lørdag den 6. juli 2019

Valby Tidende nr. 10, 1790-1794

Dødsfald

Den forhenværende kromand er død, ifølge Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. april 1790:

Hvem som måtte have noget at fordre efter forrige kromand i Valby Johan Friderich Christophersen, som ved døden sidstafvigte 17. februar her i staden er afgået, indkaldes herved at møde hos hof- og stadsprokurator Andreas Møller på hjørnet af Skindergade og Klosterstræde, inden 12 ugers forløb, for at anmelde og bevisliggøre deres fordringer da enhver skal vederfares hvad ret er.

Christoffersen overtog kroen omkring 1759, hvor den ikke var meget værd. Han fik den sat i stand, og overlod kroen til Peder Svendsen i 1780.


Kronprins Frederik passerer Valby.

I "De til Forsendelse med Posten Odense Kongelig allene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger", 28.september 1790 kunne man læse om kronprins Frederiks indtog i København som også gik forbi Valby: 

København den 24. september
Højtidelighederne som ved hendes kongelige højhed kronprinsessens højstglædelige indtog den 14. september tog sin begyndelse, er den 17. blevet endt med et bal ved hoffet. Aldrig har indbyggerne i residensstaden ved modtagelsen af en prinsesse, som er blevet forbundet med det kongelige hus, gjort så mange anstalter, som ved den ny prinsesses indtog. Allerede uden for byen havde samtlige piger af den nær ved Frederiksberg liggende landsby Valby forsamlet sig og strøede blomster på vejen for det kongelige herskab lige indtil porten, hvor samtlige vajsenhusbørn modtog dem med en sang.

Den 31. juli 1790 blev kronprins Frederik på Gottorp Slot viet til Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, datter af landgreve Carl af Hessen og Christian VII's søster Louise. Den 25. september 1790 ankom kronprinsen til København med sin tyske brud. 

I den anledning skrev forfatteren Peter Andreas Heiberg et hyldestdigt, som godt nok gik over i historien, men som ikke skulle bringe lykke over ham. Et af versene lød sådan: 

"Ordener hænger man paa Idioter,
Stierner og Baand man kun adelen gier;
men om de Suhmer, Mallinger og Rother,"
"man intet i aviserne ser."
Dog, har man Hierne - kan man jo gierne -
undvære Orden og Stierne."

Selvom verset ikke officielt blev offentliggjort, blev det mere populært end de to udgivne hyldestdigte til tronfølgerparret.


Mens Valbys piger strøede blomster for kronprinsen og hans brud, tillod P. A. Heiberg sig at skrive idioter og ordner. Her Gerhard Ludvig Lahdes portræt af ham fra 1790.


Annoncer

Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. juni 1791

Efter gårdmand og selvejerbonde nu afdøde Jørgen Pedersen af Valby ved København er skifte berammet at foretages her på skriverstuen torsdag den 23. juni, kl. 9 om formiddagen, hvilket herved bekendtgøres til efterretning for alle og enhver som derved har noget at erindre. Regimentskriverstuen i Frederiksberg, den 30. maj. J. Nørager.

Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 7. februar 1792

På Bakkegården mellem Vesterbro og Valby er 10 betrukne og gibsede værelser, enten under et eller separat, tilligemed køkken, spise- og pigekammer, og om behøves stald og vognremise, samt andre kommoditeter, for tilkommende sommer til leje, hvorom kan aftales i Bryggergården nr. 58 i Nørregade.


Forprang og landprang

I en kort periode under enevælden var der udstrakt trykkefrihed i Danmark, og netop i denne periode, i 1792 udspillede der sig en hidsig debat i form af en række pamfletter om forholdene i Valby. Forprang var forbudte opkøb af varer uden for torvet eller før torvetid, med det formål at forhøje priserne for køberne eller nedsætte dem for sælgerne. Landprang var salg eller falbyden af varer på landet. Det kunne være landboerne selv eller omrejsende kræmmere. Og det drejede sig især om varer, som kun måtte sælges i købstæderne. 

Striden drejede sig om fortolkningen af en forordning fra 1721 som tillod valbyerne at opkøbe og afhente varer i landet med egne heste og vogne, og sælge dem på offentlige torve. Denne var blevet fortolket meget bredt af Valbys husmænd og inderster som opkøbte, ikke alene på landevejen og i krostuerne. 

En unavngiven person havde forsøgt at håndhæve reglerne om forprang og landprang. Han havde anholdt to bønder med 53 levende gæs uden for P. C. Huus i Valby som han mente de havde opkøbt ulovligt. De blev beordret til at aflevere dem til domsmyndighederne, men jamrede og græd så meget, at han blev blød om hjertet. Nu anlagde bønderne så 2 dage efter sag mod ham ved personligt at møde op hos ham selv hvor de i stedet for at gå efter manden, gik efter karlen:

Nogle af Valbyerne som muligvis var misfornøjede over min forbenævnte foretagende, kom den 9. november sent ud på aftenen ind i min stue, opførte sig meget myndig, og foregav at have ordre, at forespørge om løsgængere. En ordre de dog efter min anmodning ikke ville forevise. Jeg forholdt dem at de ikke som bolsmænd måtte overfalde mig og mine i mit hus; men forlangte af dem samtlige at hente sognefogden, oldermanden og tingmanden der i byen, for at de kunne overværende ved deres dristige forhold. Det nægtede de mig, dog svarede kromanden Peter Sventzen, som kom ind i min Stue tilligemed de andre, at det var på hans ansvar og anmodning, det som de foretog dem, og derfor sagde han, at ville indestå og cavere. De lagde da straks hænder på min karl, og slæbte ham med vold af mit hus, under foregivende at han var en løsgænger, uagtet at det dog var dem bekendt, at han fra St. Hansdag af havde været der i byen. Men formodentlig var de misfornøjede, fordi han var med mig at anholde de  foromtalte Gæs.

De bragte ham da til Valby Kro, hvor der var et stort sammenløb af byens beboere. Derfra bragte de ham til (S. T.) hr. amtsforvalter Nørager, og påstod at ville have ham indsat i Blåtårn. Dog (S. T.) hr. amtsforvalteren afslog deres begæring. De bragte ham da tilbage til Valby Kro, derfra endvidere til det Sted hvor allerede nævnte gæs blev anholdt ...

Herefter eskalerede sagen. Mens Mortensaften nærmede sig, blev der skrevet pamfletter. Begge parter påberåbte sig den ene og den anden forordning som støtte for deressynspunkter. Debatten afspejler mistro landboerne imellem i daværende Valby. 

Argumentationerne indeholder ikke så få beskyldninger som går ud på at så tvivl om modparten: Forsvaret for valbyerne var at herskaber og borgere i København og småbyerne anmodede valbyboerne om at købslå for dem (halm, huder, smør, høns og meget mere). At valbyboerne lod varerne blive i landet, ligesom også de omstrejfende jøder gjorde, og sparede derfor landalmuen for transporten til byerne. Desuden var der kun to torvedage om ugen hvor man kan købe disse varer.

Anklageren forsøgte at mistænkeliggøre dem: Der var afholdt et råd i Valby Kro den 6. december, hvor sekretæren kendte til tysk og jysk og præsidenten en velkendt gårdskarl, marketender- og fourageleverandør ved et vognmandslaug. Indirekte beskyldes han for at være en ågerkarl og ublu snyder. Denne mistænkeliggørelse af hans patriotisme modgås ved at han ikke havde modtaget en deling soldater fordi han ikke havde sengetøj til dem, og at han i øvrigt derved afholdt unge mennesker i at komme til syndige Valby Kro. Og at han hellere ville have anlagt en arbejds- eller spindeskole så ungdommen kunne blive vant til håndarbejde, i stedet for land- og forprang.

Og det blev ikke det verbale, men udviklede sig korporligt: Bønder mødte op i hans stue og slæbte hans karl med under anklage for at være løsgænger (noget der var strafværdig til at arbejde i jern på Bremerholm). Det lykkedes dog ikke at få ham dømt som løsgænger, men det var de ligeglade med, og slæbte ham fra Ballerup til Valby Kro. Sagen endte for amtmanden. Og her forsvinder sagen for så vidt i aviser og pamfletter.


Botanisk interesse for Valby

Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger meddelte den 11. juli 1794 om den øgede interesse for Valby:

Næstkommende 13. juli foretager professor Viborg en botanisk ekskursion til Valby og omkringliggende egne. Han har den ære at møde de herrer som vil tage del i den, ved Københavns Ladegård samme dags morgen kl. 5.

Og til slut en efterlysning fra Kjøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. juli 1794:

Ifald nogen har fundet et pas af anden sjællandske bataljon let infanteri 3. kompagni, som er tabt ved Valby, og tilhører Claus Rasmussen Høysmark, ville de levere samme på Adressekontoret.


Biskop Balle var på besøg på Valby Skole i 1792, og ankede over børnenes kundskaber. Læreren, eller skoleholderen Frigast var en ældre herre, og Balle forlangte han tog en hjælpelærer. Det nægtede Frigast, så i stedet fik Balle bønderne til at finansiere hjælpelæreren.

Efter Christiansborg Slot brændte 26. februar 1794, kom gardehusarregimentet fra Jægersborg og Hørsholm til København. Det blev indkvarteret på Frederiksberg og i Valby. De skulle holde orden i byen, og afrejste igen 2. marts. Samme år blev en styrke på 1 ritmester, 2 subalterne officerer, 8 underofficerer, 2 trompetere og 80 menige i København. Størstedelen af styrken holdt til på Frederiksberg Slot når kongefamilien ikke var der, men  altså også i Valby. Ved bybranden juni 1795 har de sikkert assisteret politiet med at holde orden. Vi ved ikke hvordan det er forløbet, men heste og mænd har sikkert ikke været velkomne hos bønderne.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar