lørdag den 31. august 2019

Valby Tidende nr. 18, 1832-1839

Efterlysning.

Slagtersvend Carl Ludvig Mathe, 23 år gammel, har for omtrent 14 dage siden, forladt sin stilling og siden den tid ikke været at opspørge. Men senere har jeg spurgt at han på hjemrejsen skal være blevet næsten forslået i Svogerslev Kro på hin side af Roskilde af en som slagter og sælger på Gammeltorv, nemlig Carl Engelmann som nok bor i Valby, hvorfor enhver bedes som ved hans opholdssted eller noget til oplysning i denne sag, enten skriftligt eller mundtligt at tilmelde hans far det.
Slagtermester F. Mathe.
Dronningens Tværgade nr. 344 i København
Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juni 1832


Carl Bøgh: Trommesalen, 1858

Trommesalen

Underdanig Forespørgsel.
Tirsdag den 30. juli forleden indfandt jeg mig på "Trommesalen" med 39 stykker lam, som jeg agtede at handle der. Kort efter at mine lam var drevet ind i en fold, kom hr. kaptajn Stauning der driver et profitabelt værtshushold for enhver som på Trommesalen torver med heste og kvæg, hen til folden og beordrede sin karl til at drive mine lam ud, samt ydermere bød mig at "holde kæft" da jeg ytrede misfornøjelse over denne hans adfærd.

På grund af det tillader jeg mig underdanigst at spørge: 1) er Trommesalen ikke et offentligt akseltorv? 2) Er de anbragte folde ikke til fri afbenyttelse for enhver der besøger dette torv? Hvis svaret her bliver bekræftende, da spørges 3) kan kaptajn Staunings adfærd da ikke med rette benævnes egenmægtig og lovstridig? 4) er kaptajn Stauning berettiget til at afpresse prangere og andre der handler på Trommesalen, lidkøb samt til at overøse dem med pøbelagtige grovheder når han synes at de ikke giver nok i skålen? 5) Var det ikke højst ønskeligt at der på akseltorvet "Trommesalen" dagligt posteredes et par betjente der kunne holde kaptajnen lidt i ave, og beskytte torvets besøgende mod hans egenmægtighed og grovheder? og 6) er det passende for en kavaller som hr. kaptajnen dog nu skal være at betjene sig af eder og andre udtryk som man ellers kun hører af Gammelstrands matroner og konsorter?
Besvarelsen heraf imødeses af
Peter Christensen 
fra Valby
Valby den 31. juli 1831
Politivennen nr. 918, lørdag den 3. august 1833


Fastelavn

Hovedstaden har i år ingenlunde haft mangel på fastelavns-Moro. Som man ved fra Baggesen bærer vort karneval mere et østligt end et sydligt præg, idet at visse østerlandske præsenter hos os har formet sig til fastelavnsris. Lige så list sporer man den sydlige karakter  i de offentlige og private maskarader, som her gives publikum til bedste. Lystigheden er betydeligt tempereret og et skarpt nørd-østligt pust synes at afkøle det hele. Mens den sørgelige sorte Domino dominerer over karaktererne, er en karakters spejdende munkekutte alt hvad der minder os om syden, og mange bekendte ansigter røber sig, idet at en vedhæftet næse udgør dets eneste maskering. Man har også i år, til offentlig moro, set den gamle leg øvet, som af menigmand kaldes: "at slå katten af tønden": den ulykkelige kat stemmer imidlertid ikke længere folk til medlidenhed; den har forvandlet sig til en livløs figur, der hverken er formet efter skønhedens eller den sunde fornufts regler, en stråmand, der ligner et monstrøst fugleskræmsel, og kun vækker uskyldig latter. "At piske folk op" er en forældet skik, som man skulle tro for længst var gået af brug. Den er dog ikke rent uddød; men har ganske tabt sit forrige frygtindjagende præg: man tager nu smilende mod riset og giver en krydret bolle i skyldigst taksigelse.
Kjøbenhavnsposten 3. marts 1835


Søndermarken med Bakkehuset, omkring 1820.


Landprang

Ved Højesterets højtidelige åbning på torsdag foretages ordenssagen nr. 42: “Husmændene Peiter Petersen og Jørgen Petersen af Valby contra det offentlige”. Sagen betræffer det spørgsmål: hvorvidt citanterne er berettiget til med deres varer at køre omkring på landet og samme sted at udsælge disse. Såvel ved under- som overpolitiretten er citanterne kendt skyldige i landprang og anset med straf efter forordning 25. august 1741.
Kjøbenhavnsposten, 3. marts 1835


Taksigelse

Lørdag den 16. dennes om eftermiddagen har jeg af 2 herrer modtaget 5 rbd. 4 mk. 8 sk. fra det ærede skrædderlaug, hvorfor jeg herved aflægger min inderligste tak, og forsikrer at jeg ved flid, orden og sparsommelighed skal stræbe at gøre mig værdig til alle de særdeles velgerninger der så velvilligt er blevet mig og mine små tildelt.
Skræddersvend Billes enke
i Valby.
Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. januar 1836


Ildebrand

I går morges, kl. 4, udbrød ildløs i Valby. To gårde, tilhørende Ole Jensen og Lund er afbrændt sammen med flere sædestakke. Ilden greb hurtigt om sig da der ikke var andre til at redde end valbyerne alene, og desuden var der betydelig mangel på vand. Det tågede vejr tillod ikke at ilden kunne bemærkes fra stadens tårne og i omegnen. Det var en lykke, at den i flere dage vedholdende storm havde lagt sig.



I 1834 udgav landmanden S. Sterms en beskrivelse af Hvidovre hvori også var en omtale af Valby. Heri skrev han at Valby havde et areal på 1033 tønderland, med 19 gårdslodder, 4 huse med jord og 89 jordløse huse beboet af selvejere. Landsbyen havde skole og kro. Indbyggertallet var 706, fra 128 familier. Der var 2 bagere, 3 hjulmænd, 5 smede, 3 skomagere, 1 skræder og 5 vævere. Tyendet 34 karle, 36 piger og 15 drenge. 64 indsiddere. 2 vægtere samt en dyrlæge. 7 lyststeder. Foruden mælkehandel og agerbrug levede folk af handel med småkreaturer som kalkuner, høns, kyllinger, gæs, ænder og æg.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar