lørdag den 27. juli 2019

Valby Tidende nr. 13, 1805-1809

Slaget på reden april 1801 kunne også mærkes i Valby. Soldater blev fx synlige i landsbyen:

Den 8. bryder kongens regiment efter befaling op fra Helsingør for at marchere til København hvor de skal bivåne speciel- og kongerevyen. Den første bataljon af nævnte regiment skal kampere på Nørre Fælled, og den anden kantonere på Vesterbro, i Frederiksberg og Valby.
(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 10. juni 1805.)


Auktioner

Mandag den 3. februar førstkommende om eftermiddagen kl. 3 slæt bliver i afdøde Christopher Davidsens hus i Valby ved auktion tredje og sidste gang opbudt til bortsælgelse nævnte hus med tilhørende gårds- og haverum, samt tilliggende jorder og tørvemose, alt efter de på auktionsstedet nærmere bekendtgørende konditioner som ellers forinden kan erfares hos kammerråd og amtsforvalter Bjerg som skifteforvalter
(Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. januar 1806).

Christopher Davidsen (1760-1805). Søn af David Jacobsen og Ane Kirstine Christophersdatter. Gift med Malene Christensdatter 26. april 1781 i Hvidovre. 

Dersom K. J. og K. J. L. fra Valby ikke indløser deres pantsatte tøj inden 8 dage, sælges det ved offentlig auktion og jeg forbeholder min ret. Jørgen Jacobsen, boende i store Kongensgade 214 i kælderen.
(Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. januar 1807).


Udover det i annoncerne nævnte løsøre har der sikkert også hørt en del bonderedskaber, således som de her er rekonstrueret på Nationalmuseet (eget foto).

Fredag den 26. juni om formiddagen kl. 9 bliver ved auktion i Valby bortsolgt en del gods og løsøre, bestående af kobber, messing, linned, gang- og sengeklæder, møbler og trævarer mv. afdøde husmand Jens Andersens og afdøde enke Kirstine Davidsens dødsbo tilhørende, imod kontant betaling eller når påfordres til Andreas Bjerg på Københavns Amtsstue, hvor såvel som i Valby-, Slots-, og Damhuskroen fortegnelser herover er at bekomme.
(Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 21. januar 1807).

Torsdag den 2. maj om eftermiddagen kl. 3 slæt lader kromand Gudmann Christensen i Damhuset som panthaver ved offentlig auktion bortsælge afdøde tingmand Hans Olsens hus med have i Valby, efter det med enken Maren Sørensdatter indgåede forlig af 9. februar 1807, alt efter de konditioner som på auktionsstedet i nævnte hus bliver bekendtgjort og forinden kan erfares på Københavns Amtsstue.
(De til Afsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 27. marts 1807.)


Københavns Bombardement 1807

Krigsefterretninger
Under vore folks udfald i tirsdags holdt fjendtlige tropper på Nørrefælled. Med kikkert kunne man i onsdags tydelig se, at de Engelske opkastede en skanse på den såkaldte Valbymark, hvor de havde plantet en Morteer.
(Dagen tirsdag den 25. august og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, lørdag den 29. august, 1807 (uddrag).

Bergskotterne i deres lejr ved København 1807. Heinrich Wensler. Det kongelige Bibliotek.

Forfatteren Vilhelm Bergsøe (1835-1911)skrev i sin roman "I Skumringen" (1876) s. 24-25 om Valby under bombardementet. Han blev født længe efter bombardementet, og romanen udgivet 69 år efter. Så det nedenstående kan nok mere ses som hvordan eftertiden har digtet videre.

Nej, de er langt værre end både tyrker og hedninger, så man kan nok forstå hvad madam Hansen fra Valby fortalte i går på torvet.
"Hvad fortalte hun?" spurgte moder.

"Åh, jøsses! det var en gruelig historie," klagede Dorthe. "Der kom et helt regiment dragoner jagende op ad Valby Gade som om de var gale. Så brød de ind i Nis Peersens gård, for han er sognefoged for valbyerne, sagde Madam Hansen, og så spurgte han, der bar standarten, om de havde grise. Men Nis Peersen svarede, at dem havde skotterne spist for længe side. Og ved madamen så hvad fændrikken svarede? Han svor forskrækkeligt på sit engelsk og råbte: "Gud forbande mig! Kan vi ikke få jeres grise, så vil vi æde jeres børn, og det rå!" Men Gud ske lov! Herren holdt dog sin hånd over de uskyldige små, for en time efter havde Nis Peersen fået et halvt hundrede grise spurgt op, og dem drev dragonerne af med. Men madam Hansen svor på at de havde ædt hvert evige barn i Valby, hvis ikke Nis Peersen havde vist sin åndsnærværelse, og sådan levemåde fører da kun tyrker og hedninger"

Samtidige beretninger skrev om at englænderne opførte sig korrekt, betalte for forsyninger, og at plyndinger som de omtalte, blev straffet. Englænderne havde lejr i  Frederiksberg Have og Søndermarken hvor skotterne holdt til. Men andre beretninger om plyndringer blev hurtigt spredt i månederne efter at englænderne havde forladt landet, fx i Nyeste Skilderie af København, nr. 9, 10 November, 1807. Der dog ikke drejer sig om Valby:


Det første, som de Engelske Officerer foretog sig, da de var kommet i Land, var at udsøge de bedste og skønneste af Bøndernes Heste, og at studse Halen på dem på sin Engelsk. Skørtekarlene - således kaldtes Bjergskotterne nu på Landet - bemægtigede sig Kvæg, Fjerkræ etc. Soldaterne løb med blanke Sabler omkring i Landsbyerne, og huggede efter Ænderne i Kærene, når de ikke straks kunde få Kløer i dem. Bønderne fik jammerligen Prygl, når de ikke straks ville lystre deres Befalinger. I de sidste Dage betalte de vel til dels hvad de fik, men Betalingen var også derefter. 


København set fra Valby Bakke. Herfra kunne englænderne følge Københavns Bombardement, 2.-5. september 1807. (Det kongelige Bibliotek, CC-BY-NC-ND). 

Tyveri

En dumdristig tyv har langfredag omtrent kl 11 a 12 formiddag ved at krybe igennem et hul på plankeværket omkring haven ved Bakkegården, stjålet 2 fruentimmerkjoler, en hvid smalstribet kippers og en carmoletbrun zirzes med sorte og hvide prikker, samt en fruentimmernattrøje, rød med sorte og hvide prikker. Da disse stjålne klæder formodes at være enten solgte eller pantsatte lørdag den 1. april af fruentimmer, så udloves ikke alene tilbagebetalt hvad for klæderne er udbetalt, men en rimelig dusør til den, som om disse stjålne klæder og tyven der formodes at være et bekendt fruentimmer, kan give oplysning, da det er mere om tyvens opdagelse end klædernes værdi at gøre. Man melder sig enten på Bakkegården ved Valby eller i store Grønnegade 256 hvor prøver af tøjet forevises.
(Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. april 1809).


Biskop Balle var på besøg på Valby Skole i 1805. Han var betydelig mere tilfreds end ved sit sidste besøg i 1799:
"Waldbye Skole. Skolelærer og seminarist Fieldsted fatter ikke duelighed, men er nok selvklog og haranguerer for meget, passer ej heller på udenadslæsning. Imidlertid katekiserer han og synger godt. “Adskillige børn havde gjort skikkelig fremgang i lærebogen og viste godt begreb, men skulle tilholdes til at lære uden ad tillige med større færdighed. De svarede ellers vel og med forstand af katekismus. I bibelsk historie vist sig mindre fremgang, men boglæsningen var for det meste meget god. Sangen ligeså. Man havde lært salmer, skrev og regnede. Begyndelse var sket med geografi af vore landkort. Skolens duelige lærer seminarist Fieldsted fortjener agtelse.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar