Sjællandske Jernbane
Som fornøjelsesinstrument lover den roskildske jernbane virkelig at ville forrente sig meget godt, især hvad stykket til Valby angår, der i går eftermiddags til publikums bekvemmelighed blev særskilt befaret frem og tilbage, således at der hver halve time afgik et tog enten til eller fra Valby. Det eneste vi har hørt nogle af disse mange lystrejsende beklage er, at den kun varer tre minutter. Og det synes jo rigtig nok, når det kun er om kørslen og ikke om målet at gøre, at det havde været mere rigtigt, eller hvad da vil sige det samme, mere fordelagtigt om jernbanen var blevet anlagt i en kreds så at man kunne vedblive at køre rundt ligesom på den tivoliske og stige af hvor man ville. Men kan kan ikke forlange alting på en gang. Det samme kan siges om den ved banegården stedfindende orden og bekvemmelighed for de rejsende. Dog måske kun på grund af den knappe tid man har givet sig. Men en del synes dog straks at kunne have været arrangeret bedre. Således hvad nu billetudsalget angår og den dermed forbundne tidsspilde der gør at rejsen til Roskilde igen bliver længere end den behøver ved hjælp af en jernbane, eller også aldeles ikke kommer i stand. Man kan nemlig ikke som ved den almindelige postbefordring, efter lejlighed forudsikre sig en plads, men skal være til stede en halv time før togets afgang og kan endda, således som det var tilfælde i går formiddags, blive afvist med den besked at “alt er udsolgt”. Eller rettere at man ikke har det nødvendige antal vogne. Når jernbanen skal tjene i stedet for den hidtil værende postbefordring, har man vel absolut ret til at kræve at det bliver den rejsende muligt med sikkerhed at kunne gøre regning på afgangstiden ved at tage billet i forvejen til hvilken tid og med hvilket tog, man selv vil. I det mindste er det en fordring der ikke kan afvises så længe man ikke erklærer banen udelukkende bestemt til forlystelse. For da kan man sige at det kun gælder om hvem der kan trænge sig først frem som ved indgangen til en anden forlystelse, og at de der så ikke kan køre på den lige jernbane, må tage til takke med et af de runde instrumenter. Men i så fald må man også bede om at den hidtil værende postbefordring vedbliver.(Kjøbenhavnsposten, 5. juli 1847.)
Den Sjællandske Jernbane.
Det glæder os at kunne meddele at direktionen for den sjællandske jernbane har fundet de i dette blad fremsatte bemærkninger om ekstrature om søndagen, navnlig til og fra Valby, så velbegrundede at der allerede i går var foranstaltet flere forskellige ekstratog, nemlig et fra København til Roskilde om formiddagen kl. 10 og et fra Roskilde til København kl. 12 formiddag, samt fem til Valby kl. 3, 4, 5, 6 og 7 og lige så mange tilbage derfra, nemlig kl. 3½, 4½, 5½, 6½ og 7½. Det ville være ønskeligt om der med hensyn til udstedelsen af billetter for tur og retur blev truffet en anden indretning, end den nærværende, da den påbudne ombytning af billetterne straks efter ankomsten og senere stemplingen er forbundet med stor gene for passagererne. Hvad var vel mere enkelt end straks at udstede billetter in duplo, af hvilke den ene kun gælder for tur og den anden for retur. For at forebygge returbilletters afbenyttelse på en anden dag, end den som den er taget til, behøvede man jo blot at anskaffe forskellige kulører billetter med hvilke man vekslede efter for godt befindende. Og skulle også virkelig engang en returbillet benyttes bagefter, så ville en sådan uberettiget passagers befordring dog være for intet at regne mod den store inkonveniens som den nuværende fremgangsmåde absolut må medføre for alle parter.(Flyveposten, 5. juli 1847)
Sjællandske Jernbane
Hvad enten man på jernbanen kører på 1., 2. eller 3. plads, kommer man naturligvis lige hurtigt til Valby eller Roskilde, og det kan kun være det mere venlige og bekvemme sæde man undervejs indtager, som bestemmer den med de forskellige pladser forbundne forskel i prisen. I det mindste bør der ikke gøres nogen anden forskel gældende. Og når derfor enten det over- eller underordnede personale ved jernbanen skulle tillade sig på nogen måde at behandle eller anse dem der kører på 3. plads, for ringere end de andre passagerer, da bør sådant påtales som noget der hverken behøver at blive eller vil blive tålt. Bestyrelsesvæsnet er vel endnu for langt fra at have opnået den tilbørlige orden og nøjagtighed til at man kan anse de ulemper af denne eller lignende art der hidtil har vist sig, som forsætlige. Men de fortjener derfor ikke desto mindre at blive påtalt for at de des bedre og hurtigere kan blive forebygget. Søndag eftermiddag da trængslen for at komme til Valby var så overordentlig stor, blev de fleste billetter taget en time før togets afgang. Men de der var så heldige at sikre sig denne Valbytur på tredje plads, måtte tilbringe næsten hele denne time på en utålelig måde indespærrede som får i en stald, mens det derimod var tilladt de der havde taget billetter til først og anden plads, at spadsere eller dog frit at vade i sand i den indre plads ved banegården. Der hjalp ingen forestillinger og ingen bønner. Udgangen forblev lukket, inspektøren var fraværende og ingen turde eller ville påtage sig det ansvar at tilstede passagererne af 3. klasse samme frihed som de to første rangklasser. I den tid denne indespærring varede, kunne man mageligt være gået til fods til Valby og kommet hjem igen. Men hvad lider man ikke for sin fornøjelses skyld. Et par minutter før toget skulle afgå, bevilliges dog forsamlingsstedets åbning, ret som for at give en mundsmag på de agrements der er forbundet med at tage billetter til de to første pladser. Men det er sådan en vilkårlig behandlingsmåde passagererne kunne kræve sig fritaget for. For der gives ingen som helst bestemmelse der kan give jernbanebestyrelsen ret til at gøre en sådan forskel, hvad enten dermed tilsigtes at anbefale de dyrere pladser til publikum eller at vise sig galantere mod de der erlægger en højere betaling. Tværtimod har alle ret til at kræve lige opmærksomhed og en lige behandlingsmåde af jernbanepersonalet.(Kjøbenhavnsposten, 7. juli 1847)
Gode majkirsebær 12 sk. pd., tages et eller flere lispund, erholdes de for 1 rbd 4 mk. pr. lpd. når man henvender sig personligt til gartner
Wernicke,
Valhøi i Valby.
(Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. juli 1847)
Skyldigst tak.
Sidste lørdag den 31. juli i min farvær under min kones hårde forløsning, hvortil krævedes lægehjælp, viste gårdejer Niels Sørensen i Valby sin beredvillighed ved straks at afgive sin befordring til at afhente lægen, hvorfor jeg herved aflægger ham min skyldigste tak, ligesom jeg ikke kan eller bør undlade på det oprigtigste at takke hr. doktor Grub på Frederiksberg for hans udviste ufortrødne og hurtige lægehjælp.Valby den 2. august 1847
Johan Mauritzen.
(Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. juli 1847)
Vers om jernbanen
“Folkevisebog”. Af denne lille vakre samling velvalgte sange er nu udkommet 2. binds 2. hefte. Blandt andet indeholder det en meget morsom jernbanevise, hvori det blandt andet hedder:Det er dog en Fandens spørgen
Efter banedirektøren.
Han ser bare sit ur,
at der tages ej retur
Længer end det kan gå an
Hvor han sveder, stakkels mand!
Der er nok som ta’r til takke
Med en tur til Valby Bakke
Næppe får man sat sig hen,
Før man rejser sig igen,
“Vi har”, hedder det tørt,
“Dog på jernbanen kørt”.
(Flyveposten, 16. august 1847.)
Carlsberg
Den bayerske ølkælder og halle som hr. brygger Jacobsen anlægger ved Valby i nærheden af jernbanen, nærmer sig sin fuldendelse. Etablissementet består af to bygninger som nu er opført og allerede tagrejste.(Kongelig privilegeret Aarhus Stifts-Tidende, 27. august 1847.)
Undveget fæstningsslave
En fæstningsslave som var undveget fra Kastellets materialgård, var brudt ind hos en officer der boede i Kastellet, og havde med en hovednøgle, som han havde skaffet sig i smedjen, åbnet hans værelse og af et klædeskab taget en fuldstændig dragt og iført sig den, og efterlod sig sine slaveklæder og benjern. Derefter havde han af et skrivebord taget 20 rigsdaler, og endelig et sølvur, som lå på bordet. Således ekviperet slap han lykkelig ud af Kastellet og begav sig på vejen til jernbanestationen, men blev i Valby Kro kendt af to murersvende som havde set ham i Kastellet, og i forening med nogle bønder greb ham. Han var for flere gange begået indbrudsrøveri, dømt til fæstningsarbejde på livstid. Nu er han for hans sidst begåede tyveri blevet dømt til 2 dages kat, 27 slag hver dag. (aftb.)(Kongelig privilegeret Aarhus Stifts-Tidende, 27. oktober 1847.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar