lørdag den 2. november 2019

Valby Tidende nr. 27, 1852-juni 1853

Mest stank i Valby!

... Og hvad endelig Frederiksberg bys respektive grundejere samt den ærede kommunalbestyrelse angår, da tror vi, at de bekendte “stinkende grøfter” der indbildes de lettroende københavnere at afgive en sund “landlig duft” ret vel allerede kunne have været brolagte hvis man på kampesten havde skrevet alle de Fy! Uf! Pyh! og lignende intersektioner som i mands minde er blevet udstødt i “Allegade” og smidt disse ned i muddergrøften der efter sagkyndiges forskning skal være den næstværste pestbeholder i hovedstadens omegn, idet den største i rangen for øjeblikket skal være forbeholdt Valby.
(Heimdal 1952, spalte 238-239)


Udsigten så ellers godt ud fra Valby Bakke, på dette maleri fra 1853. På trods af stank mm.


Bryggeriudflugt

En del af Industrimødets deltagere foretog i tirsdags en udflugt til Valby pr. jernbane for at bese det derværende bayerske ølbryggeri og vendte atter tilbage pr. jernbane med et ekstratog der velvillig stilledes til disposition.
(Fyens Stiftstidende, 4. september 1852 (uddrag).)


Statue af C. C. Hall i Søndermarken på Frederiksberg, tæt på Valby. (Foto Erik Nicolasien Høy, 2018)


Folketingsvalget

(Uddrag)
Københavns Amt
distrikt (Frederiksberg) Professor Hall, valgt ved navnlig afstemning med 645 stemmer (Prof. Hjort 173)
Om valgmødet i København Amts 1. valgkreds kan vi i dag kun meddele den notits, at af de afgivne stemmer faldt: fra Dragør kun 1 på Prof. Hall og 79 på Prof. Peder Hjort, Taarnby Sogn 136 på Hall og 65 på P. Hjorth. Frederiksberg 143 på Hall, 12 på Hjorth. Hvidovre S. 115 for Hall, 4 for P. Hjorth og Valby 106 for Hall, 0 for P. Hjort.
(Fædrelandet, 26. februar 1853)


Moderne karrikaturhandlere.

Vor boghandel der kunne have betydeligt godt af et stød fremad, og en reform til fordel for forfatterne der stadig må bøde 25 % til 33 % af en bogs bruttoindtægt, har dog i de sidste dage gjort et forsøg på opsving i dannelse, og i national og politisk udvikling. Karrikaturhandlen har nemlig hidtil været indskrænket til visse vinduer i lille Grønnegade, Pistolstræde og Peder Madsens Gang. Nu fremtræder den derimod i forædlet skikkelse med eclat “Ligefor Postgården” og “på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde”. Hvis der i disse billeder, hvis hensigt er at spotte ministeriet, var det ringeste spor af vits og lune - enfin! - det kunne da gælde for æstetiske hensyn der havde bevæget disse smagfulde boghandlere til en offentlig udstilling. Men det er kun de mest plumpe allegorier som aldeles henhører under lovens begreb om injurier, og som sådanne ville medføre straf såvel for vedkommende kunstnere som for disse mæcener, karrikaturhandlerne, såfremt der blev anlagt retssag. Men da man heldigvis for en del er kommet ud over den periode  hvor politiet ex officio skulle blande sig i alle sådanne sager, der kunne egne sig til påtale af det offentlige, er det derved blevet til en almindelig borgerpligt for enhver at våge over at den offentlige anstand ikke krænkes. Men de nævnte billeder strider aldeles mod al god tone, og det er derfor vi henstiller til vedkommende karrikaturhandlere at tage disse smudsbilleder ned igen, idet vi ved denne lejlighed atter må udhæve den velbekendte danske godmodighed under en krise som den nuværende, hvor ellers let glarmesterlavet kunne have fået en del at fortjene.
Søren Iversen af Valby.
(Kjøbenhavnsposten, 4. marts 1853.)


Valby Tingsted i 1853. Hvis man ikke kan genkende noget, er grunden den enkle at der intet er tilbage fra det år.


Ole Petersen dømt

Under en af Kriminal- og Politiretten den 28. maj påkendt justitssag, der var anlagt imod tiltalte gårdmand Ole Petersen af Valby for begået bedrageri, blev han ved egen med de i øvrigt oplyste omstændigheder stemmende tilståelse overbevist om at lørdag den 5. marts d. å. have indbragt til Axeltorvet her i staden og der falbudt 2 tønder rug, hvilken sæd efter tiltaltes foranstaltning var lagt således i sækkene, at der lå god rug forovern og forneden, men  i midten blandet med klinte og hejregræs, hvorved han tilsigtede at få den dårlige rug betalt som god rug og således bedrage køberne. Efter det under sagen optagne skøn måtte den falbudte rug antages at have været i det mindste 3 mark mindre værd pr. tønde end når den havde været helt igennem af samme slags som foroven og forneden. For det tiltalte ifølge det foranførte overbeviste forhold blev han, der er omtrent 70 år gammel og ikke findes før at have været straffet, anset efter forordningen 11. april 1840 § 76, cfr. § 41 og 1, samt 80, og fandtes straffen i medfør af forordningen 12. juni 1816 § 7, efter omstændighederne at kunne bestemmes til fængsel på sædvanlig fangekost i 20 dage, hvorhos han forpligtes til at udrede alle af aktionen flydende omkostninger, derunder salær til aktor og defensor, prokuratorerne Winther og Larsen, 5 Rbd. til hver.
(Fædrelandet, 3. juni 1853.)

Folketingsvalget 26. februar 1853 foregik kort tid efter det den 4. august 1852, fordi regeringen kom fik nedstemt et lovforslag om at flytte toldgrænsen fra Ejderen til Elben. Det efterfulgtes af et nyt 27. maj 1853, fordi regeringen ikke kunne få det nødvendige flertal på 3/4 i den samlede Rigsdag ved en afstemning om hvem der skulle efterfølge Frederik VII. Ved begge valg vandt alliancen mellem Højre og Bondevennerne over de nationalliberale.

Carl Christian Hall (1812-1888) var på daværende tidspunkt sammen med D. G. Monrad en af de ledende nationalliberale politikere. De nationalliberale var fra den oplyste og velstående middelklasse som ville videreføre enevældens ideal om et upartisk styre til gavn for almenvellet. De var modstandere af at give menigmand ("pøbelen") politiske rettigheder. Hall blev senere minister og konseilspræsident.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar