lørdag den 16. november 2019

Valby Tidende nr. 29, september 1853

Kolera

Fra den 2. til den 3. september er anmeldt 7 syge og 6 døde. I alt er der således anmeldt 7.440 syge, hvoraf 4.035 døde. - Natten imellem i går og i forgårs skal epidemien være udbrudt stærkt igen i Valby, hvor den ansås for ophørt. Men hvor sundhedsforholdene visselig ingenlunde er gunstige.
(Fædrelandet, 3. september 1853.)


C. F. Christensen: København set fra Valby Bakke. 


Hvem tilkommer det at vedligeholde “Rahbeks Alle?”

(Indsendt.)
Dette spørgsmål er sikkert ofte blevet fremsat af de mange københavnere som om sommeren ad denne vej skyder genvej til Søndermarken, og de Valby- og Hvidovrebeboere som hele året igennem passerer den på deres vej til København. Hvad enten den nu må anses som en offentlig vej, i hvilket fald vedligeholdelsen vel må påligge Valby eller Frederiksberg kommune, eller det er en privat vej, og i dette tilfælde må ejeren være berettiget til enten at afspærre den eller også at opkræve passagepenge - så er det en skandale at den ligger hen som den ligger: ved det ringeste fugtige vejr et bundløst og ufremkommeligt morads.
Da der er sandsynlighed for at Rahbeks Alle har vundet hævd som kirkesti, så er det utvivlsomt at de der mest benytter den, Valby og Hvidovre sognes beboere, også bør vedligeholde en gangbar sti. Men da det er ubestrideligt at københavnerne som valfarter til Søndermarken, i de senere år har fået for skik at lade sig køre gennem alleen, på den tid af året da denne er farbar, til Bakkehuset og der stiger af, så var det måske rimeligt at stadens kommune deltog i udgifterne.
Der er så meget mere anledning til anlæggelsen af en passabel fodsti (hvortil efter forlydende professor Hall har tilbudt sig at ville afstå gratis jord), som man når man kommer igennem smøgen, pludselig befinder sig på et ophøjet terræn hvorfra man nyder den herligste udsigt over staden, Kalvebod Strand, Amager og ned til Køge Bugt. En udsigt som vanskelig skal findes smukkere i andre af byens nærmeste omegn.
Hvis ingen af de vedkommende kommuner vil gøre noget for vejens istandsættelse, så opfordrer vi ejeren af Bakkehuset, hr. kammerherre Vibow til uden videre at lukke smøgen for at tvinge vedkommende til at gøre deres pligt, og han må uden tvivl være berettiget hertil når ingen vil tage sig af en vej som befærdes af tusinder.
(Dagbladet (København), 6. september 1853.)


Tyveri og røveri. 

Den 23. december f. å. anmeldte tjenestekarl Peder Haagensen af Storkilde for politiet at han i gæstgivergården “Store Norske Løve” var blevet bestjålet for 19 Rbd., som han havde overgivet en tilstedeværende drager der havde været ham behjælpelig med at spænde hesten fra hans vogn, for at holde for sig, mens han begav sig andet sted hen i gården. Politiet foranstaltede derefter ifølge det af Haagensen givne signalement af ham, nævnte drager ved navn Hans Peter Rakkeby der af tjenestekarlen blev genkendt som den af ham omforklarede person, anholdt. Ved visitationen i hans logi forefandtes han i besiddelse af 5 Rbd. 4 Mk. 2 Sk. og en del nye klædningsstykker og andre genstande, som han efter hans værtindes forklaring, for nylig var kommet hjem med. 
Herom forklarede han at han tid efter anden af sin daglige fortjeneste der i almindelighed bestod i 3 Mk. til 3 Mk. 8 Sk., havde sammensparet 23 Rbd. og af disse penge var de oven nævnte klædningsstykker betalt, og de i hans besiddelse værende 5 Pbd., 4 Mk. 2 Sk. var resten af dem. Han vedgik imidlertid ved den omhandlede lejlighed at have holdt bondens chenille, men benægtede at have stjålet pengene. Denne benægtelse fastholdt han som dagen efter belagdes med personlig arrest vedholdende, indtil han under forhøret den 27. marts d. å. vedgik at have tilvendt sig pengene af brystlommen i den chenille som Peder Haagensen leverede ham, og som han derefter lagde i dennes vogn og gik bort. For de stjålne penge købte arrestanten de nævnte klædningsstykker, ligesom han også har tilstået at de 5 Rbd. 4 Mk. 2 Sk var resten af disse. 
Endvidere har arrestanten tilstået at han  da han en dag i september måned 1849 passerede Valby, af en vogn der holdt uden for kroen, har stjålet en lille pakke, indsvøbt i et rødt lommetørklæde hvormed han begav sig på vejen her til staden. Ved Slotsbroen lagde han sig i en grøft ved landevejen til at sove med pakken hos sig, men om eftermiddagen blev han vækket af kromand Jørgen Petersen i Valby og en politibetjent der anholdt ham, hvorefter han sad i arrest i længere tid, men på grund af sin benægtelse blev løsladt uden straf. Indholdet af pakken der under den da stedfundne undersøgelse blev åbnet, bestod af nogle tinskeer og noget smørrebrød, som tilhørte kromand Jørgen Petersen af Valby der også ejede vognen, hvorfra han stjal pakken. 
Fremdeles har arrestanten tilstået at han i april måned f. å. da han som håndlanger assioterede nogle murere der arbejdede hos slagter Stauning på Vesterbro nr. 77, fra en i kælderen boende værtshusholder Petersen to aftener efter hinanden har stjålet 2 par knive og gafler, samt 3 glas, i det hele af værdi 2 Mk. 8 Sk. Endelig har arrestanten tilstået at han i februar måned 1848 en eftermiddag henimod mørkningen ved vejerboden udenfor Vesterport har truffet gårdmand Ole Mortensen af Tranegilde, som der holdt med sin vogn i begreb med at køre hjem. Af denne fik han tilladelse til at køre med til Flaskekroen for der at søge arbejde, ligesom også en anden person ved navn Hans Hansen Kjøge, med hvem han havde gjort bekendtskab i Forbedringshuset, der i det samme kom til, ligeledes af bonden fik tilladelse til at køre med.  Da de var kommet noget forbi Valby på den såkaldte Gammel Kongevej, foreslog Hans Kjøge arrestanten at de skulde fratage Ole Mortensen hans penge, og da arrestanten var enig i det, greb han den gamle og svage Ole Mortensen der på grund af at han var døv, ikke havde hørt deres aftale, og som sad foran dem, om begge skuldre og klemte ham baglæns ned i vognen over et halmknippe uden at han gjorde nogen modstand, hvorpå Hans Kjøge, idet han sagde: “Har du dygtig penge”, greb ned i hans trøje- eller vestelomme og tog en del sølv-og kobberpenge hvorpå de begge sprang af vognen og lod Ole Mortensen køre videre. De røvede penge der i alt så vidt han har kunnet erindre, udgjorde 6 Rbd., delte arrestanten og Kjøge imellem sig, hvorpå hver især gik sin vej. 
Arrestanten blev som mistænkt kort efter anholdt, men igen sat på fri fod da han nægtede forbrydelsen. Rakkeby der er foreholdt de i anledning af nævnte røveri i sin tid optagne forhører, har tilstået at det af ham forklarede passerede, som af Ole Mortensen forklaret, i 1847 og ikke i 1848, og at udplyndringen blev iværksat på det af denne opgivne sted. Derimod har han benægtet at han holdt Ole Mortensen for munden eller udstødt de af denne omforklarede trusler imod ham, nemlig at ville skære halsen over på ham hvis han ikke lå stille, eller været i besiddelse af nogen kniv eller andet morderisk våben, ligesom han heller ikke havde set Hans Kjøge fremtage noget sådant. 
Hans Hansen Kjøge mod hvem undersøgelse har været indledt, har på det bestemteste benægtet rigtigheden af arrestantens forklaring, og sag er derfor ikke blevet anlagt imod ham. - 
For de ovennævnte af arrestanten Rakkeby forøvede tyverier og det af ham begåede røveri, blev han der er 45 år gammel og før blandet andet straffet ifølge Højesteretsdom af 18.  maj 1843 for anden gang begået tyveri med 1 års Forbedringshusarbejde, nu anset efter Fdb. 11. april 1840 § 15, samt §34, og fandtes straffen passende at kunne fastsættes til 8 års tugthusarbejde. Overensstemmende med den af tjenestekarl Peder Haagensen nedlagte påstand, tilpligtedes han i erstatning til ham at betale 4 Rbd. 4 Mk 2 Sk, hvorhos han idømtes aktionens omkostninger, derunder salær til aktor og defensor, 5 Rbd til hver.
(Dagbladet (København), 21. september 1853)

Store Norske Løve var en gæstgivergård som lå på daværende Vestervold 58 (1825).

I 1852 var trafikken fra København til Søndermarken og Frederiksberg Have tiltaget ganske meget. Flere af tjenerne på slottet havde fået traktørbevilling. Dette blev senere til de stadig så kendte "små haver". Den tidligere løber Jens Rasmussen Korup erhvervede et stykke jord af Søndermarken ved "Klemmen" i Valby. Det blev til Korups Have.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar