Omnibusserne fra Valby
har i en lang årrække kørt fra Valby Kro kl. 7 morgen og 10 aften, men er i år aldeles ophørt med disse ture. Da det for den mængde familier og forretningsfolk der om sommeren bor i Valby, er meget generende at skulle for at komme betids til byen (børnene til skole) gå den lange vej til Runddelen for at køre med sporvognen, og en henvendelse til sporvejsselskabet om bibeholdelsen af de nævnte ture har været frugtesløse, turde måske en opfordring gennem Deres ærede blad til en eller anden omnibusejer om at sætte en omnibus i gang til de anførte tider, bringe et heldigt resultat for vedkommende ejer, og kørslen således viser sig at betale sig godt. Ved samme lejlighed vil vil bemærke at både omnibusser og andre køretøjer vist ville få en god indtægt om de kørte fra Valby Kro søndag aften fra 9 til 11.Red.
(Dags-Telegraphen (København), 16. juni 1872).
Holger Damgaard (1870-1945): Kongens Nytorv, hestetrukken omnibus ved det Kgl. Teater, 1874. Det var en sådan, som artikelskriveren ønskede til Valby. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
---
Allerede midt i året 1841 var der på foranledning af Industriforeningen foretaget nivellementer på strækningen København-Roskilde af en løjtnant v. Dircksen som også havde afgivet et foreløbigt overslag over de forventede udgifter.
---
I 1844 begyndte for alvor de forberedende arbejder som på grund af deres størrelse vakte ualmindelig opsigt - Industriforeningens formand fremhævede på en generalforsamling at der til transporten af materialerne behøvedes alene 150 skibe af almindelig størrelse, mens vognmændene tjente 10.000 rd ved kørslen fra havnen til jernbanelinjen - ; der udstedtes en stor mængde adgangskort til at bese jordarbejderne som navnlig ved Valby Bakke antog en storartet karakter - man havde straks fra begyndelsen af lagt særlig vægt på en station i nærheden af “den så skønne og behagelige kongelige have Søndermarken” idet man gjorde regning på at Valby “med en udmærket dejlig udsigt ud over indløbet til Køge Bugt og en fri skrå plads ned mod havet der egner sig fortrinlig til anlæg af forlystelsessteder og sommerboliger (!), skulle blive så at sige en hovedstation - , et arbejde der som bekendt nu ligger fuldstændig aldeles unyttigt hen.
---
Efter at banen efter sædvane var befaret af prøvetog, ved hvilke man kun havde lejlighed til at bemærke den overordentlig solide, men måske noget kostbare bygning, bestemtes den endelige åbningsdag til den 26. juni som blev en sand højtidsdag for København og de af banen berørte egne. I spidsen for repræsentantskabet modtog daværende professor rådmand David kong Christian den ottende med dronning samt en talrig skare indbudte med en smuk tale, i hvilken han forkyndte jernbanen som en ny Jason der ikke alene ville hente det gyldne skind, men også kunstens snildrige og kunstforfarne datter. Åbningstoget blev ved afgangen fra København, ved passagen gennem Valby Bakke og ved alle stationer hilst med sjældne glædesytringer, og den i Roskilde afholdte banket var en levende tolk for datidens opfattelse af den betydningsfulde begivenhed.
---
(Dags-Telegraphen (København), 26. juni 1872 - Uddrag).
(Uddrag af Kjøge og Omegns Dagblad, 12. juli 1872, som citerede fra Orla Lehmanns efterladte skrifter, præsenteret som: Skildring af hovedstaden som den så ud og som livet rørte sig i den for ca. 40 år siden under Frederik den Sjettes milde, men søvndyssende absolutistiske regimente)
(Dags-Telegraphen (København), 16. juli 1872. Uddrag).
Valby den 17. juli 1872
J. Reimann, født Hoffmeyer. E. Reimann, slagtermester.
Begravelsen finder sted fredag den 19. juli kl. 1 fra Frederiksberg Kirke.
(Dags-Telegraphen (København), 18. juli 1872).
---
I øvrigt vrimlede det tillige af fodgængere som besøgte ikke blot Frederiksberg Have - , men også Søndermarken. Selv spadseregangen i nærheden af og på den nedlagte jernbane til Valby hvorfra man har en henrivende udsigt over Kalvebod Strand til Amager og København, var talrig befærdede. Søndermarken var i øvrigt om eftermiddagen samlingsstedet for en lille del af “Internationales” medlemmer der om aftenen under et farmoisinrødt banner med de magiske ord “Frihed, Lighed og Broderskab” til violinens lyd dansede nok så fornøjede i en have i Allegade, så at socialistmarchen som spilledes eller blev sunget så godt som hele aftenen til ud på natten med nogle minutters mellemrum, og navnlig omkvædet om kamp på liv og død lød temmelig parodisk. (Dtg.)
(Bornholms Tidende, 27. juli 1872).
Værten i Valby Kro har ingenlunde nægtet at underskrive en kontrakt for så vidt den stemte med den mundtlig trufne aftale. Hr. Rimestads påstande bliver endnu ikke af nogen anset som beviser, i den henseende lige så lidt som i andre. Efter aftalen var det således ikke tilfældet at foreningen skulle have salen til afbenyttelse uden vederlag, og det eneste vederlag for havens benyttelse som var afspærret for alle andre gæster, bestod i den ret værten havde forbeholdt sig, at benytte dansepladsen de øvrige ugedage. Dette vederlag ville man uden mindste foranledning fra hans side, berøve ham ved uden varsel at flytte og borttage dansepladsen. Værten havde heller ikke plukket roser ved sin gæstfrihed mod foreningen, idet hans øvrige kunder blev jaget bort ved at de fandt haven afspærret om søndagen så man så meget mindre kan fortænke ham i at han modsatte sig denne vilkårlighed. Når sommeren er til ende, vil der rimeligvis intet være til hinder for dansepladsens borttagelse, men indtil da forbeholder han sig brugsretten for ugedagenes vedkommende, en ret som han ikke vil lade hr. Rimestad borteskamotere, og hvori vi kun kan give ham bifald. Hvad fablen om plankeværket angår, da er denne naturligvis som alt det øvrige, en - fabel.
(Socialisten, 30. juli 1872).
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 7. august 1872).
(Folkets Avis, 22. august 1872)
En barndomsven.
(Folkets Avis - København, 3. september 1872)
Kørslen med omnibus fra Grønningen, ad Store Kongensgade, Østergade, Vimmelskaftet Vesterbrogade, forbi “Sorte Hest” til Valby vedbliver uforandret.
Bestillinger på plads til eller fra det Kongelige Teater for ruten fra Kongens Nytorv til Valby, modtages på selskabets kontor, Frederiksberg Runddel, kl. 9-2
København, den 2. september 1872.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 4. september 1872).
Til Gammel Køge Landevej 56 favne
Til Valbygade 3 favne
Til Hvidovregade 2 favne
Til Vigerlevgade 1 favne og
Til Vigerslev Torvevej 1 favne
Konditionerne vil ligge til eftersyn i Slotskroen, Valby Kro og i Flaskekroen.
Hvidovre Sogneråd, den 14. september 1872.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. september 1872).
Jubilæum
Det er i dag 25 år siden at folk nysgerrigt samlede sig udenfor Vesterport med med forbavselse så det første jernbanetog i kongeriget Danmark fare frem. Man havde i nogle år kendt dampskibe, tunge og plumpe fortøjer der med en datiden forbavsende og vel tillige foruroligende fart førte folk til Dyrehaven eller over bæltet, men en dampvogn havde de indfødte i kongeriget aldrig set, i det højeste hørt omtale af vidt berejste frænder som i Holsten havde gjort en rejse ad jernbanen fra Kiel til Altona---
Allerede midt i året 1841 var der på foranledning af Industriforeningen foretaget nivellementer på strækningen København-Roskilde af en løjtnant v. Dircksen som også havde afgivet et foreløbigt overslag over de forventede udgifter.
---
I 1844 begyndte for alvor de forberedende arbejder som på grund af deres størrelse vakte ualmindelig opsigt - Industriforeningens formand fremhævede på en generalforsamling at der til transporten af materialerne behøvedes alene 150 skibe af almindelig størrelse, mens vognmændene tjente 10.000 rd ved kørslen fra havnen til jernbanelinjen - ; der udstedtes en stor mængde adgangskort til at bese jordarbejderne som navnlig ved Valby Bakke antog en storartet karakter - man havde straks fra begyndelsen af lagt særlig vægt på en station i nærheden af “den så skønne og behagelige kongelige have Søndermarken” idet man gjorde regning på at Valby “med en udmærket dejlig udsigt ud over indløbet til Køge Bugt og en fri skrå plads ned mod havet der egner sig fortrinlig til anlæg af forlystelsessteder og sommerboliger (!), skulle blive så at sige en hovedstation - , et arbejde der som bekendt nu ligger fuldstændig aldeles unyttigt hen.
---
Efter at banen efter sædvane var befaret af prøvetog, ved hvilke man kun havde lejlighed til at bemærke den overordentlig solide, men måske noget kostbare bygning, bestemtes den endelige åbningsdag til den 26. juni som blev en sand højtidsdag for København og de af banen berørte egne. I spidsen for repræsentantskabet modtog daværende professor rådmand David kong Christian den ottende med dronning samt en talrig skare indbudte med en smuk tale, i hvilken han forkyndte jernbanen som en ny Jason der ikke alene ville hente det gyldne skind, men også kunstens snildrige og kunstforfarne datter. Åbningstoget blev ved afgangen fra København, ved passagen gennem Valby Bakke og ved alle stationer hilst med sjældne glædesytringer, og den i Roskilde afholdte banket var en levende tolk for datidens opfattelse af den betydningsfulde begivenhed.
---
(Dags-Telegraphen (København), 26. juni 1872 - Uddrag).
København i Frederik VI’s dage.
Størst var torvehandelen på Gammeltorv, hvor spækhøkerne ikke turde forsyne sig før “torvevægteren” havde ringet med sin “torveklokke”. De sad værdige valbykoner med deres nedhængende blommererede kyser omkring det tørre - springvand og falbød deres fjerkræ til de ærbare borgermadammer som med eller uden en piges medfølge gjorde deres indkøb, og her så man både bønder og slagtere sælge kød fra åbne vogne eller skidenfærdige kludetelte osv.(Uddrag af Kjøge og Omegns Dagblad, 12. juli 1872, som citerede fra Orla Lehmanns efterladte skrifter, præsenteret som: Skildring af hovedstaden som den så ud og som livet rørte sig i den for ca. 40 år siden under Frederik den Sjettes milde, men søvndyssende absolutistiske regimente)
Tyvagtige børn.
I den offentlige politiret foretoges i går flere sager mod børn der havde gjort sig skyldige i tyverier. Den 14-årige Jens har to gange stjålet penge fra en brændehandler, første gang 5 mark og anden gang 5 rd. Han havde levet højt for pengene, og bl.a. spist til middag i Valby. Dommen lød på 15 slag ris.(Dags-Telegraphen (København), 16. juli 1872. Uddrag).
Dødsfald
At vor kære, ældste datter Amalie Bertoline Reimann er afgået ved døden den 10. d.s. efter længere tids sygeleje, 23 år gammel, bekendtgøres herved af hendes dybt sørgende forældre og søskende.Valby den 17. juli 1872
J. Reimann, født Hoffmeyer. E. Reimann, slagtermester.
Begravelsen finder sted fredag den 19. juli kl. 1 fra Frederiksberg Kirke.
(Dags-Telegraphen (København), 18. juli 1872).
Københavns omegn
blev atter sidste søndag gæstet af en ganske overordentlig stor mængde mennesker. Allerede fra den tidlige morgenstund var alle befordringsmidler til lands og til vands i fuld virksomhed, og upåagtet antallet på vogne af ethvert tænkelig slags og af skibe med sejl eller damp, i år er større end nogensinde tidligere, var der på alle afgangssteder og holdepladser formelig rift om pladser.---
I øvrigt vrimlede det tillige af fodgængere som besøgte ikke blot Frederiksberg Have - , men også Søndermarken. Selv spadseregangen i nærheden af og på den nedlagte jernbane til Valby hvorfra man har en henrivende udsigt over Kalvebod Strand til Amager og København, var talrig befærdede. Søndermarken var i øvrigt om eftermiddagen samlingsstedet for en lille del af “Internationales” medlemmer der om aftenen under et farmoisinrødt banner med de magiske ord “Frihed, Lighed og Broderskab” til violinens lyd dansede nok så fornøjede i en have i Allegade, så at socialistmarchen som spilledes eller blev sunget så godt som hele aftenen til ud på natten med nogle minutters mellemrum, og navnlig omkvædet om kamp på liv og død lød temmelig parodisk. (Dtg.)
(Bornholms Tidende, 27. juli 1872).
Arbejderforeningens sommerlokale
i Valby der viste sig at være en forfejlet spekulation, eftersom det i stedet for at skaffe foreningen tilgang, forskaffede den afgang “i stigende proportion”, har givet hr. Rimestad lejlighed til atter at prostituere sig selv og den forening der endnu bestandig tåler ham som formand. Efter at have læst hans jeremiade i foreningens blad, hvis pålidelighed vi lige straks vidste at vurdere - indhentede vi nærmere oplysninger om sagens rette sammenhæng, og denne skal vi i korthed fremsætte.Værten i Valby Kro har ingenlunde nægtet at underskrive en kontrakt for så vidt den stemte med den mundtlig trufne aftale. Hr. Rimestads påstande bliver endnu ikke af nogen anset som beviser, i den henseende lige så lidt som i andre. Efter aftalen var det således ikke tilfældet at foreningen skulle have salen til afbenyttelse uden vederlag, og det eneste vederlag for havens benyttelse som var afspærret for alle andre gæster, bestod i den ret værten havde forbeholdt sig, at benytte dansepladsen de øvrige ugedage. Dette vederlag ville man uden mindste foranledning fra hans side, berøve ham ved uden varsel at flytte og borttage dansepladsen. Værten havde heller ikke plukket roser ved sin gæstfrihed mod foreningen, idet hans øvrige kunder blev jaget bort ved at de fandt haven afspærret om søndagen så man så meget mindre kan fortænke ham i at han modsatte sig denne vilkårlighed. Når sommeren er til ende, vil der rimeligvis intet være til hinder for dansepladsens borttagelse, men indtil da forbeholder han sig brugsretten for ugedagenes vedkommende, en ret som han ikke vil lade hr. Rimestad borteskamotere, og hvori vi kun kan give ham bifald. Hvad fablen om plankeværket angår, da er denne naturligvis som alt det øvrige, en - fabel.
(Socialisten, 30. juli 1872).
Stor have med beboelse.
I Valby matr.-nr. 47, Rosendal, kan på grund af at ejeren ikke selv har tid til at passe ejendommen, afstås en meget stor og smuk have med lysthuse med besætning og en gynge. I haven er flere store stykker kraftige jordbær- og hindbærplanter, en stor del ribs og stikkelsbær samt en betydelig del ældre og yngre frugttræer. Bygningen består af en stueetage med veranda, 4 rummelige værelser, stort køkken, kælder osv., i øverste etage er 3 værelser med køkken og loft, tillige en stor gårdsplads. Ejendommen kan bortlejes i sin helhed og tiltrædes straks, men lejes kun ud pr. helt år. Ejendommen ønskes også bortsolgt og betalingsvilkårene kunne rette sig efter en solid køber. Man behage at melde henvende sig på selve ejendommen.(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 7. august 1872).
Valby
Undertegnede der har nedsat sig som blikkenslager i enkefru Petersens ejendom på Hovedgaden i Valby, anbefaler sig med alt til faget tilhørende. Oplag af petroleumslamper, glas og bæger samt husholdningsgenstande såvel i messing som blik haves og sælges til byens billigste priser. Bestillinger på bygningsarbejde modtages. Reparationer udføres hurtigt og billig. Ærb. F. C. Hatting.(Folkets Avis, 22. august 1872)
Lykønskning
til slagter J. Beuschel og hustru i Valby i anledning af deres sølvbryllup den 3. september 1872.En barndomsven.
(Folkets Avis - København, 3. september 1872)
Kjøbenhavns Sporveis-Selskab
Kørslen med omnibus ad Gammel Kongevej, Bülowsvej og Smallegade vedbliver uforandret, som hidtil, indtil den 15. d. m. incl., fra hvilken dag denne kørsel ophører.Kørslen med omnibus fra Grønningen, ad Store Kongensgade, Østergade, Vimmelskaftet Vesterbrogade, forbi “Sorte Hest” til Valby vedbliver uforandret.
Bestillinger på plads til eller fra det Kongelige Teater for ruten fra Kongens Nytorv til Valby, modtages på selskabets kontor, Frederiksberg Runddel, kl. 9-2
København, den 2. september 1872.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 4. september 1872).
Sten-leverance.
Torsdag den 26. september 1872, eftermiddag kl. 2, vil i Valby Kro blive afholdt licitation over 63 kubikfavne blandingsstenskærver til Hvidovre Sogn, nemlig:Til Gammel Køge Landevej 56 favne
Til Valbygade 3 favne
Til Hvidovregade 2 favne
Til Vigerlevgade 1 favne og
Til Vigerslev Torvevej 1 favne
Konditionerne vil ligge til eftersyn i Slotskroen, Valby Kro og i Flaskekroen.
Hvidovre Sogneråd, den 14. september 1872.
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. september 1872).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar