lørdag den 21. september 2019

Valby Tidende nr. 21, januar 1847-juni 1847

Jernbanen anlægges

Vi meddelte for nylig, at der juleaften blev afskediget mellem 13 og 1400 arbejdere fra den Roskildske Jernbane. Vi måtte meget beklage at bestyrelsen så sig foranlediget  til denne foranstaltning på en årstid hvor der altid er mangel på beskæftigelse for den arbejdende klasse, og i en periode som nærværende hvor dyrtid endnu forøger det trykkende i denne mangel på arbejde. Det glæder os derfor at kunne berette at jernbanedirektionen siden nytår atter har begyndt at antage arbejdere og daglig antager flere. Banen der nu beskæftiger omtrent 300 mand, vil om 8 dage være belagt med skinner fra Valby til Roskilde, og jordarbejdet antages ligeledes til samme tid at være fuldendt. Men ganske færdig vil den næppe blive før sidst i februar. Hele omkostningen ved banens anlæg var kalkuleret til 1,500,000 rigsbankdaler, men da ekspropriationen har været betydelig dyrere (omtrent 75,000 rigsbankdaler mere) end beregnet, og da der ligeledes er påløbet flere andre uforudsete udgifter ved dette arbejde, vil anlægskapitalen endnu kræve et tilskud af mellem 2 og 300,000 rigsbankdaler. (O. Th. Av.)
(Morgenposten, 21. januar 1847.)


Drukneulykke

Den 22. f. m. druknede sig i en brønd i Ring en 60-årig mand, Jens Olsen, der kørte omkring og opkøbte hønsekræmmervarer for en mand fra Valby, som dertil havde medgivet ham 60 rigsbankdaler, af hvilke han i Allersløv Kro og andensteds havde bortspillet nogle og 20 rigsbankdaler. Rimeligvis har han først gjort forsøg på at hænge sig, da et reb fandtes opbundet. Men deri må han vel være blevet forstyrret. Det ulykkelige offer for sin spillelyst efterlader kone og 3 børn. (Præstø Av.)
(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende. 20. marts 1847.)


Jernbanen åbner - snart

Roskilde Jernbane. Det vil være i læsernes erindring at jernbanedirektionen for kort tid siden bekendtgjorde i Berlingske Tidende at banen den 8. denne måned ville være så vidt fremme, at den i sin hele strækning ville kunne befares med lokomotiv. Uagtet indsenderen stadig har beholdt ret når han ved foregående lejligheder har tilladt sig at fremsætte sine tvivlsgrunde med hensyn til de skildringer om arbejdets fremme på denne bane, som Berlingske Tidende fra tid til anden har trøstet publikum med, og dens derpå grundede beregning af det tidspunkt, da banen kunne åbnes, håbede han dog at direktionen, belært ved langvarig erfaring, ville blive så forsigtig, at den ikke let skulle ville indlade sig på at bekendtgøre nogen forudsigelse om arbejdets tilendebringelse uden at den ved selvbeskuelse af lokaliteterne havde erhvervet sig en aldeles fast overbevisning om at forudsigelsen virkelig ville kunne opfyldes. Imidlertid er faktum nu atter ved denne lejlighed gået direktionen imod, for på den dag da planens tilendebringelse var forudsagt, havde man endnu langt fra nået dybden i Valby Bakke, og alene dette arbejde ville i det mindste medtage 14 dage endnu, da grunden i bakken på nævnte dag så ud som en stor tørvemose, hvor den ene vanddam lå ved siden af den anden. Og som bekendt kan en tørvemose ikke befares med lokomotiv. Hvorledes altså direktionen har set sig for, behøver ikke videre at omtales. Men selv om det havde været muligt den nævnte dag at passere Valby Bakke med lokomotiv, må man derfor ikke tro, at banen snart ville kunne benyttes af publikum. Nej, dermed har det i sandhed lange udsigter, da begge sider af bakken ligger så godt som ganske urørte. I det mindste den ene side må være ryddelig før banens åbning, og selv om man koncentrerer hele arbejdskraften på den ene side, vil man på grund af terrænets vanskelighed og jordmassens størrelse, ikke kunne udføre dette arbejde på kortere tid end 2 måneder. Efter direktionens regnskab resterede at flytte jord den 31. december f. å. 33.500 kubikmeter; den 31. januar d. å. 70.350 kubikmeter (man erindrer her den splinterny post: 46.900 kubikmeter til banegården); den 28. feb.: 54.015 kubikmeter. Da man har arbejdet med betydelig arbejdskraft i marts og april, må denne sidstnævnte kvantitet jord nu være flyttet. Man synes derfor berettiget til at spørge direktionen hvor man i regnskabet kan finde oplysning om de mange tusind kubikmeter jord som den dag i dag ligger urørte på siderne i bakken, og som nødvendig må flyttes. I almindelighed ved man, at det er lettere at finde talstørrelser i regnskabet end i virkeligheden. Her synes det modsatte at være tilfældet, for i regnskabet finder man ikke talstørrelsen, men derimod finder man jorden i bakken. Havde direktionen ikke ophørt med jordregnskabet den 28. februar, men fortsat det til dato, havde man ikke været i uvished om dette punkt. I fjor efterår advaredes også bestyrelsen mod at lade ny murarbejder foretage på denne ugunstige årstid. Havde man fulgt dette råd, havde man måske i dette forår undgået den reparation man har været nødsaget til at foretage ved den nybyggede store grundmurede overkørselsbro over den tit omtalte Valby Bakke.
(Morgenposten, 18. maj 1847. I den oprindelige artikel er jordmængderne angivet i kubikfavne, her omregnet til kubikmeter)


Valby Station i 1854. På det tidspunkt havde 4 forsøgt at drive restauration uden held.


Lokomotiv afprøvet med succes

Sjællandske Jernbane. Efter at lokomotivet “Odin” er blevet prøvet af kaptajn Jess, som er tilforordnet den kongelige kommissarius, har man i går kl. 8½ under anførsel af hovedingeniøren gjort en tur til Roskilde med flere vogne. Turen til Roskilde blev tilbagelagt i 2 timer, og da det var det første forsøg, så indskrænkede man hurtigheden. Men da man ved at passere banen, fandt den i så god en tilstand, tilbagelagdes turen fra Roskilde til Valby på 40 minutter. (B. T.)
(Morgenposten, 21. maj 1847)

En smuk lejlighed, på 2 smukke værelser, med pigekammer og øvrige bekvemmeligheder samt køkken er til leje i Valby og kan tiltrædes 1. juli. Adgang haves fra værelserne til haven og udsigt til jernbanen. Nærmere underretning meddeles på Nørregade nr. 39 i butikken. 
(Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. maj 1847)


Jernbanen

Den roskildske jernbane. Det har vist forundret flere end os, at stationen til Valby spiller en så ubetydelig rolle i banens drift, da denne station, rigtig benyttet, uden tvivl måtte kunne forøge indtægterne betydeligt. Navnlig må det være påfaldende at det ikke er bestemt at der om søndagen skal afgå ekstratog til Valby, hvilket især om eftermiddagen, sikkert burde ske hver time. Hvor stort et antal af de på denne tid til Frederiksberg valfartende tusinder ville ikke med glæde benytte dette befordringsmiddel, i stedet for de langsomme og ubekvemme omnibusser, som nu bestandig er næsten overfyldt, og det så meget mere som man her for den halve prise kunne på få minutter nå stationen hvorfra der kun er en lille spadseretur til Frederiksberg, mens man med de nuværende befordringsmidler ikke kommer meget hurtigere afsted end på apostlenes køretøj. At frekvensen ville være meget betydelig, derom kan man desuden overbevises af den omstændighed at Tivolis og Kehlets jernbaner en miniature ikke er tomme hele søndag eftermiddag. Hvor meget mere ville publikum da ikke gribe lejligheden til at køre på en virkelig jernbane når denne fornøjelse som her, kan opnås for 8 skilling. Vi tillader os derfor at henlede den ærede jernbanedirektions særdeles opmærksomhed på en foranstaltning i denne henseende der sikkert og især i sommermånederne, vil vise sig at være lige så meget i aktionærernes som i publikums interesse.
Mandag middag skete der en uventet standsning i jernbanetoget som var foranlediget ved urenlighed i lokomotivet. Og der måtte derfor sendes efter et andet lokomotiv, hvilket medførte et ophold på omtrent ½ time. Vi tillader os i denne anledning at gøre opmærksom på at det ikke nok så meget kan indskærpes vedkommende af hvor stor vigtighed det er at holde lokomotiverne i ren og proper stand. Ja at renligheden her så at sige er nerven i hele maskineriet. Man finder derfor også på de engelske jernbaner at lokomotiverne er så pudsede og blanke at de både skinner udvendig og indvendig, og det samme er tilfældet på de bedre baner i Tyskland og Frankrig.
(Flyveposten, 30. juni 1847.)


Jernbanen var nu kommet for at blive indtil 1864. Stationen lå nogenlunde for enden af Jernbanegade ved Hønsebroen. Stationen fik et gæstgiveri og konditori, bestyret af konditor Josty 1848-51. Udvalget tiltrak mest det bedre borgerskab og var ikke en god forretning. Konditor Bisserup forsøgte herefter uden held at videreføre etablissementet 1851-1852. Josty skulle også vedligeholde ventesalen til både 1. og 2. klasse. Herefter åbnede Postvæsnet et brevsamlingssted, men det blev for koldt og flyttede samme år. Brygger Friedel (Rabeshave) forsøgte sig 1952-53. Afløst af Valby Kros kromand Petersen i 1954. Så opgav man at fortsætte. Stationen blev nedlagt 1864. Bygningen blev nedrevet 1895.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar