ro, men da Berg fortalte at referenterne var bange for prygl og derfor blev borte, brød stormen løs. “Det er løgn”, råbtes der fra alle sider, og socialisterne fandt stillingen så kritisk at de begyndte at råbe på politiet, som såfremt det var til stede i salen, dog ikke fandt anledning til at skride ind, og hr. Berg med følge bestemte sig derfor til at forlade salen, hvor de tilstedeværende lod sig nøje med at true efter dem med knyttede hænder og at trykke dem hattene ned over ansigtet, hvorefter de søgte tilflugt i et værelse i stueetagen. Efter forlydende skal der her være tilføjet Berg et stærkt slag i ansigtet af en af tilhørerne der havde fået deres tilflugtssted opdaget, og mødet vil nu rimeligvis finde sin endelige afslutning i politiretten idet Berg har bebudet at ville anlægge søgsmål.
(Korsør Avis, 11. januar 1872).

Arbejdermøde

…. Et forsøg af Berg på at få ordet lykkedes ikke; men derimod talte Zimmermann atter og efter ham skrædder Henriksen. Da denne sidste i sin tale ytrede at han og mange andre arbejdere kun fik et måltid om dagen, hørtes en stemme udbryde: “Han trives dog godt ved det; han er så fed!” Hermed var ævred opgivet; latter, piben og råben tvang dirigenten til at hæve mødet, hvilket også skete, idet han udbragte et leve for den danske arbejder, hvilket blev besvaret kraftig af forsamlingen, ligesom et af oberst Vedege udbragt Leve for gamle Danmark. Hr. Bergs forsøg på at udbringe et leve for “Internationale” modtoges på samme måde som hans taler. “Internationales” profeter og deres lille eskorte kunne forlade Valby Kro med den overbevisning at de ikke der havde fundet nogen god jordbund for deres påstande, og det største udbytte af mødet var vistnok de 250 firskillinger som de førte hjem med til “Internationales” grundfond.
(Dagens Nyheder, 11. januar 1872).

Frederiksberg Bakke.

Da jeg en dag i forrige uge, som jeg ofte plejer at gøre, vendte mine skridt ad Frederiksberg Slot til for at gøre mig en bevægelse i Søndermarken og Frederiksberg Have, bemærkede jeg på bakken foran slotsporten en del opplantede landmålerstokke, dels på selve landevejen øst og vest for slottet, og dels i Søndermarken, og et par mænd i færd med at nivellere den afstukne linje. På nærmere forespørgsel erfarede jeg, at Københavns Amtsråd tilsigtede at gennemskære bakken og sænke vejen, for at spare de vejfarende den navnlig i glat føre besværlige kørsel op og ned ad bakken. At man gør meget for at lette trafikken, finder jeg fornuftigt, men tillige, at man bør betænke sig 2 gange, inden man ved udgravning forstyrrer et af de skønneste og mest imposante partier i hovedstadens omegn, hvortil jeg ganske vist henregner Frederiksberg Slots beliggenhed på højdepunktet af bakken, omgivet til alle sider af skovpartier. Det er klart , at der ved inddrejning i Søndermarken kan vindes plads til en fordybet vej, der på et sted endog må sænkes indtil 10 alen under jordsmonnet, . men om Amtsrådet har påtænkt at anvende så meget på anlægget, at dette i sin ydre fremtræden vil komme til nogenledes at passe til de monumentale anlæg, slottet på den ene og vandbassinet på den anden side, imellem hvilke fordybningen vil ske, betvivler jeg meget. Jeg ville beklage, om den anskuelse skulle komme til at råde i denne sag, at naturskønhed og kunstanlæg ingen berettigelse har ved siden af den rent materielle interesse at lette mælke- og møgkørslen, der nu er den væsentligste trafik ad denne rute, men da projektet ikke er udførligt, uden at man kommer ind på Søndermarkens Grund, vil det heldigvis stå i statsmagtens hånd at stille sådanne betingelser, at omgivelserne derved ikke taber i skønhed og tilgængelighed for hovedstadens befolkning, så meget mere som jeg ikke kan erkende den påtænkte gennemskæring for nødvendigere nu end tidligere, da al færdsel vestpå gik over bakken.
Var bakken dengang ved vintertid upassabel, vidste man godt at hjælpe sig ad andre veje; man svingede ind på Fasanvej og kørte videre ad Gamle Kongevej, eller man brød tidligere af fra Roskildevejen og tog over Valby, hvor bakken er betydelig lavere, og ænsede ikke en halv fjerdingvejs længere kørsel. - Finder Amtsrådet det ikke desto mindre nu nødvendigt at rydde den hindring bort, som bevirkes ved en Bakke, hvorfor afgraver man da ikke heller Valby Bakke, som man kan gøre for mindre end den halve udgift, og hvor man ikke kommer i kollision med monumentale anlæg?
Den 31. januar. S
(Dagbladet (København), 6. februar 1872).

En socialist

Den mand fra Valby som hr. Geleff havde nægtet ordet ved det sidste møde i Internationale, nemlig en opvarter Fedder, havde til i lørdags sammenkaldt et møde i “Fønix”, hvortil omtrent 150 personer havde indfundet sig. Indbyderen, der syntes at være noget beruset, forsøgte i et meget usammenhængende foredrag at angribe Internationales lærdomme, navnlig med hensyn til religionen, men man ville ikke lade ham tale og efter at der var udbragt flere leveråb for Internationale, puffede til sidst en murersvend ham ned fra tribunen. Kun politiets mellemkomst forhindrede at der tilføjedes ham personlig overlast. (Dgbl.)
(Middelbart Avis, 20. februar 1872).

Søndermarken 

var som bekendt et for den kongelige familie reserveret indelukke, så længe Frederiksberg  Slot var sommerresidents for Kong Frederik den 6. og for hans efterladte Enke, Dronning Marie Sophie Frederikke. Det store publikum havde altså ikke adgang til denne lystskov, der
ligesom en hellig lund kun var tilgængelig for de lykkelige, der ved forbindelse med hoffets store eller små begunstigede eller af anden sær årsag ansås for værdige til at besidde private nøgler. I 1848 uåbnedes Langelinie for det store publikum , og ved dronningens død nogle år efter ligeledes Søndermarken. Der fandtes da fem låger til denne lystskov, nemlig to ligefor slottet, en på hjørnet ved Slotskroen, en ved Bakkegaarden og endelig en ved Valbyvejen for enden af Alleen, som fører fra vandreservoiret mod syd. Denne alle med sin dobbelte fortsættelse op til Slottet deler Søndermarken i to omtrent lige store dele, den østlige og vestlige halvdel, og det vil altså ses at alle fem adgange til skoven  er anbragte på den østlige, medens der ikke findes nogen låge paa dens vestlige halvdel. Nu er omtrent 20 Aar gået efter Søndermarkens åbning. og desuagtet er lågernes antal endnu ikke forøget, og man kan lige så lidt nu som dengang gå ind eller ud af skoven uden gennem slotslågerne eller lågerne på den østlige halvdel. Så længe Søndermarken var et reserveret indelukke, kunne publikum ingen fordringer gøre, men efter den er blevet indrømmet til offentlig brug, er det publikum der er blevet herre og kan forlange enhver foranstaltning, som letter det adgangen til skovens benyttelse, forsåvidt samme er forenelig med offentlig sømmelighed og Orden. Som en sådan foranstaltning er en låges anbringelse ved det nordvestlige hjørne ved Roskilde Landevej lige for Fasanvejen påtrængende. Derved vil den spadserende fra Søndermarken kunne tage ad sidstnævnte vej og ad lågen ved Fasangaarden vende tilbage til sit hjem gennem Frederiksberg Have, og enhver, der har ærinde i husene ved Roskilde Landevej vest for skoven -  og her en lille by ifærd med at rejse sig - eller på den stærkt benyttede nye Frederiksbergske Kirkegaard, vil kunne lægge vejen igennem Søndermarkens skyggefulde gange i stedet for som nu at måtte benytte den blæsende eller solvarme, støvede og vognbefærdede Roskilde Landevej.
Tidligere var der fra Frederiksberg Have fri adgang til Søndermarken omkring begge sider af slottet, men efter dettes benyttelse til officersskolen er den vestlige adgang omkring slottet spærret, og den østlige danner nu den eneste udgang fra haven til overgangen til Søndermarken. Om søndagen og de dage, hvor Frederiksberg Have og Søndermarken ere stærkest besøgte, forårsager dette en højst ubehagelig sammenpakken af kommende og gående, og mange afholdes sikkert på sådanne dage fra at gå fra den ene have over i den anden ved tanken om at trykkes og presses i en halv snes minutter, før det er muligt at få plads til at røre sig frit. Ogsaa denne ubehagelighed ville kunne formindskes ved den forlangte låge, for da ville en stor del af de promenerende i Frederiksberg Have benytte Fasanlågen som udgang og den nye Søndermarkslåge som indgang og omvendt. Den hele sag om den forlangte låges anbringelse er så simpel at det må forundre, at den ikke for lang tid siden er udført. Den smule ulejlighed, som endnu en låges op- og tillukning kan forårsage det tilsynsførende personale, kan vel ikke være grunden. N.
(Dagbladet (København), 26. marts 1872)

Landpost

Det bringes herved til almindelig kundskab at der fra 1. april førstk. oprettes en ny landpostbudegang der vil afgå daglig kl. 9:30 fm. undtagen søn- og helligdage fra Valby til Vigerslev, Hvidovre, Damhusbommen, Rødovre og Vanløse, derfra tilbage over Bogholdergården, Flintholm og endvidere Esperance (på Damhusvejen) til Valby.
Indleveringen til denne landpostbudegang sluttes i København daglig kl. 8 fm. undtagen søn- og helligdage.
Overpostmesterembedet i København, den 28. marts 1872.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. april 1872).

Auktion

Lørdag den 25. maj 1872, middag kl. 12:30 lader vedkommende ejer på grund af bortrejse ved een eneste auktion, såfremt antageligt bud sker, absolut bortsælge.
Ejendommen, matrikel nr. 71 i Valby, Hvidovre Sogn, beliggende ved siden af skolen, med bygninger, grund og have af hartkorn ¾ alb.
Auktionen afholdes på selve ejendommen, der er indrettet til 6 lejligheder, og hvis bygninger er nye og assurerede for 6.000 rd.
Konditioner hvorefter der kun fordres en forholdsvis ringe udbetaling, samt øvrige dokumenter er til eftersyn hos undertegnede, Gammel Kongevej 108, hjørnet af St. Knuds Vej, der også kan afslutte handel underhånden.
Frederiksberg, den 13. maj 1872.
C. T. Hartnack.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 15. maj 1872)

Sommer- og vinterlejlighed.

Flere nye, velindrettede lejligheder på 2, 4 og 6 værelser er til leje med en behagelig udsigt over søen, og hvor Søndermarken ligger bagved. Til herskabslejlighederne er der en stor have, ligesom hvis det ønskes, stald og vognremise kan medfølge. Ejendommene er beliggende på Gammel Jernbanevej 11 B, ved Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 15. maj 1872)

3 store nyistandsatte kældre, passende til øl-halle, øl- eller vinlager, kan fås billigt til leje på Gammel Jernbanevej nr. 11 B, ved Valby.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. maj 1872)

(Bygningen på nr. 11 blev i 1907 erstattet af den nuværende bygning)

København den 20. maj.

Skønt vejret på ingen måde har været gunstig i pinsedagene, idet tunge skyer som et Damoklessværd har hængt over vores hoveder og også af og til ved et lille regnskyl på en mere følelig måde har mindet om deres nærværelse, har de dog på ingen måde formået at afholde københavnerne fra deres sædvanlige pinseudflugter. Som sædvanlig valfartede alt fra den tidlige morgenstund mangfoldige til Valby Bakke eller til skoven for at “solen danse” og, hjemvendt derfra, mødte de atter nye skarer af uddragende, for nu begyndte formiddagsudflugterne. Dog, det er umuligt at detaljere alle disse ture så nøje. For sporvognene og jernbanetogene var overfyldt hele dagen til langt ud på natten, og dampskibene befordrede ligeledes talrige skarer ad deres forskellige ruter. Det er endnu for tidligt at tilvejebringe statistikken over disse dages turister, og jeg må derfor indskrænke mig til hvad jeg foreløbig har kunnet skaffe til veje, nemlig antallet af dem som dampskibene har befordret 1. pinsedag. Den smukke tur som “Titania” gjorde til Bornholm, benyttedes af ca. 200 personer. Til og fra Malmø har “Malmø” befordret 1.600 og “Thunberg” 1.1.50 personer; af disse foretog omkring 100 den smukke udflugt til Odensjøn og Skäralid. Til Landskrona befordrede “John Schwartz” 300 personer. Turene langs kysten (Bellevue, Helsingør og Helsingborg) med dampskibene “Hamlet”, “Horatio” og “Helsingborg” benyttedes af 2.000 personer. Dette giver altså en totalsum af 5.250 turister “til vands”.
(Fyns stiftstidende, 21. maj 1872).

Indbrudstyverier.

En tidligere straffet person ved navn Lars Jensen forøvede i januar måned to dristige indbrudstyverier på Charlottenlund Slot, hvor han tog et taffelur, to broncearmstager, nogle sengeklæder m.m. Efter at være anholdt tilstod han endvidere siden oktober 1870 at at have begået tolv andre tyverier, for størstedelen forbundet med indbrud, flere af dem på landsteder i Københavns omegn (“Sindshvile” på Strandvejen og “Vis-a-vis” på Ordrup Jagtvej) og at have bedraget sin logisværtinde i Valby. Ved Kriminal- og Politiretten er han nu i lørdags dømt til 5 års tugthusarbejde.
(Morgenposten, 22. maj 1872).

“Arbeiderforeningen af 1860”

har fået sig et udmærket sommerlokale i Valby Kro. Hr. L. P. Jørgensen der har overtaget kroen, har fået sat haven og lokalerne i ypperlig stand, således at de opfylder alle mulige fordringer til et smukt og elegant restaurationslokale. Foruden den rummelige have findes der mange separatværelser samt en meget stor, elegant indrettet dansesalon.

(Dagens Nyheder, 23. maj 1872).

Arbejderforeningen af 1860 blev dannet af folk fra det pænere borgerskab som ønskede at uddanne og oplyse arbejderne gennem foredrag, oplæsninger, koncerter mm. Den opførte også boliger. I modsætning til den spirende socialistiske og socialdemokratiske arbejderbevægelse som omtales i dette nummer af Valby Tidende, deltog arbejdsgivere og arbejdstagere i den.