Villa-Byggeselskabet.
Den efter ordre fra Nordre Birk indvarslede generalforsamling fandt sted i aftes på Østergade 15. Et meget betydeligt antal aktionærer havde givet møde.
Direktør, arkitekt Johansen meddelte, at man havde anmodet overretssagfører
Salomonsen om at overtage dirigentposten, men at han havde undslået sig herfor. Taleren ville derfor anmode etatsråd Christensen om at være dirigent. Etatsråden afslog imidlertid denne anmodning. Så valgte man overretssagfører Dantzer til ordstyrer.
Johansen omtalte den mindre heldige foranstaltning, hvorved det var blevet pålagt aktionærerne at hente adgangskort til generalforsamlingen helt ude på Valbygårdsvej (en stemme: 1 mil fra byen!). Det var imidlertid af birkedommeren i Nordre Birk blevet pålagt bestyrelsen også at udlevere adgangskort ved indgangen til mødet (en stemme: Det var heldigt!). Forøvrigt hævdede taleren, at selskabets kontor hele sommeren havde været på Valbygårdsvej, og efter lovene skulle adgangskort til generalforsamlingen hentes på kontoret mod forevisning af aktierne.
Prokurator Haar foreslog, at forsamlingen skulle have adgangskortene til denne generalforsamling tilbage for at kunne benytte dem til næste generalforsamling.
Johansen troede ikke, at dette ville være praktisk.
Haar fastholdt sit forslag.
Der rejste sig nu en almindelig diskussion, som foranledigede dirigenten til at anmode om, at kun to ad gangen talte i munden på hinanden.
Isenkræmmer Galle ankede over den mangel på imødekommenhed, bestyrelsen havde udvist mod aktionærerne.
Prokurator Haars forslag vedtoges derpå enstemmig.
Overretssagfører Phister ville foreslå, at man straks sørgede for at få et større lokale i bygningen. En generalforsamling, hvor lokalet var for lille, kunde næppe betegnes som lovlig.
En aktionær: Der står mange aktionærer udenfor
Johansen: Ja, jeg har jo allerede beklaget det (voldsom latter).
Der afgik nu en stafet for at skaffe et større lokale. Han kom lidt efter tilbage med den bedrøvelige besked, at et sådant lokales havelse var umulig der i huset. Så rykkede man tættere sammen. Temperaturen nærmede sig stærkt kogepunktet.
Johansen fremlagde derpå regnskabet.- Indtægten på kassekonto havde været 86,965 kr. Der var 464 fuldt indbetalte aktier i cirkulation. Omkostningskontoen var 10,140 kr. (En stemme: Må vi få den lidt specificeret?). Lønninger udgjorde 5851 kr. (til hvem?). Til direktionen. Taleren troede ikke, at mange af de tiisteveværende ville lægge ryg til for de stød, direktionen havde modtaget. Bygningskontoens debet var 54938 kr. Selskabet ejede en eneste ejendom til værdi 10,500 kr., og dets underbalance var 2900 kr.
Taleren beklagede, at man ikke var blevet enig om at købe byggegrunde ved Charlottenlund, hvorpå selskabets virksomhed jo oprindelig var baseret. Et medlem af kontrolkomiteen havde - sikkert i den bedste hensigt - henledt opmærksomheden på grunde ved Valbygårdsvej og valget af disse var blevet skæbnesvangert for selskabet. Talerens meddirektør, arkitekt Raavad havde bestemt været imod købet ved Valbygårdsvej. Selv var taleren blevet stemt herfor, da grundene var meget billige. Der var i alt bygget 10 villaer og et vandværk. Det bebyggede areal var 3785 m2. Assurancen var 69,020 kr., taxationen 72,600 kr. Det ubebyggede areal var 2718 m2.
Prokurator Haar, der gentagne gange havde anmodet taleren om at skynde sig lidt, bad ham til sidst holde op, hvad han da ogsaa gjorde.
Kancelliråd Lind mente, at direktionens elskværdighed kulminerede i, at den havde undladt at udarbejde en statusoversigt, som var tilgængelig for aktionærerne. Disse havde jo ikke engang så meget tilbage at de kunne betale det bud, der skulle hente deres adgangskort. Man burde være direktionen taknemlig. Den ville vel nu være saa elskværdig at betale det Bud, der skulle hente deres adgangskort. Man burde være direktionen taknemlig. Den ville vel nu være så elskværdig at betale det lille underskud. (Latter.)
Etatsråd Christensen dadlede skarpt direktionens fremgangsmåde. Det var en hån mod selskabet, at direktionen ikke havde indkaldt en ekstraordinær generalforsamling, da flere aktionærer forlangte det. Det var også en harm, at den ordinære generalforsamling ikke var blevet indkaldt i rette tid. Direktionens undskyldninger kunne ikke tages for gode varer. Taleren gav derpå nogle oplysninger om købet ved Charlottenlund, der måtte opgives, da købesummen var så stor, at man ikke ville få noget at bygge for. Man måtte have en billig grund, og direktionen var med glæde gået til Valby, om den end nu gerne ville give det udseende af, at den var imod købet der. En væsentlig grund til, at det gik galt, var direktørernes virksomhed som arkitekter. Han kritiserede derefter direktionens hele stilling til kontrolkomiteen, som det tilsidst lykkedes direktørerne at få fra halsen. Dette havde svækket selskabets kredit stærkt. Dersom man var kommet ud til Hellerup eller Charlottenlund, var det sikkert ikke gået bedre, men måske nok hurtigere (Latter). Direktionen havde aldrig villet have andet end en talrevision (Johansen: Jo. Der står i lovene, at repræsentantskabet skal udøve en kritisk revision) Ja, men der er jo intet repræsentantskab.
Direktør, arkitekt Raavad oplæste et udtog af en af ham forfattet piece, hvori han under forsamlingens mishagsytringer udtalte sig på en nedsættende måde om etatsråd Christensens Virksomhed ved det kgl. Theater og i Hobro.
Etatsrad Christensen. Det er mig ganske ligegyldigt, hvad Raavad siger om mig.
Raavad vedblev med sin oplæsning, idelig afbrudt af den livlige forsamling.
Isenkræmmer Galle mindede om den "famøse" generalforsamling den 5. oktober 1888, hvor der blev valgt en ny kontrolkomite, bl. a. bestaaende af to af direktørernes brødre. De skulle også have taget koner og børn med, så var det dog blevet i familien. Han hævdede, at direktionens hele færd var ulovlig. Han foreslog, at der skulle vælges to kritiske revisorer.
Under den derpå følgende diskussion takkede etatsråd Christensen, Raavad for hans venlige udtalelser om ham. Han havde ikke troet, at noget sådant var ejendommeligt for velopdragne folk, men var dog glad over at vide, hvilken stilling han nu indtog til Raavad.
Haar foreslog, at Galles forslag ændredes derhen, at der stilledes en bestemt, kortvarig frist for revisionens virksomhed. Udvalget kunde jo straks lade møde med alle regnskabsbilag.
Etatsråd Christensen ville ikke alene have regnskabet kritisk revideret, men direktionens hele forhold undersøgt. Det skulle pålægges denne at udlevere alle selskabets protokoller. Man måtte erindre, at alt, hvad der var på selskabets kontor, tilhørte aktionærerne. Han stillede en ændring i overensstemmelse med disse udtalelser.
Haar talte påny for, at revisionsudvalget fik en meget kort frist, og at resultatet af dets arbejde skulle forelægges en generalforsamling den 28. d. m. Han foreslog derhos at revisionsudvalget kom til at bestå af 3 medlemmer.
Sluttelig vedtoges Haars forslag med den af Christensen foreslåede ændring. Man valgte derpå revisorer.
Dagens Nyheder 8. januar 1890.
Valbygårdsvej 20 er en af de villaer som er opført i 1890. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Vælgermøde i Valby Kro.
Søndag eftermiddag kl. 5 afholdtes et meget talrigt besøgt vælgermøde i Valby Kro. Det rummelige lokale, der nogle dage i forvejen ved krigsministerens møde end ikke var halvt fuldt, var knapt stort nok til at rumme den talrige vælgerskare, der var kommet tilstede for at høre den nye kandidat. Formanden for den stedlige vælgerforening, hr. Chemnitz, åbnede mødet og gav ordet til Hurop , der i et længere foredrag, der modtoges med stærkt bifald, belyste og kritiserede de forelagte lovforslag om alderdomsforsørgelsen, tilskud til sygekasser, toldloven og øl- og brændevinsafgiften. Efter en frugtesløs opfordring til de tilstedeværende højremænd om at tage ordet, anstillede G. Chr. Olsen nogle betragtninger over forskellen mellem de 2 kandidater, og anbefalede varmt at stemme på Hurop. Ved en foretagen afstemning erklæredes denne enstemmig for mødets kandidat og den talrige forsamling skiltes under leveråb for sejr den 21. januar.
Social-Demokraten 14. januar 1890.
Villabyggeselskabet
Den til i aftes indvarslede generalforsamling var besøgt af lige så mange aktionærer som den forrige. Denne gang havde man dog bedre plads til at røre sig, idet kamppladsen var forlagt til et større lokale. Ingen af direktørerne havde givet møde.
Overretssagfører Dantzer, som dirigerede, indledte med at oplæse protokollen fra sidste generalforsamling. Det på denne nedsatte udvalgs beretning afgaves af prokurator Haar. Han meddelte, at man havde sendt en fuldmægtig til Notarius publicus for at tage dennes assistance til at få selskabets papirer udleverede på kontoret paa Valbygårdsvej. Her mødte arkitekt Johansen dog straks med en Protest, idet han sagde, at han ikke var kendt med udvalgets berettigelse. Han erklærede det hele for rent ulovligt. Da fuldmægtigen kom hjem med den Besked, overvejede man, om det ikke ville være nemmest at lade selskabet erklære fallit. Selskabet ejede jo nemlig endnu en ejendom. Denne falliterklæring forpurredes imidlertid ved, at der den 14. januar blev gjort eksekution i ejendommen. Man søgte nu audiens hos justitsministeren for at få kriminel tiltale indledt. Ministeren havde stillet sig velvilligt til sagen, og den 29. januar indgik udvalget med andragende om at der måtte blive indledt kriminel undersøgelse mod de to direktører for bedragerisk forhold. Ved personlig henvendelse i ministeriet havde man imidlertid i dag erfaret, at ministeriet for tiden ikke mente at kunne gøre noget ved Sagen. Man var altsaa nu henvist til civilt søgsmål imod direktørerne.
Dirigenten oplæste en skrivelse, han lige havde modtaget fra direktørerne. Disse beklagede den stemning, generalforsamlingen den 7. d. M. havde lagt for dagen, og de skridt, den havde foretaget. Direktionen var herved blevet tvunget til at bestride legaliteten af det nu indvarslede møde, men anså det dog for en høflighedspligt at meddele, at der snarest ville fremkomme en redegørelse og en offentliggørelse af det aflagte detaljerede regnskab, ligesom det også var dens agt i indeværende forår, når tvangssalg af selskabets sidste ejendom havde muliggjort en afslutning af det samlede og endelige regnskab, at indkalde en generalforsamling til valg af revisorer.
Etatsråd Christensen påviste generalforsamlingens lovlighed. Han takkede udvalget for dets virksomhed og bad det meddele, hvilke skridt det yderligere tænkte at foretage.
Overretssagfører Phister, medlem af udvalget fremhævede den gode grund, der var til at indlede kriminel undersøgelse. Der var nu ikke andet at gøre end at foretage en fogedforretning for at få fat i samtlige papirer og regnskaber. At gennemgå disse kritisk vilde imidlertid tage lang tid, og det var en egen sag at lade aktionærer foretage en revision. En sådan ville få størst vægt lige overfor autoriteterne, når den foretoges af en anerkendt revisor uden for selskabet. Han ville til dette hverv foreslå grosserer Meyer, Revisor i Sø- og Handelsretten. Taleren havde hidtil troet, at der var formel orden i direktørernes regnskab, og at disse kun havde taget provision af leverandører og håndværkere. Dette troede han dog ikke mere; der måtte vist mangle bilag, eller også havde direktørerne modtaget penge fra kontrolkomiteen til håndværkerne uden at udbetale disse penge. Når revisionen konstaterede sådanne mangler, kunne man påny andrage om indledelse af kriminel undersøgelse, og andragendet ville da sikkert blive bevilget. Da imidlertid alt dette såvel som lejen af denne sal, som direktionen næppe ville betale (Munterhed) ville koste penge, ca. 399 kr, foreslog taleren de Tilstedeværende hver at bidrage 3-4 kr. til øjemedets opnåelse.
Etatsråd Christensen anbefalede dette forslag.
Kaptain Rambusch gav forskellige oplysninger vedrørende direktionens forhold til kontrolkomiteen. Det havde vist sig umuligt at få direktørerne til at gøre nærmere rede for pengenes anvendelse eller at få dem i tale i tekniske spørgsmål.
Den ovenfor omtalte Indsamling til sagens fremme gik derefter for sig. Der opdyngedes hurtigt en mægtig hoben penge på dirigentens pult.
Dagens Nyheder 19. januar 1890.
Fra dynen og i halmen.
I slutnigen af forrige år har flere handlende fra København der mærkede at en fallit var uundgåelig, og hvis bøger just ikke var i den møsterværdigste orden, kort tid inden fallitten indtraf, taget bopæl i Valby i det håb at de derved ville undgå en undersøgelse ved Sø- og Handelsretten og finde en bedre behandling ved Københavns Amts søndre birks retter. Ganske vist har de derved opnået at komme under konkursbehandling ved dette birk, men da deres forretninger har været ført i København, vil de ifølge "Natt." for de begåede uordner blive tiltalt ved kriminal- og politiretten, hvilken mulighed de herrer åbenbart ikke havde tænkt sig.
Social-Demokraten 9. februar 1890.
Villa-Byggeselskabet
En klapjagt efter regnskaber.
Der er atter passeret overraskende nyt i dette snart berømte selskab, noget, som man passende kunne kalde en klapjagt efter dets regnskaber. Som vi for kort Tid siden meddelte, havde Direktørerne nægtet at udlevere Regnskabet til det af Generalforsamlingen nedsatte Revisionsudvalg. Udvalget rekvirerede da Kongens Foged i søndre Birk, birkedommer Schow, til sammen med udvalgets befuldmægtigede, overretssagfører Phister, at foretage en fogedforretning på selskabets kontor og få papirerne udleverede.
Vi henvendte os i går til hr. Phister og har af ham fået nedenstående meddelelse om sagen.
Fogden og hr. Phister indfandt sig den 6. februar på kontoret, hvor direktør Johansen tog imod dem med mere end almindelig elskværdighed, men rent ud nægtede at levere dem en eneste lap papir. I fire stive timer blev der nu ført til protokols fra begge sider, alt hvad der kunne siges for og imod, og sagen gik til kendelse, som blev afsagt i forgårs på birkekontoret. Den lød på at direktionen var pligtig at udlevere selskabets bøger og papirer til udvalget.
Næppe var kendelsen falden, før hr. Phister og fogden i en droske jog ud på Valbygårdsvej for at få fat i bøgerne, mens de var der - og dog kom de for silde. De velforberedte direktører havde “alt i orden" på deres vis til at tage mod de påtvungne gæster. Denne gang var det hr. Raavad som agerede vært, og han havde ikke spor af bøger. På hr. Phisters og fogdens forbavsede spørgsmål om, hvor bøgerne da var, svarede han med sit mest uskyldige ansigt, at det havde han ingen anelse om. Han havde ganske vist aftalt med sin meddirektør, arkitekt Johansen, at hovedbog, journal og kassebog med tilhørende bilag skulle afskrives, og vidste nok, at hr. Johansen havde sendt dem ind til byen et steds, men hvor, det havde han ikke det fjerneste Begreb om.
Fogden begyndte nu at ransage i alle kroge, men det hele han fandt, var en del tegninger, værdiløse aktier og nogle bøger uden betydning. Ting, som man dog tog med sig. En bog fandt man, som i al sin “indholdsløshed" var temmelig talende. På bindet betegnedes den som direktørernes indbyrdes mellemværende og etableringskonto, men dens beskrevne del var revet ud, så den nu kun indeholdt hvide blade. Hr. Phister mente at den kunne få sin betydning under en senere kriminel undersøgelse og for øjeblikket bærer den vidne om, at man har fjernet omhyggeligt, hvad man ikke ønskede de nysgerrige aktionærer og politiet skulle have næsen i.
Hr. Johansen, der ene kendte det hemmelighedsfulde sted, hvor bøger og papirer befandt sig, var selvfølgelig usynlig, og fogden måtte da nøjes med gennem hans hustru at give ham pålæg om at møde på birkekontoret næste dag for at fortælle, hvor de var blevet af. Den, der ikke kom, var - selvfølgelig havde vi nær sagt - hr. Johansen. I stedet for sendte han en attest fra kammeradvokaten, at han havde lovligt forfald, og nu sætter man sit håb til, at han på fredag skal opklare gåden.
Hvis han nægter det, vil hr. Phister i henhold til en af konkurslovens paragraffer søge at udvirke en fogedkendelse, hvorefter han kan sættes i simpelt fængsel indtil han udleverer bøgerne, dog ikke ud over ti måneder. For hr. Johansen derimod ikke udsatte sig for det, men oplyser, hvem den mand er, der gemmer bøgerne, vil man atter der gøre jagt på dem ved fogedens hjælp. Dermed er det dog ikke sagt, at de får fingre i dem. Hr. Phister mener nemlig i henhold til sit kendskab til de snilde direktører, at det vil vise sig, når fogeden kommer, at bøgerne netop dagen forud er blevet flyttet til en ny hemmelighedsfuld mand, som ingen uden hr. Johansen kender. Man må da atter have denne fat og på jagt igen efter de bøger, som nu selvfølgeligt har søgt sig den tredje anonyme mand, og således vil det vel blive ved, indtil hr. Phister får justitsministeriet til at stoppe klapjagten ved at tage de herrer under kriminel behandling.
Efter hvad man allerede kan slutte, er der nemlig ikke så lidt kludder i regnskabet. Ved tvangsauktionerne har det vist sig, at flere af håndværkerne har fået slettet betydelige tilgodehavender, og man mener, at direktionen har ladet sig penge udbetale af selskabets kasse til at fyldestgøre disse håndværkere med i sin tid, men ikke betalt dem, så adskillige næringsdrivende lider det følelige tab.
Vi forstår ikke, at det er muligt, at disse to mænd i den grad driver halløj med alt og alle, som de gør, at de ikke alene skiller aktionærerne af med deres penge, men bagefter holder dem og deres befuldmægtigede for nar, håner dem ved enhver lejlighed og driver ligefrem løjer med øvrigheden. Hvis nogensinde en skrap kriminel undersøgelse har været på sin plads, så skulle man synes det måtte være her.
Social-Demokraten 13. februar 1890.
Villabyggeselskabet
I går blev der af Birkedommer Schouw afsagt arrestdekret over begge direktørerne, og der er al udsigt til, at undersøgelsen kan trække længe ud, eftersom de selv har besværliggjort den i høj grad.
I forhøret i lørdags gjorde de adskillige forsøg på at slippe fri straks. De tilbød således aktionærerne pant i de villaer, der nu ejes af “Valbygårds Konsortium". Men herpå ville revisionsudvalget ikke gå ind. Ret interessant er det, at de nægtede at oplyse, hvilke mænd dette “Valbygårds Konsortium" bestod af, og man tør nok slutte, at hele konsortiet for øjeblikket sidder i arresthuset på Blegdamsvej.
Udvalget foreslog, for muligt at redde noget til aktionærerne, at de skaffede kontant 10.000 kr., som skulle fordeles mellem disse mod at tiltalen frafaldes. Der er dog kun liden udsigt til, at der kan træffes nogen ordning ad denne vej.
For så vidt muligt at komme til klarhed over, hvorledes regnskaberne egentlig har set ud, har birkedommer Schouw udnævnt en juridisk og handelskyndig mand til på grundlag af de rester og lapper, der endnu findes, samt med bistand af håndværkernes opgivender, at lave et helt nyt regnskab. For dette foreligger kan der altså ikke ventes noget foretaget i sagen, såfremt ikke de arresterede direktører aflægger tilståelse om de faktiske forhold.
Vi synes, at ikke alene aktionærerne, men også det store publikum har grund til at yde de herrer overretssagfører Phister og Prokurator Haar al anerkendelse for den energi, hvormed de har ført denne indviklede sag så vidt frem. Det vil altid være af betydelig moralsk virkning, at der bliver sat en stopper for en sådan trafik, som ellers kunne være en spore for elementer med lignende lyster
Social-Demokraten 18. februar 1890.
