lørdag den 14. september 2019

Valby Tidende nr. 20, 1843-1846

Uorden paa Amagertorv.

Sidste lørdag kom en bonde og kone ind på Amagertorv med en balje i sin vogn med blåbær og ville sælge dem til 8 skilling potten. Da kom der en del sælgerkoner sammen med deres frugtdragere, et sidestykke til flæskedragere. De skældte den stakkels bonde ud fordi han ikke ville tage 10 skilling for potten, og de ville tvinge ham til at sælge det hele til dem for selv at få hele handelen. Det er netop disse koner og deres drabanter som river alt af vognen, såvel i gæstgivergårdene som på torvene, og derfor er det de stakket grønt- og frugthandlere må gå i armod. Når sælgerkonerne har revet alt af vognen, så sætter de sig på bøtten uden at nogen kan få noget af det. Det er mærkeligt at politiet og borgerrepræsentanterne tillader at over 200 amager- og valbykoner sidder og sælger fra solens op- til dens nedgang, hænger deres kurve på ærtevognene og løber gade op og gade ned, hus til hus, sal til sal. 

Lad amager- og valbykonerne stikke fingeren i jorden og lugte hvor de er født. Det er rigtig nok mere mageligt at sidde fra morgen til aften med hænderne i skødet og vakle hen i en kaffestue og leve af fint brød end at arbejde, spinde og gøre gavn på landet. Det var ønskeligt at denne uorden måtte blive afskaffet og det kan bedst ske ved at pålægge hver af dem på torvet og i porte og døre fra 10 til 20 portioner næringsskat. Jeg som landboer ville skamme mig ved at høkre mine frugter ud i en stad hvor så mange skal leve af det med kone og børn og betale husleje. Det samme er tilfælde med tørv, brænde, koste og kartofler som bonden høkrer ud for de handlendes døre i skillingevis. Det er derfor intet under at så mange stue og kælder står ledige og ejere og lejere ødelægges i bund og grund.
(Politivennen nr. 1458. Fredagen, den 21de Juli 1843. Side 449-450. )


På Amagermuseet kan man se hvordan gæs så ud dengang - omtrent (Eget foto)

Et Blad af Frederiksberg og Hvidovre Sognes indre Historie. 

I efteråret 1842 modtog Frederiksberg og Hvidovre Sogneforstanderskab fra en af kommunens Beboere, student Povelsen i Valby, et Forslag som sigtede på at oprette en søndagsskole for sognenes konfirmerede mandlige ungdom. Den komite som sogneforstanderskabet i den anledning havde udnævnt, bifaldt, skønt den delte sig i en majoritet og minoritet, i det væsentlige proponentens forslag, og androg desuden på at der måtte søges kvindelige håndgerningsskoler oprettet i sognene. I længere tid blev komiteens betænkninger, efter at de i følge indstilling fra majoriteten, havde cirkuleret til erklæring blandt kommunens tre lærere, henliggende uafgjorte. Oftere androg forstanderskabets formand på berammelsen af et ekstraordinært møde til foretagelse af denne sag. men hver gang indtraf der forhindringer for dets afholdelse, og stedets sognepræst Hr. Holsøe, der som første medlem i den tidligere nedsatte komite gentagne gange havde ladet sig erindre, for han berammede et møde eller opsatte en ekspedition, var nu heller ikke den første til at søge sagen fremmet. Rimeligvis ville komitebetænkningerne også være kommet til at henligge en endnu længere tid, dersom ikke 6 af forstanderskabets medlemmer havde følt sig opfordrede til at fremskynde det tidligere udsatte møde, ved at benytte sig af den majoriteten ved kommunalanordningens § 21 hjemlede ret til at begære møde sammenkaldt. Ved den samling, der derefter blev afholdt i december 1843, mødte foruden forstanderskabets formand kun 5 af de sogneforstandere, der havde fremskyndet sagens afgørelse (den sjette var forhindret fra at give møde); hvorimod Sogneforstanderskabets øvrige Medlemmer , anmeldte forskellige grunde for deres udeblivelse. Da de tilstedeværende medlemmer, der kun udgjorde den tarveligste absolute majoritet af den samlede bestyrelse, ikke kunne ønske at afgøre en saa vigtig kommunalsag, uden at såvidt mulig alle medlemmer var til stede, udsattes sagen atter til foretagelse i det næste ordinære Møde. I dette blev komiteens indstillinger endelig foredragne, og en resolution affattet, hvorefter forstanderskabet erkendte det for aldeles ønskeligt, at en kvindelig håndgerningsskole snarest mulig søgtes oprettet "navnlig til en begyndelse i Valby," samt at sammesteds en undervisningsanstalt for den mandlige, ikke skolepligtige alder tillige søgtes oprettet i Valby, og om mulig desforuden en håndgerningsskole for den mandlige ungdom. Samtlige disse foranstaltninger vedtog Forstanderskabet at søge realiserede ved en dertil organiseret komite, til hvem den videre udførelse, "uafhængig af forstanderskabet." kunde overlades. Medlemmerne af denne komite er etatsråd Povelsen, gårdejer Ole Larsen, vandmester Sørensen og student Povelsen. I den tidligere nedsatte komite havde sognepræsten ytret sig om, at han, allerede længe før sogneforstanderskabet trådte i Virksomhed, havde, for at få håndgerningsskoler oprettede i sognene, henvendt sig til det Reiersenske Fond om understøttelse, men at han, da denne ikke fås, havde opgivet sit forsæt. Det kunne derfor ikke andet end være et godt varsel for den nys nedsatte komites virksomhed , at den allerede 23 dage efter, at den var udnævnt, kunne realisere den plan, sognepræsten så længe i forvejen forgæves havde virket for, idet den, efter blot at have erholdt af sogneforstanderskabet skolestuen til afbenyttelse i de timer, den ikke benyttedes af læreren.

Gamle Køge Landevej

I anledning af en besluttet omlægning af bivejen fra Valby ud imod sydøst til den såkaldte gamle Køge Landevej for at den kan antages som mindre landevej, vil passagen på nævnte vej til og fra Valby fra mandag den 15. i denne måned blive afspærret, hvorimod imidlertid passagen åbnes på en nyanlagt interimsvej syd for jernbanelinjen mellem det sted på Køge gamle landevej der overskæres af jernbanen og gårdmand Ole Jensens gård i Valby, samt ad den nyanlagte vej nord for jernbanen fra nævnte gård og ind igen på Køge gamle landevej, nord for det sted samme overskæres af jernbanen. Hvilket herved bekendtgøres.
Københavns Amts søndre birks kontor, den 11. juni 1846. M. Friderichsen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske Avertissmentstidende, 17. juni 1846).

Jeg har på min weblog Vandringsløse Tidende beskæftiget mig med Køge Landevej i tre indslag. Det ene generelt, det andet om reminiscenser i vores tid,  og det tredje om omvejen omkring Taastrup. Gammel Køge Landevej fulgte på daværende tidspunkt nogenlunde fra Valby Langgade, Gammel Jernbanevej-Rasmus Rasksvej-nuværende Gammel Køge Landevej fra Toftegårdsplads. Det er vejen som udspringer ca. midt i billedet og går lidt skråt til venstre nedad. Hverken jernbanen eller Toftegårds Alle var anlagt på daværende tidspunkt. 

Valby Børneasyl blev stiftet i 1842. Forslaget kom fra vandmester Sørensen fordi mange af Valbys børn var alene mens forældrene solgte høns på torvet i København, arbejdede hos bønderne eller slagterne. Forslaget havde også interesse fra professorinde Hall på Ny Bakkehus. Asylets første adresse var et lille hus på Valby Langgade. Det ledes af madam Dichhut hvorom der ofte blev klaget over hendes adfærd, men som beholdt stillingen i 25 år. Lokalerne var alt for små, 100 børn i en lille stue, og i 1853 lejer man lokaler hos bager Lotse. I 1874 åbnede asylet hvis bygning nu findes på Valby Tingsted.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar