lørdag den 10. august 2019

Valby Tidende nr. 15, 1819-1822

I 1816 var ugeskriftet Politivennen igen begyndt at udkomme, og i nr. 176, 15. maj 1819 var det atter ude efter valbykonerne:


Er det til gavn for hovedstadens indbyggere, at Valbyerne faldbyder og afhænder deres Varer på Nytorv?


Dette spørgsmål bør efter anmelderens opfattelse besvares med et nej, da det er fuldkommen indlysende at disse personers handel på dette sted i høj grad er skadelig med hensyn til de billigere priser, indbyggerne ellers kunne forvente af bonden, som også tilbyder sådanne varer især smør, æg og flæsk der. For hvem ved vel ikke at bonden i det øjeblik han kommer til torvs, forhører sig om priserne hos de menneskekærlige valbykræmmere som gerne meddeler ham samme og derefter retter han sig naturligvis. Hvoraf altså følger at indbyggerne ikke kan vente bedre køb hos ham end hos valbyerne. De ser måske oven i købet deres snit til gennem deres beredvillige håndlangere at sætte bind for at ingen andre end de får bondens smør og æg. Skønt deres rettighed til at udbyde varer på Axeltorvet indeholder den indskrænkning at de ikke må sælge andre varer der end de som de uden at begå forprang, har købt på landet og hentet med egne heste og vogne.

Som bevis for at nævnte kræmmere udspænder deres garn over grænserne og gør det højst sandsynligt at de lader opkøbe de artikler som bonden fører til torvs, det vil sige de med hvilke de er berettigede at handle, anføres: At hovedstadens høkere for nyligt har fundet sig foranlediget til at se dem efter i sømmene. Herved opdagede høkerne hvad længe har været bekendt, at valbyerne udhøkrede smør som de uberettiget havde opkøbt på skibene. Hvorfor det nævnte smør også blev konfiskeret og den pågældende mulkteret af politiet.

Disse personer, nemlig valbykræmmerne hvis rettighed til handel med adskillige fødevarer øjensynlig er til skade for stadens indbyggere, fordi de opkøber varerne hos bonden og udbyder dem til højere priser end bonden ville forlange når han selv første dem til torv, kræver 40 skilling for en snes æg, og bonden sælger et lignede antal æg for 28 skilling, R. B. når han indtræffer om eftermiddagen efter at valbyerne er rejst hjem. Og således går det forholdsmæssigt med andre varer. 

Disse grund kan måske tillægges flere hvis man var bedre underrettet om de utallige dels fine, og dels grove kneb, som nævnte i sådanne ting utvivlsomt veltrænede prangere upåtalt udøver til deres betydelige fordel og indbygernes store skade. Det indbyder formenligt til det særdeles rimelige håb som man håber går i opfyldelse, fordi ingen som kender den rosværdige omhu som øvrigheden hele tiden viser for indbyggernes tarv kan drage i ringeste tvivl: at der uden ophold foranstaltes alt hvad der er til gavn, såfremt hindringer ikke lægges i vejen for dem, at ovennævnte valbykræmmere snarest muligt må anvises en anden plads til at udbyde deres varer, for eksempel på det gamle hestetorv ved Lavendelstræde eller bag slagterbutikkerne på Garnisonspladsen. Nytten af sådan foranstaltning ville vist ikke ingen undlade at sige tak for det.


H. C. Andersen


6. september 1819: H. C. Andersen så for første gang København fra Valby Bakke. Han steg af diligencen, gik gennem Frederiksberg Have, Frederiksberg Alle og ind til byen. I hvert fald hvis man skal tro hans "Mit Livs Eventyr" skrevet 36 efter, i 1855: 
Mandag morgen den sjette september 1819 så jeg fra Frederiksberg Bakke første gang København.


Man kan på Frilandsmuseet se dette gadekær med ænder og heste - med al den fjerkræhandel kan der måske også have set sådan ud ved gadekæret og mosen i Valby?


Gliemann om Valby

En anden, og ganske sigende beskrivelse gav den tyskfødte topograf  Theodor Gliemann (1793-1828) i "Geographisk-statistisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt" (1821), side 213-215:

I Valby er den almindelige sædefølge at anden eller tredje års kløver brækkes til byg som tages 2 år efter hinanden, derpå rug, så byg, havre med kløver og da i 7. og 8. år kløver til græsning. Høravlen drives på Strandegård hvor Christopher Balle 1799 vandt Landhusholdningsselskabets højeste præmie for 128 pund indavlet god hør. 
Det tiendeydende hartkorn udgør 363-5-1-1-Alb. Om præstetienden og den halve kongetiende af Hvidovre by er der indgået forening. Ligeledes konge-, kirke- og præstetiende i byerne Valby og Vigerslev med hvilke sidste Frue Kald i København er beneficeret.
Bygningerne her i sognet er i almindelighed ret gode, og i landets almindelige brandkasse forsikrede for 301.200 Rblr. S. V.
Af særegne næringsgrene her i sognet fortjener valbyernes hønsekræmmeri at omtales noget udførligere. Alle byens husmænd og inderster, omtrent 120 familier beskæftiger sig med denne handel, og halvdelen af dem udgør de egentlige hønsekræmmere. Da den anden mindre formuende halvdel blot handler med æg, smør o. m. f. på en mere indskrænket måde. De mest formuende af dem holder heste og vogn til denne handel. Ja for det meste to vogne, af hvilke den ene kører til torvs i København og den anden farer landet om og opkøber hos bønderne småkreaturer, såsom kalkuner, høns, kyllinger, gæs, ænder samt æg, fjer og smør. På landet opkøber de dels selv, dels har de også deres kommissærer i landsbyerne hos hvilke bonden kan afsætte sine varer i små partier, og fra hvilke de afhenter dem igen, og på vogne som er indrettet til at herberge en stor del levende fjerkræ, fører dem til Valby. Her bliver de som oftest opfedede og bringes da levende eller slagtede og plukkede på torvet i København, hvor denne handel indbringer dem en betydelig del penge Dog findes der ikke mange i særdeles velstand fordi de gerne lever godt, og fordi den evindelige rejsen omkring i landet koster en del. Imidlertid finder dog, som man ser, mange familier deres udkomme herved, og landmanden som kun har lidt at ad gangen at afsætte, holder sig bedre regning ved at sælge sine varer til valbyerne end ved selv at køre til torvs dermed. 


Ifølge Kristian Erslev: Valby i gamle dage var der i 1820 120 personer som var beskæftiget i hønsekræmmerbranchen. Denne oplysning stammer formentlig fra uddraget af Gliemann. Det var en ganske god forretning indtil midten af 1800-tallet. I stedet begyndte slagterne at flytte til Valby. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar