lørdag den 25. september 2021

Valby Tidende nr. 126, juli-december 1891

Sammenstyrtning på en nybygning.

I går morges lidt efter kl. 6 skete der på en bygning, der er under opførelse i Valby, en sammenstyrtning, hvorved en arbejder kom til skade.

Bygningen er opført til 1. sals højde og tømrerarbejdet udførtes af tømrermester Petersen i Valby.

Der var i for gårs samlet et oplag af sten og kalk på den ene fløj. I går morges, straks efter at murerne havde taget fat på den modsatte fløj, lød der pludselig et tordenlignende brag, der kunne høres langt bort. En sky af støv steg op, et skrig hørtes, og da folk ilede til, viste det sig, at den fløj, hvor stenene var opstablet, var styrtet sammen. Tre tykke pommerske bjælker knækkede som svovlstikker, og det hele styrtede i et kaos ned i den underste etage, hvor en arbejder blev ramt i underlivet af en kalkbalje og straks måtte søge lægehjælp.

Havde flere arbejdere været beskæftiget her, ville der utvivlsomt være være sket en uberegnelig ulykke.

Da der meddeltes os, at bjælkerne var gamle og opkøbt efter nedrivning af en herværende ældre materialbygning, undersøgte vi stedet, og fandt også at de ikke så ud til sikkert at kunne bære nogen synderlig vægt. Mange af dem var udvendig så ormædte og møre at der kunde pilles splinter af med fingrene.

Det synes forunderligt, at vedkommende bygningsinspektør, hr. Thuren kan give sit samtykke til deres anvendelse ved opførelsen af et hus, hvor mange mennesker skal opholde sig.

Mange af plankerne bar endnu mærker af deres tidligere anvendelse. De var således gennemborede, hullede og adskillige havde indsnit fra deres forrige sammenføjninger, der ikke synes at kunne styrke soliditeten.

Vi håber, at bygningsinspektøren vil underkaste disse byggeforhold en skarp prøvelse, før der herved hidføres katastrofer af alvorligere art.

Straks efter sammenstyrtningen forlod samtlige murere og arbejdsmænd bygningen - de havde fået nok af at arbejde den dag.

Social-Demokraten 29. juli 1891

Jesuskirken. Et forsøg på at vise kirken som den så ud i 1891. Se beskrivelse i forrige nummer af Valby Tidende. Tårnet er redigeret væk - det var endnu ikke bygget på daværende tidspunkt. Træerne er også vokset til siden. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Originalt indbrud.

(Pol.) En gårdejer i Valbys omegn vågnede forleden nat ved at det støjede og rumsterede i hans køkken. Da han efter at have tilkaldt et par karle, trådte til, fandt han til sin overraskelse en mandsperson der havde skaffet sig adgang til køkkenet ved at slå et stort hul i væggen. Ved synet af de indtrædende, stak fyren hænderne i lommen og sagde: "Ja, tag I mig kun. Jeg har været på Vridsløse før, og egentlig har man det jo meget bedre der, end når man går på fri fod og lider sult."

Horsens Folkeblad og andre, 17, august 1891.


Cirkus Guillaume

hvis forestillinger begynder i aften i Valby, har måttet flytte længere ned i byen på en plads overfor kroen, da nogle villabeboere har modsat sig opstillingen af teltet i deres nærhed.

Aftenbladet (København) 30. september 1891.


Ny skolebygning.

Mandag den 19. oktober indviedes i overværelse af en stor kreds indbudne en ny skolebygning for realskolen i Valby. Bygningen er højt og frit beliggende med lyse og rummelige lokaler, den er opført af tømrermester Hans Petersen i Valby efter tegning af skolens bestyrer, Hans Larsen. Skolen er kun et par år gammel, men tæller allerede over 50 elever fordelte i 3 klasser.

Nationaltidende 21. oktober 1891.


Samtlige bygningssnedkersvende (6 mand) har forladt arbejdet hos tømrermester Petersen i Valby, fordi hr. Petersen har nægtet at underskrive bygningsskedkernes priskurant.

Social-Demokraten 21. oktober 1891.

I oktober 1891 faldt der dom i højesteret over Aftenbladets redaktør Rex på 50 kr. for at have bemærket at der ikke var sket noget i sagen hvor gendarmer havde afklapset en karl. Og hvor korpsets chef havde ignoreret karlens klage over at der ikke var sket påtale af gendarmerne.

lørdag den 18. september 2021

Valby Tidende nr. 125, januar-juni 1891

Fredag morgen den 9. januar hjemkaldte Herren til hvile og fred min kære datter Elvine Cathrine Wadum, 28 år gammel efter 6 års tiltagende svaghed og 14 dages hårde lidelser, for at samles med sin 5 uger forinden hensovende fader.

Valby d. 10. januar 1891.
Sophie Wadum
født Mortensen Hassing.

Begravelsen finder sted onsdag den 14. januar kl. 1 fra Vestre Kirkegårds Kapel. 

Aftenbladet (København) 12. januar 1891.


Københavns Amtsråds møde 20. februar 

Hvidovre Sogneråd havde andraget om samtykke til at udrede et tilskud af 150 kr. til Valby Kost- og Realskole. Formanden kunne ikke se at der var trang til en skole i Valby, der lå så nær ved Københavns og Frederiksbergs skoler. Berg støttede andragendet der var anbefalet af sognerådet. Formanden ville have nægtet et tilskud hvis amtet skulle have betalt. Flere medlemmer støttede andragendet og fremhævede at sognerådet måtte kunne skønne om skolens betydning, ligesom det ikke var givet at alle børn i skolen var fra selve Valby. Der kunne være børn både fra Hvidovre og Vigerslev. Samtykket blev herpå givet. 

Nationaltidende 20. februar 1891, 2. udgave.


Stjålen lygtepæl.

Engang i vinter lod Frederiksberg Gasværk udlægge en lygtepæl på en plads ved Valby Skolegade, hvor det var meningen at den skulle oprejses, men da fristen forinden kom blev den liggende indtil den en skønne dag fandtes knækket midt over. En på Vesterbro boende kludesamler, der jævnlig kommer i Valby, fandt nu at den måtte henhøre til "gl. jern" og kørte den ganske roligt ind til en jernkræmmer i København, hvor han solgte den for 2 kr. efter først at have slået den i små stykker udenfor på gaden.

Nationaltidende 22. april 1891.


Jesu-Kirken i Valby.

I løbet af en månedstid eller så vil den nye Jesu-Kirke i Valby, der er opført på Brygger Carl Jacobsens bekostning, kunne tages i brug. Den lille landsby, der i mange måder kan siges at være en slags forstad til hovedstaden, har derved samtidig med, at den kommer i besiddelse af sit eget gudshus, fået en arkitektonisk prydelse, der sikkert vil drage mange ud til den.

Kirken er opført på en mark, der ligger til højre for hovedgaden, når man kommer fra hovedstaden. Bag marken ses endnu resterne af den gamle jernbanevold, på hvilken den første jernbane i Danmark førtes ud til den nu nedlagte Valby Station; skråt over for den er indgangen til Søndermarken og det ved siden af denne beliggende traktørsted “Korups Have”, alt sammen dels minder om svundne dage, dels vidnesbyrd om stedets tarvelige forhold. Som en fremmed fugl hæver nu den ejendommelige, nye kirkebygning sig midt imellem disse omgivelser, og endnu mere fremmed vil den vel komme til at tage sig ud, når den får sit eget fritstående kirketårn, der skal ligge til venstre for kirkens Indgang, men som vel næppe bliver til i det første arstid.

Facaden viser en åben vestibule, båret af granitpiller; derover et rosetformet glasvindue, der er indrettet som urskive, og endelig på frontispicen plads til de tre statuer, som skulle anbringes der. Udvendig på sidemurene er de tre led markerede, som bærer kirkens hvælvinger idet der findes tre sådanne over hovedskibet Dette afsluttes med et halvrundt kor. Hovedskibets væsentligste prydelser består i det anvendte stenhuggerarbejde. På begge sider hæver der sig et pulpitur, båret af stenpiller. Skiftevis afløser en slank, poleret og en tyk, groft tilhugget grå granitpille hinanden, og over hver af de svære pillers kapitæler er der derhos anbragt ornamenter, udskårne i den rå kalk, en dekorationsmåde, som også er anvendt på flere andre punkter i kirken. Pulpiturerne bærer atter en række af overordentlig smukke og høje polerede granitsøjler, hver enkelt forskellig i farvetone fra de andre. Mellem disse 5 der anbragt balustrader af  billedskåret egetræ med forgyldning. Dog findes der ingen sådan balustrade mellem de to sidste piller til venstre op mod alteret. Her er nemlig prædikestolen anbragt; også den er et stenhuggerarbejde med ornamenter modellerede på den før angive måde i kalk.

Jesuskirkens hovedskib. Nutidigt foto. Erik Nicolaisen Høy.

Det er i de nævnte søjler og det øvrige stenhuggerarbejde - Gulvet er lagt i terrazzo-mosaik - at skibets væsentligste prydelser består. Væggene er benyttede på anden måde, idet de både foroven og forneden i kirken er holdt i en grønlig bundfarve, på hvilken der med store guldbogstaver er anført en række forskellige skriftsprog.

Alternichen, til hvilken et par trappetrin fører op, ligeledes smykket med en samling af prægtige, polerede granitsøjler. Over den løber en frise som Stephan Sinding har modelleret i kalk, og hvis forgyldte figurer har Kristus til centrum, fra hvilket apostle og helgener danner overgangsleddene til Luther på den ene side og Hans Tavsen på den anden, med hvilke frisen ender. I rummet over og bag denne frise er kirkens kostbare franske orgel opstillet. I krypten under alteret findes atter båret af granitpiller - den jacobsensk familiebegravelse, i hvilken brygger, dr. J. C. Jacobsens kiste nu er hensat. Da kirken nu så stærkt nærmer sig sin fuldendelse er det naturligt at også de forskellige genstande nu er færdige, selvom de ikke er opstillet i kirken. Ved Industriforeningens udstilling i denne måned har man således haft lejlighed til at se de  store udskårne egetræsporte fra det Oxelbergske Maskinværksted, af hvilke det yderste par senere er blevet anbragt på deres plads, medens det indre par med de smukke ene fyldinger af gennembrudt metalarbejde endnu venter på deres placering. Ligeledes sås ved nævnte forevisning den pragtfulde messekjortel og det tidligere her i bladet omtalte altertæppe af fløjl med guldbroderi samt den dertil hørende alterdug.

Dagbladet (København) 30. april 1891.


Københavnerliv.

15. Juni 1891.
Hos pottemagerne i Valby.

Valby er en by i opkomst, en besynderlig by, hvor københavnsk velstand og landlig nøjsomhed kigger ind ad vinduerne til hinanden. Villaer, omgivet af haver, danner yndige oaser midt imellem gadekær og skaldede græsgange, hvor geder og får klavrer op ad bratte skrænter gnavende på magre totter.

Midt igennem byen krummer Langgaden sig som en pukkelrygget orm.

Lave, gamle huse, hvor man uden besvær kan skræve gennem vinduerne ind i stuen, synker sammen langs fortovene, hvis toppede brolægning endnu kun egner sig for træsko med solide klamper.

Alt er buklet, buet, pukkelrygget, uregelmæssigt, uden stil, en bizar parodi på den lille provinskøbstad.

Som andre byer har Valby sin seværdighed.

Vi mener ikke det jacobsenske tempel med sin gyldne pynt.

Det går vi forbi med en taknemmelig tanke til alkoholisme-statistikken.

Langt længere ude tæt ved kroen hvor landhandlere og bønder damper på piben til en tevandsknægt, ligger målet for vor pilgrimsfart.

“Københavns Lervarefabrik” - vi går ind.

Et rum med hylder og lange borde langs væggene, der er ikke megen plads til at bevæge sig i, det er potter, krukker og dunke overalt. En fin, henrivende farvepragt!

Hvem skulle tro, at der kunne gives så megen poesi i et pottemager!?

Disse dunke, krukker og potter, som står opstillede alle vegne, toner frem i de prægtigste farver, matte, grå blå, lyserøde, grønne, brungule, hvidlige, pastelagtige farver.

Der ligger gesimser, fantasifuldt tegnede, henne mellem sparegrise og nydelige lerfigurer. Der står små allerkæreste blomsterkurve, i grøn og blå glasur, omgivende en nylig modelleret løve, som venter på at komme i ovnen.

Vi bestiger, ledsaget af hr. Eifrig, fabrikkens dygtige bestyrer, en smal trappe, der fører op til første sal.

Atter krukker, fade, flasker i disse matte, behagelige farver. 

Henne i baggrunden får vi øje på et bekendt ansigt. Det er arkitekt Bindesbøll. Han står bag et lille bord. Foran ham ligger et lerfad hvor han indridser løjerlige snørkler med en stilet.

Der hænger rundt om ham en mængde andre fade, indbrændt med farver, der danner besynderlige overgange, og i hvis ejendommelige dekoration man straks opdager mesterens originale hånd.

- Jeg holder meget af at gå og pusle herude mellem disse potter, siger han med sit brede, morsomme tonefald. Det er det eneste sted, jeg kan få mit blåler, som jeg vil have det.

Vi fortsætter vor vandring, hr Bindesbøll følger med, klapper under vejen en stor krukke kærligt på maven, som han har udset til offer for sine dekorations-luner, og fører os op i øverste etage til drejerne.

Her sidder tre-fire mand mellem bjerge af vådt blåler. Foran hver løber en skive rundt, sat i bevægelse af fødderne, og på denne skive klasker drejeren en klump blåler. Derpå stikker han tommelfingeren i klumpen, trækker leret ud og ind, klemmer det og  mejsler det - og et halvt minut efter står en dunk, en krukke, en potte eller hvad, de vil, til deres behagelige disposition. En dukkert i farvepotten, og leret er parat til at gå i ovnen.

Det er et lille kompagni af drejere, der under hr. Eifrigs ledelse har overtaget denne industri efter, at firmaet “Københavns Lervarefabrik” havde opgivet ånden.

Aktionærerne arbejder selv, og arbejderne indkasserer selv aktionærernes renter.

Og i dette lille hyggelige samfund, midt i den gamle pukkelryggede, snørklede, stilløse by, går en af vore første kunstnere omkring og pusler, ridsende sine ejendommelige barokke idéer ind i det friske ler, glad, når han ser en nylig drejet krukke falde på gulvet og antage sære puklede former, eller når han får lov af hr. Eifrig til for sin fornøjelses skyld at dreje

halsen om på en dusk.

Guy

København 17. juni 1891.


Vort blad meddelte for nogen tid siden at der skulle oprettes en gedefarm i Valby. Den har nu været i gang en uges tid, med geder af schweitzsk og østfrisisk race, og ejeren hr. Duurloo, sælger allerede gedemælk på flasker rundt om i de forskellige mælkeudsalg.

Den smager ganske som komælk, og er dog, især for småbørn, langt sundere. Desuden kan geden som bekendt, næsten aldrig få tuberkulose.

København 21. juni 1891.

lørdag den 11. september 2021

Valby Tidende nr. 124, april-december 1890

Et uvidende sogneråd.

Sognerådet for Hvidovre Sogn synes at stå i et noget fjernt forhold til valglovens bestemmelser om valglisternes eftersyn.

Valgloven foreskriver, at valglisten skal ligge til almindeligt eftersyn hver dag fra den 1. til den 8. marts, begge dage indbefattede. Men sognerådet i Hvidovre bekendtgjorde, at listen lå til eftersyn “hver søgnedag" Kl. 9-3 på sognerådskontoret, om søndagen var valglisten gemt. Skulle sognerådet til barselgilde eller hvad var grunden? Tiden på dagen var selvfølgelig uheldig valgt fordi man derved udelukker arbejderne fra eftersynet, og dette bliver da ikke som bestemt i loven almindeligt eftersyn.

Valglovens § 11 pålægger klart og bestemt sognerådet før fremlæggelsen at berigtige og fuldstændiggøre valglisten samt i tvivlstilfælde at indhente oplysninger. Hvor fuldstændig det Hvidovre Sogneråd har sine sager i orden, viser et enkelt eksempel. En vælger, der for 18 år siden flyttede til Valby, opførtes den gang med sin daværende alder, 39 år, på valglisten. Siden den tid har han år for år stået opført som 39 år, ja selv efter døden stod endnu på valglisten N. N. 39 år. Det er sognerådets pligt at sørge for, at al tvivl om at være påført eller ikke påført valglisten undgås. Om denne pligt synes sognerådet at være uvidende. Der findes fx i Valby ca. 550 vælgere, fordelte på 21 forskellige gader og veje, hver igen med nummererede ejendomme. Det ligger da temmeligt nær i lighed med hvad der sker andetsteds, at anføre vælgernes bopæl (gade eller vej og husnummer), men så betænksom er sognerådet ikke, det anfører blot arbejdsmand Jens Hansen, Valby, og dermed slut. Bor der nu fx to arbejdsmænd Jens Hansen i Valby, og der kun findes en opført på valglisten, hvilken er da påført og hvilken er udeladt, hvilken Jens Hansen har stemmeret på valgdagen og hvilken har sognerådet ved sin sløjhed snydt for sin valgret? Heller ikke det véd det Hvidovre sogneråd.

Til næste år har vi i tiden 1. - 8. marts to søndage. Hvad er da sognerådets mening? Skal det ud begge søndage og skal vi nøjes med at se valglisten 7 dage, mens man alle andre steder i landet har den fremlagt i 9 dage? Hvis i det hele taget sognerådet ved noget, vil det glæde mange af kommunens beboere at få lidt større indblik i sognerådets mærkelige måde at være på.

En socialdemokrat.

Social-Demokraten 1. april 1890.

Rosengården, Rughavevej med Gammel Køgevej, 1890. Københavns Museum.

Arbejdsnedlæggelse i snedkerfaget.

Gelændersnedkerne har i går nedlagt arbejdet hos snedkermester P. Larsen, Valby Langgade 48. Tilgang hertil såvel som til snedkermester Bondesen i Valby frabedes, idet begge disse mestre har nægtet at underskrive den priskurant der er underskrevet af de øvrige mestre i faget.

Bestyrelsen for Gelændersnedkernes fagforening

Social-Demokraten 2. april 1890.


Stagnation i Valby.

I Valby eksisterer et blad der hedder "Valby Ugeblad" og som en gang om ugen til skræk og advarsel for alle de valbyboere udsender et nummer. I flere år har kommunal- og grundejerforeningen støttet bladet med 40 kr. om året; nu er disse 50 kr. truede, idet man påtænker at give dem til søndagsskolen i stedet for. I den anledning jamrer ugebladet sig og mener, at når det engang afgår ved døden, da vil det for Valby betyde det samme som "vandalisme og stagnation i Valbys åndelige liv."

Hvem skulle ha' troet det.

Aftenbladet (København) 22. april 1890.


Selvmordsforsøget på Valby Bakke.

Den unge mand der onsdag morgen fandtes hårdt såret på Valby Bakke, har gjort ikke mindre end tre forsøg på at tage livet af sig.

Med en enløbet pistol har han først skudt sig i brystet, ladet pistolen påny og affyret den mod sin tinding og endelig ladet om igen og skudt sig en tomme nedenfor det andet sår. I går var hans tilstand ikke helt håbløs.

Den unge mand er værkfører på maskinfabrikanterne Nielsen & Winther, Blegdamsvej og er 33 år gammel. Det er rimeligvis kærestesorg der har taget modet fra ham.

Aftenbladet (København) 24. april 1890.


Arbejdsnedlæggelse i Snedkerfaget.

Gelændersnedkerne har nedlagt arbejdet hos snedkermester P. Larsen, Valby Langgade 48. Tilgang hertil såvel som til snedkermester Bondesen i Valby frabedes.

Gelændersnedkernes Fagforening.

Social-Demokraten 9. maj 1890.


Oppustet kalvekød.

En slagtersvend fra Valby falbød i lørdags i forskellige huse her i staden kød af en spæd kalv. Dette kød viste sig at være oppustet og at mangle det lovbefalede stempel fra sundhedsvæsenets kødkontrol. Slagtersvendens kødhandel blev stoppet af politiet, der attraperede ham og indgav rapport om det passerede.

Morgenbladet (København) 22. juli 1890.


Ny brandpost i Valby.

På det lille torv ved Valby Kro har sognerådet ladet grave en 36 fod dyb og 6 fod bred brønd som i ildebrandstilfælde skal kunne afgive den fornødne vandmængde. At Valby ikke har et vandværk er så meget mærkeligere som omtrent alle brøndene i byen en varm sommer er fuldstændig udtørrede.

Aftenbladet (København) 29. juli 1890.


Karrusel.

I Valby har en driftig mand, hr. Mortensen, opstillet en karrusel som i pragt og elegance overgår alle sine kolleger. Hestene er usædvanlig smukt udskårne. Belysningen strålende, ikke mindre end fem og halvfemsindstyve lamper er tændt på en gang. Karrusellen trækkes af to små norske heste og musikken leveres af et flot orkestrion. Hr. Mortensen gør gode forretninger.

Aftenbladet (København) 18. august 1890.


Løbsk hest.

En for en øltappervogn forspændt hest løb i går middags løbsk ned ad Valby Bakke. Ved Pile Alle ville kusken springe af for at standse hesten, men var så uheldig at snuble, hvorved han brækkede det ene ben. Han blev i droske kørt til Frederiksberg Hospital.

Aftenbladet (København) 19. september 1890.


Klapjagt i Valby,

Samtlige lodsejere i Valby samledes i går til klapjagt, hvortil en del københavnske nimroder var indbudt. Jagten som ikke var begunstiget af vejret, gav et udbytte af 12 harer, 4 agerhøns, 5 stære, 1 due og nogle småfugle. Efter fællesspisning i Valby Kro stilledes hele udbyttet til auktion der gav den fabelagtige indtægt af 165 kr. Da indtægten anvendes til asylet i Valby, var købelysten stor. Som eksempel kan anføres at der blev budt 10 kr. 50 øre for en hare, 4 kr. for en høne, osv. En tikroneseddel som også kom under hammeren, gik op til 19 kr.

Aftenbladet (København) 8. oktober 1890.


Salg af ukontrolleret kød.

Imod en en Smedestræde i Valby boende slagtermester er der rejst tiltale i anledning af at han har handlet med kød der ikke var stemplet af kødkontrollen. Tiltalen er rejst af Københavns politi.

Aftenbladet (København) 12. december 1890.


En gendarm på krigsstien.

Valby har et nyt gendarmresultat at opvise.

Det var i søndags ude ved Damhussøen, hvor der var travlt med isningen. En af de blå soldater spankulerede frem og tilbage for at holde den nødvendige orden og han frøs bitterlig på sin post.

En medlidende arbejder tilbød den forfrosne mand en dram. Den blev modtaget, smagte herligt og flere fulgte snart efter. Den stakkels gendarm fik så mange, at han blev ganske fuld og faldt ned ad den tre alen høje skrænt ned på isen, hvor man til alt held for gendarmen endnu ikke havde iset.

Hjælpsomme hænder hejsede ham op igen. Men da en vognmandskusk for spøg kaldte ham en dunk, blev han meget vred og ville notere kusken. Sin blyant havde han imidlertid kastet bort, men en velvillig sjæl leverede ham en stang skrå, og men den malede han op i sin rapportbog.

Ovenpå den bedrift fik han sig et par ekstra slurke, men så var han også meget medtaget og ganske uhyggelig at se på. Han blev da læsset op på en isvogn, efter at man på hans ryg med kridt havde noteret, at han hørte hjemme i 4. dragonregiment.

Den hårdt medtagne mand kom endelig til Valby hvor han straks begav sig ind i et hus og erklærede manden for anholdt for at have skrevet falske veksler. Den uskyldige mand protesterede vekslerne på det kraftigste, gendarmen brugte næverne, og konen i huset der ville komme sin mand til hjælp, fik en knyttet hånd lige i ansigtet.

Så gik der bud efter politiet som med en vogn transporterede den blodtørstige kriger til gendarmstationen. Der fik han lov til at sove sin rus ud, og den næste dag afleveret til korpset for at få sin dom.

Det er nok ikke altid pålidelige folk, som hr. Bahnson lader gå om med skarpladte revolvere i lommen.

Aftenbladet (København) 24. december 1890.

lørdag den 4. september 2021

Valby Tidende nr. 123, januar-marts 1890

Villa-Byggeselskabet.

Den efter ordre fra Nordre Birk indvarslede generalforsamling fandt sted i aftes på Østergade 15. Et meget betydeligt antal aktionærer havde givet møde.

Direktør, arkitekt Johansen meddelte, at man havde anmodet overretssagfører

Salomonsen om at overtage dirigentposten, men at han havde undslået sig herfor. Taleren ville derfor anmode etatsråd Christensen om at være dirigent. Etatsråden afslog imidlertid denne anmodning. Så valgte man overretssagfører Dantzer til ordstyrer.

Johansen omtalte den mindre heldige foranstaltning, hvorved det var blevet pålagt aktionærerne at hente adgangskort til generalforsamlingen helt ude på Valbygårdsvej (en stemme: 1 mil fra byen!). Det var imidlertid af birkedommeren i Nordre Birk blevet pålagt bestyrelsen også at udlevere adgangskort ved indgangen til mødet (en stemme: Det var heldigt!). Forøvrigt hævdede taleren, at selskabets kontor hele sommeren havde været på Valbygårdsvej, og efter lovene skulle adgangskort til generalforsamlingen hentes på kontoret mod forevisning af aktierne.

Prokurator Haar foreslog, at forsamlingen skulle have adgangskortene til denne generalforsamling tilbage for at kunne benytte dem til næste generalforsamling.

Johansen troede ikke, at dette ville være praktisk.

Haar fastholdt sit forslag.

Der rejste sig nu en almindelig diskussion, som foranledigede dirigenten til at anmode om, at kun to ad gangen talte i munden på hinanden.

Isenkræmmer Galle ankede over den mangel på imødekommenhed, bestyrelsen havde udvist mod aktionærerne.

Prokurator Haars forslag vedtoges derpå enstemmig.

Overretssagfører Phister ville foreslå, at man straks sørgede for at få et større lokale i bygningen. En generalforsamling, hvor lokalet var for lille, kunde næppe betegnes som lovlig.

En aktionær: Der står mange aktionærer udenfor

Johansen: Ja, jeg har jo allerede beklaget det (voldsom latter).

Der afgik nu en stafet for at skaffe et større lokale. Han kom lidt efter tilbage med den bedrøvelige besked, at et sådant lokales havelse var umulig der i huset. Så rykkede man tættere sammen. Temperaturen nærmede sig stærkt kogepunktet.

Johansen fremlagde derpå regnskabet.- Indtægten på kassekonto havde været 86,965 kr. Der var 464 fuldt indbetalte aktier i cirkulation. Omkostningskontoen var 10,140 kr. (En stemme: Må vi få den lidt specificeret?). Lønninger udgjorde 5851 kr. (til hvem?). Til direktionen. Taleren troede ikke, at mange af de tiisteveværende ville lægge ryg til for de stød, direktionen havde modtaget. Bygningskontoens debet var 54938 kr. Selskabet ejede en eneste ejendom til værdi 10,500 kr., og dets underbalance var 2900 kr.

Taleren beklagede, at man ikke var blevet enig om at købe byggegrunde ved Charlottenlund, hvorpå selskabets virksomhed jo oprindelig var baseret. Et medlem af kontrolkomiteen havde - sikkert i den bedste hensigt - henledt opmærksomheden på grunde ved Valbygårdsvej og valget af disse var blevet skæbnesvangert for selskabet. Talerens meddirektør, arkitekt Raavad havde bestemt været imod købet ved Valbygårdsvej. Selv var taleren blevet stemt herfor, da grundene var meget billige. Der var i alt bygget 10 villaer og et vandværk. Det bebyggede areal var 3785 m2. Assurancen var 69,020 kr., taxationen 72,600 kr. Det ubebyggede areal var 2718 m2.

Prokurator Haar, der gentagne gange havde anmodet taleren om at skynde sig lidt, bad ham til sidst holde op, hvad han da ogsaa gjorde.

Kancelliråd Lind mente, at direktionens elskværdighed kulminerede i, at den havde undladt at udarbejde en statusoversigt, som var tilgængelig for aktionærerne. Disse havde jo ikke engang så meget tilbage at de kunne betale det bud, der skulle hente deres adgangskort. Man burde være direktionen taknemlig. Den ville vel nu være saa elskværdig at betale det Bud, der skulle hente deres adgangskort. Man burde være direktionen taknemlig. Den ville vel nu være så elskværdig at betale det lille underskud. (Latter.)

Etatsråd Christensen dadlede skarpt direktionens fremgangsmåde. Det var en hån mod selskabet, at direktionen ikke havde indkaldt en ekstraordinær generalforsamling, da flere aktionærer forlangte det. Det var også en harm, at den ordinære generalforsamling ikke var blevet indkaldt i rette tid. Direktionens undskyldninger kunne ikke tages for gode varer. Taleren gav derpå nogle oplysninger om købet ved Charlottenlund, der måtte opgives, da købesummen var så stor, at man ikke ville få noget at bygge for. Man måtte have en billig grund, og direktionen var med glæde gået til Valby, om den end nu gerne ville give det udseende af, at den var imod købet der. En væsentlig grund til, at det gik galt, var direktørernes virksomhed som arkitekter. Han kritiserede derefter direktionens hele stilling til kontrolkomiteen, som det tilsidst lykkedes direktørerne at få fra halsen. Dette havde svækket selskabets kredit stærkt. Dersom man var kommet ud til Hellerup eller Charlottenlund, var det sikkert ikke gået bedre, men måske nok hurtigere (Latter). Direktionen havde aldrig villet have andet end en talrevision (Johansen: Jo. Der står i lovene, at repræsentantskabet skal udøve en kritisk revision) Ja, men der er jo intet repræsentantskab.

Direktør, arkitekt Raavad oplæste et udtog af en af ham forfattet piece, hvori han under forsamlingens mishagsytringer udtalte sig på en nedsættende måde om etatsråd Christensens Virksomhed ved det kgl. Theater og i Hobro.

Etatsrad Christensen. Det er mig ganske ligegyldigt, hvad Raavad siger om mig.

Raavad vedblev med sin oplæsning, idelig afbrudt af den livlige forsamling.

Isenkræmmer Galle mindede om den "famøse" generalforsamling den 5. oktober 1888, hvor der blev valgt en ny kontrolkomite, bl. a. bestaaende af to af direktørernes brødre. De skulle også have taget koner og børn med, så var det dog blevet i familien. Han hævdede, at direktionens hele færd var ulovlig. Han foreslog, at der skulle vælges to kritiske revisorer.

Under den derpå følgende diskussion takkede etatsråd Christensen, Raavad for hans venlige udtalelser om ham. Han havde ikke troet, at noget sådant var ejendommeligt for velopdragne folk, men var dog glad over at vide, hvilken stilling han nu indtog til Raavad.

Haar foreslog, at Galles forslag ændredes derhen, at der stilledes en bestemt, kortvarig frist for revisionens virksomhed. Udvalget kunde jo straks lade møde med alle regnskabsbilag.

Etatsråd Christensen ville ikke alene have regnskabet kritisk revideret, men direktionens hele forhold undersøgt. Det skulle pålægges denne at udlevere alle selskabets protokoller. Man måtte erindre, at alt, hvad der var på selskabets kontor, tilhørte aktionærerne. Han stillede en ændring i overensstemmelse med disse udtalelser.

Haar talte påny for, at revisionsudvalget fik en meget kort frist, og at resultatet af dets arbejde skulle forelægges en generalforsamling den 28. d. m. Han foreslog derhos at revisionsudvalget kom til at bestå af 3 medlemmer.

Sluttelig vedtoges Haars forslag med den af Christensen foreslåede ændring. Man valgte derpå revisorer.

Dagens Nyheder 8. januar 1890.

Valbygårdsvej 20 er en af de villaer som er opført i 1890. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Vælgermøde i Valby Kro.

Søndag eftermiddag kl. 5 afholdtes et meget talrigt besøgt vælgermøde i Valby Kro. Det rummelige lokale, der nogle dage i forvejen ved krigsministerens møde end ikke var halvt fuldt, var knapt stort nok til at rumme den talrige vælgerskare, der var kommet tilstede for at høre den nye kandidat. Formanden for den stedlige vælgerforening, hr. Chemnitz, åbnede mødet og gav ordet til Hurop , der i et længere foredrag, der modtoges med stærkt bifald, belyste og kritiserede de forelagte lovforslag om alderdomsforsørgelsen, tilskud til sygekasser, toldloven og øl- og brændevinsafgiften. Efter en frugtesløs opfordring til de tilstedeværende højremænd om at tage ordet, anstillede G. Chr. Olsen nogle betragtninger over forskellen mellem de 2 kandidater, og anbefalede varmt at stemme på Hurop.  Ved en foretagen afstemning erklæredes denne enstemmig for mødets kandidat og den talrige forsamling skiltes under leveråb for sejr den 21. januar.

Social-Demokraten 14. januar 1890.


Villabyggeselskabet

Den til i aftes indvarslede generalforsamling var besøgt af lige så mange aktionærer som den forrige. Denne gang havde man dog bedre plads til at røre sig, idet kamppladsen var forlagt til et større lokale. Ingen af direktørerne havde givet møde.

Overretssagfører Dantzer, som dirigerede, indledte med at oplæse protokollen fra sidste generalforsamling. Det på denne nedsatte udvalgs beretning afgaves af prokurator Haar. Han meddelte, at man havde sendt en fuldmægtig til Notarius publicus for at tage dennes assistance til at få selskabets papirer udleverede på kontoret paa Valbygårdsvej. Her mødte arkitekt Johansen dog straks med en Protest, idet han sagde, at han ikke var kendt med udvalgets berettigelse. Han erklærede det hele for rent ulovligt. Da fuldmægtigen kom hjem med den Besked, overvejede man, om det ikke ville være nemmest at lade selskabet erklære fallit. Selskabet ejede jo nemlig endnu en ejendom. Denne falliterklæring forpurredes imidlertid ved, at der den 14. januar blev gjort eksekution i ejendommen. Man søgte nu audiens hos justitsministeren for at få kriminel tiltale indledt. Ministeren havde stillet sig velvilligt til sagen, og den 29. januar indgik udvalget med andragende om at der måtte blive indledt kriminel undersøgelse mod de to direktører for bedragerisk forhold. Ved personlig henvendelse i ministeriet havde man imidlertid i dag erfaret, at ministeriet for tiden ikke mente at kunne gøre noget ved Sagen. Man var altsaa nu henvist til civilt søgsmål imod direktørerne.

Dirigenten oplæste en skrivelse, han lige havde modtaget fra direktørerne. Disse beklagede den stemning, generalforsamlingen den 7. d. M. havde lagt for dagen, og de skridt, den havde foretaget. Direktionen var herved blevet tvunget til at bestride legaliteten af det nu indvarslede møde, men anså det dog for en høflighedspligt at meddele, at der snarest ville fremkomme en redegørelse og en offentliggørelse af det aflagte detaljerede regnskab, ligesom det også var dens agt i indeværende forår, når tvangssalg af selskabets sidste ejendom havde muliggjort en afslutning af det samlede og endelige regnskab, at indkalde en generalforsamling til valg af revisorer.

Etatsråd Christensen påviste generalforsamlingens lovlighed. Han takkede udvalget for dets virksomhed og bad det meddele, hvilke skridt det yderligere tænkte at foretage.

Overretssagfører Phister, medlem af udvalget fremhævede den gode grund, der var til at indlede kriminel undersøgelse. Der var nu ikke andet at gøre end at foretage en fogedforretning for at få fat i samtlige papirer og regnskaber. At gennemgå disse kritisk vilde imidlertid tage lang tid, og det var en egen sag at lade aktionærer foretage en revision. En sådan ville få størst vægt lige overfor autoriteterne, når den foretoges af en anerkendt revisor uden for selskabet. Han ville til dette hverv foreslå grosserer Meyer, Revisor i Sø- og Handelsretten. Taleren havde hidtil troet, at der var formel orden i direktørernes regnskab, og at disse kun havde taget provision af leverandører og håndværkere. Dette troede han dog ikke mere; der måtte vist mangle bilag, eller også havde direktørerne modtaget penge fra kontrolkomiteen til håndværkerne uden at udbetale disse penge. Når revisionen konstaterede sådanne mangler, kunne man påny andrage om indledelse af kriminel undersøgelse, og andragendet ville da sikkert blive bevilget. Da imidlertid alt dette såvel som lejen af denne sal, som direktionen næppe ville betale (Munterhed) ville koste penge, ca. 399 kr, foreslog taleren de Tilstedeværende hver at bidrage 3-4 kr. til øjemedets opnåelse.

Etatsråd Christensen anbefalede dette forslag.

Kaptain Rambusch gav forskellige oplysninger vedrørende direktionens forhold til kontrolkomiteen. Det havde vist sig umuligt at få direktørerne til at gøre nærmere rede for pengenes anvendelse eller at få dem i tale i tekniske spørgsmål.

Den ovenfor omtalte Indsamling til sagens fremme gik derefter for sig. Der opdyngedes hurtigt en mægtig hoben penge på dirigentens pult.

Dagens Nyheder 19. januar 1890.


Fra dynen og i halmen.

I slutnigen af forrige år har flere handlende fra København der mærkede at en fallit var uundgåelig, og hvis bøger just ikke var i den møsterværdigste orden, kort tid inden fallitten indtraf, taget bopæl i Valby i det håb at de derved ville undgå en undersøgelse ved Sø- og Handelsretten og finde en bedre behandling ved Københavns Amts søndre birks retter. Ganske vist har de derved opnået at komme under konkursbehandling ved dette birk, men da deres forretninger har været ført i København, vil de ifølge "Natt." for de begåede uordner blive tiltalt ved kriminal- og politiretten, hvilken mulighed de herrer åbenbart ikke havde tænkt sig.

Social-Demokraten 9. februar 1890.


Villa-Byggeselskabet

En klapjagt efter regnskaber.

Der er atter passeret overraskende nyt i dette snart berømte selskab, noget, som man passende kunne kalde en klapjagt efter dets regnskaber. Som vi for kort Tid siden meddelte, havde Direktørerne nægtet at udlevere Regnskabet til det af Generalforsamlingen nedsatte Revisionsudvalg. Udvalget rekvirerede da Kongens Foged i søndre Birk, birkedommer Schow, til sammen med udvalgets befuldmægtigede, overretssagfører Phister, at foretage en fogedforretning på selskabets kontor og få papirerne udleverede.

Vi henvendte os i går til hr. Phister og har af ham fået nedenstående meddelelse om sagen.

Fogden og hr. Phister indfandt sig den 6. februar på kontoret, hvor direktør Johansen tog imod dem med mere end almindelig elskværdighed, men rent ud nægtede at levere dem en eneste lap papir. I fire stive timer blev der nu ført til protokols fra begge sider, alt hvad der kunne siges for og imod, og sagen gik til kendelse, som blev afsagt i forgårs på birkekontoret. Den lød på at direktionen var pligtig at udlevere selskabets bøger og papirer til udvalget.

Næppe var kendelsen falden, før hr. Phister og fogden i en droske jog ud på Valbygårdsvej for at få fat i bøgerne, mens de var der - og dog kom de for silde. De velforberedte direktører havde “alt i orden" på deres vis til at tage mod de påtvungne gæster. Denne gang var det hr. Raavad som agerede vært, og han havde ikke spor af bøger. På hr. Phisters og fogdens forbavsede spørgsmål om, hvor bøgerne da var, svarede han med sit mest uskyldige ansigt, at det havde han ingen anelse om. Han havde ganske vist aftalt med sin meddirektør, arkitekt Johansen, at hovedbog, journal og kassebog med tilhørende bilag skulle afskrives, og vidste nok, at hr. Johansen havde sendt dem ind til byen et steds, men hvor, det havde han ikke det fjerneste Begreb om.

Fogden begyndte nu at ransage i alle kroge, men det hele han fandt, var en del tegninger, værdiløse aktier og nogle bøger uden betydning. Ting, som man dog tog med sig. En bog fandt man, som i al sin “indholdsløshed" var temmelig talende. På  bindet betegnedes den som direktørernes indbyrdes mellemværende og etableringskonto, men dens beskrevne del var revet ud, så den nu kun indeholdt hvide blade. Hr. Phister mente at den kunne få sin betydning under en senere kriminel undersøgelse og for øjeblikket bærer den vidne om, at man har fjernet omhyggeligt, hvad man ikke ønskede de nysgerrige aktionærer og politiet skulle have næsen i.

Hr. Johansen, der ene kendte det hemmelighedsfulde sted, hvor bøger og papirer befandt sig, var selvfølgelig usynlig, og fogden måtte da nøjes med gennem hans hustru at give ham pålæg om at møde på birkekontoret næste dag for at fortælle, hvor de var blevet af. Den, der ikke kom, var - selvfølgelig havde vi nær sagt - hr. Johansen. I stedet for sendte han en attest fra kammeradvokaten, at han havde lovligt forfald, og nu sætter man sit håb til, at han på fredag skal opklare gåden.

Hvis han nægter det, vil hr. Phister i henhold til en af konkurslovens paragraffer søge at udvirke en fogedkendelse, hvorefter han kan sættes i simpelt fængsel indtil han udleverer bøgerne, dog ikke ud over ti måneder. For hr. Johansen derimod ikke udsatte sig for det, men oplyser, hvem den mand er, der gemmer bøgerne, vil man atter der gøre jagt på dem ved fogedens hjælp. Dermed er det dog ikke sagt, at de får fingre i dem. Hr. Phister mener nemlig i henhold til sit kendskab til de snilde direktører, at det vil vise sig, når fogeden kommer, at bøgerne netop dagen forud er blevet flyttet til en ny hemmelighedsfuld mand, som ingen uden hr. Johansen kender. Man må da atter have denne fat og på jagt igen efter de bøger, som nu selvfølgeligt har søgt sig den tredje anonyme mand, og således vil det vel blive ved, indtil hr. Phister får justitsministeriet til at stoppe klapjagten ved at tage de herrer under kriminel behandling.

Efter hvad man allerede kan slutte, er der nemlig ikke så lidt kludder i regnskabet. Ved tvangsauktionerne har det vist sig, at flere af håndværkerne har fået slettet betydelige tilgodehavender, og man mener, at direktionen har ladet sig penge udbetale af selskabets kasse til at fyldestgøre disse håndværkere med i sin tid, men ikke betalt dem, så adskillige næringsdrivende lider det følelige tab.

Vi forstår ikke, at det er muligt, at disse to mænd i den grad driver halløj med alt og alle, som de gør, at de ikke alene skiller aktionærerne af med deres penge, men bagefter holder dem og deres befuldmægtigede for nar, håner dem ved enhver lejlighed og driver ligefrem løjer med øvrigheden. Hvis nogensinde en skrap kriminel undersøgelse har været på sin plads, så skulle man synes det måtte være her.

Social-Demokraten 13. februar 1890.


Villabyggeselskabet

I går blev der af Birkedommer Schouw afsagt arrestdekret over begge direktørerne, og der er al udsigt til, at undersøgelsen kan trække længe ud, eftersom de selv har besværliggjort den i høj grad.

I forhøret i lørdags gjorde de adskillige forsøg på at slippe fri straks. De tilbød således aktionærerne pant i de villaer, der nu ejes af “Valbygårds Konsortium". Men herpå ville revisionsudvalget ikke gå ind. Ret interessant er det, at de nægtede at oplyse, hvilke mænd dette “Valbygårds Konsortium" bestod af, og man tør nok slutte, at hele konsortiet for øjeblikket sidder i arresthuset på Blegdamsvej.

Udvalget foreslog, for muligt at redde noget til aktionærerne, at de skaffede kontant 10.000 kr., som skulle fordeles mellem disse mod at tiltalen frafaldes. Der er dog kun liden udsigt til, at der kan træffes nogen ordning ad denne vej.

For så vidt muligt at komme til klarhed over, hvorledes regnskaberne egentlig har set ud, har birkedommer Schouw udnævnt en juridisk og handelskyndig mand til på grundlag af de rester og lapper, der endnu findes, samt med bistand af håndværkernes opgivender, at lave et helt nyt regnskab. For dette foreligger kan der altså ikke ventes noget foretaget i sagen, såfremt ikke de arresterede direktører aflægger tilståelse om de faktiske forhold.

Vi synes, at ikke alene aktionærerne, men også det store publikum har grund til at yde de herrer overretssagfører Phister og Prokurator Haar al anerkendelse for den energi, hvormed de har ført denne indviklede sag så vidt frem. Det vil altid være af betydelig moralsk virkning, at der bliver sat en stopper for en sådan trafik, som ellers kunne være en spore for elementer med lignende lyster

Social-Demokraten 18. februar 1890.