Sommerværelse
Foran i Valby er et smukt møbleret værelse med adgang til haven til leje i ferien eller for resten af sommeren. Man henvender sig i nr. 105 i Valby.(Flyveposten, 14. juli 1849)
Tropperne kommer til København
København den 14. september 1849.Festens dag er nu til ende. Men slutningen har ikke været mindre brillant end begyndelsen, om også noget mindre poetisk, hvorvel forberedelserne i flere henseender endog var forhøjede. Det var to bataljoner (4 og 5. forstærknings) som endnu i går eftermiddag ankom, befordrede på jernbanen til Valby og derfra marcherende gennem Frederiksberg By, hvis beboere derved også fik lejlighed til at byde hæren velkommen ved en hurtig anretning af forfriskninger. Derfra marcherede disse tropper først til Nørre Fælled, hvor kongen til den tid holdt revy over alle siden i mandags ankomne tropper og uddelte ordener til de udvalgte menige. De to bataljoner tog derefter ad Farimagsvejen og gennem Vesterport ind i byen. På Nørrebro var blevet oprejst en æresport hvorfra hvidklædte piger strøede blomster. Gennem byens gader var toget ikke mindre omjublet end den første dag, og blomsterhøsten var vel endog større end nogen af de foregående dage. På tribunerne ved Frihedsstøtten og på Nytorv var der vel ingen honoratiores og autoriteter, men de var desto tættere besatte af jublende børn og kvinder. En del laug ledsagede også toget med deres faner og en utallig mængde pyntede og ikke pyntede mennesker var på benene. Men festens hovedparti og store slutningsscene var i går beværtningen i Kongens Have. Den var så meget mere grandios som kongen selv deltog deri og havde skænket en hel okse og et oksehoved vin. Oksen var med forgyldte horn først udstillet og blev derefter i publikums påsyn trancheret af seks langkniv-skærende kokke, mens der ved oksehovedet var anbragt en indretning der gjorde det til en vinfontæne. Under et udspændt telt mellem springvandet og kavallergangen var dækket for kongen, arveprinsen og det kongelige følge, og i række dermed var ved splendide tafler plads for officererne, såvel af de i går som af de tidligere ankomne korps. For de menige såvel af sø- som landetaten, var anbragt flere velbesatte borde på forskellige steder i kavaller- og damegangen, og ved disse borde var ansat marskaller der sørgede for levemådens og drikkevarernes cirkulation og anvendelse. Således havde festmåltidet for de menige lighed med en rigelig sexa. Hele oksen blev konsumeret, og vinfontænen slog langt fra til, da der foruden den gik flere tusinde flasker med. Ved bordene var anbragt lys eller lamper, og det blev derved ikke alene muligt at tømme forskellige skåler i mag, men også at udbringe dertil passende og ikke-passende taler (ikke-passende for så vidt en eller anden ville bringe politik på bane, hvor kun Bacchus og Brage havde adkomst til ordet. Armeer tåler desuden aldrig at politisere, selv ikke med glasset i hånden). Hans majestæt kongen behagede at tømme det første glas af fontænen på alle tilstedeværendes velgående og en uendelig jubel besvarede den folkelige konge. Efter måltidet opholdt kongen sig endnu en tid lang i haven og gik om til de forskellige borde, idet han henvendte nogle venlig ord til de omstående og overalt ledsaget af vedvarende jubel. De civile tilskueres mængde var endog større end gæsternes, og efter at vinen først havde slået den militære tilbageholdenhed lidt af marken, fik mange tapre bondesønner en fin dame til at drikke et glas med sig. Skade at sådanne folkefestlige sammenkomster ikke er hyppigere. - Det har været festdage der ville mindes, og det ikke blot i København, men over hele landet, hvorhen de hjemvendende krigere bringer fortællingen derom. Og disse fortællinger ville udøve en heldig modvirkning til den ensidige politik der for øjeblikket arbejder på at rejse en fjendtlig modsætning mellem købstads- og landbefolkningen. Alt har været frivilligt ved denne fest: Beværtning, festligheder, prydelser. Alt har der været en kappelyst til at overbyde hinanden, og dog har enhver haft frihed til at unddrage sig derfra. Ingen ville have angrebet nogen derfor, og dette var netop en af de smukkeste sider ved festen. Dog har et par af vores dagblade ikke haft samme takt, som den store masse i den henseende udviste. Det blev således i Berlingske påpeget, at et enkelt hus i en af de udsmykkede gader var uden noget udvortes festtegn, og da ejeren derpå stak et flag ud, var det ligesom om festen derved tabte en del af sit frihedspræg som netop dette hus havde givet den.
(Kjøbenhavnsposten 14. september 1849)
Falskmønteri
I forbindelse med en gennemgang af en kriminalsag om falskmøntneri, hvor en guldsmed blev anholdt 11. juli i Roskilde, fremgik at der var flere implicerede, nemlig en urmager fra Århus og en gravør. De havde fået fremstillet omkring 400 falske mønter, og yderligere 600 ufuldendte. Artiklen beretter endvidere at:Ingen af disse 2 mark er kommet i cirkulation, og det var efter denne anholdelse at urmageren og gravøren straks havde bortskaffet stemplerne mm. Disse tillige med de øvrige færdige, men ikke udgivne tomarkstykker, samt alle de der næsten var færdige, er imidlertid senere kommet til stede, da de var nedgravet på en mark ved Valby, hvor de pågældende har påvist stedet, og ligeledes er en del af apparaterne blevet fundet i stadsgraven hvor de var nedsænket ved kanten så at intet deraf nu savnes.
En nøjere sagsgennemgang og domsafsigelse blev offentliggjort i Fædrelandet, den 12. april 1850.
(Fædrelandet, 20. november 1849.)
Anden del af Treårskrigen foregik april til juli 1849. Her var kontrarrevolutionerne allerede i gang i Europa, og støtten til slesvig-holstenerne mere tøvende. I mellemtiden var enevælden blevet afskaffet i Danmark til fordel for et indskrænket monarki (demokrati var bestemt et fy-ord i de herskende kredse dengang), og den 5. juni 1849 havde Frederik 7. underskrevet Grundloven. 6. juli led slesvig-holstenerne nederlag ved Fredericia, og den anden våbenstilstand til juli 1850 blev indledt. Det er denne sejrsstemning som artiklen ovenfor afspejler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar